Hovedbygningen er opført i 1793 og genopført i 1823 efter en brand.
Klarskov Gods er på 162 hektar. (Kilde: Wikipedia).

Navnet "Clareschou" stammer sandsynligvis fra St. Clara-kloster i Odense og dens tilhørende skov.

Clareschous ejere
Mange familier har boet på gården Klarskov, brudt jord, lånt penge, levet på den sociale trappes øvre trin, sat næste slægt i denne verden og sagt farvel til den igen.

Det ældste dokument for Klarskov er et skiftebrev fra 15. marts 1383.
Absalon Jacobsen Ulfeld og hustru Cecilie Joensdatter Galen efterlod sig  dette skiftebrev, der bl.a. handler om gården i Marslev. Den har siden haft ejere som bl.a. Basse, Antvorskov Kloster - og efter reformationen -  Hardenberg, Gyldenstjerne, Podebusk, Bille, Thrane, Friis, Lerche...
(Kilde: "Til Klarskovs Historie", manuskript udarbejdet af civil.ing. H.K. Nielsen, Hjallelse, 1966. Fyns Landsarkiv)

Klarskov-slægten ejere 1694-98 og 1701-1732
Gården optræder iflg. H K Nielsen med Knud Lerche som ejer af gården 1694-98. Læs om hans historie under beskrivelsen af Anne Sophie Ottesdatter.

3 år efter kom hovedgården igen ind i Klarskov-slægten. Den 22. november 1701 blev den skødet til Hans Caspar Peitersen på Risinge, der var gift med Ingeborg Sørensdatter Æbeltoft. Hans Caspar Peitersen døde den 6. november 1730, 62 år gammel, og hans enke afhændede gården til Hans Lindegaard, der fik skøde derpå 9. december 1732, ifølge "Til Klarskovs Historie". Hermed var gården ude af slægten Klarskovs eje.

Hans Caspar Peitersen og Ingeborg Sørensdatter Æbeltoft blev stam-forældre til en stor og vidt forgrenet slægt. Nogle vandrede øst på til Sjælland, bl.a. til Herslev og Sæby...
Andre valgte at udvandre til Amerika og skabe sig et liv der.

Hans Caspar Peitersen fik flere sønner og døtre. Sønnen, Søren Hansen Klarskov (1703-1762) blev født på "Klarskov"  og fik slægtsnavnet Klarskov.
Søren Hansen Klarskov tog i 1721 til København for at studere. Han blev immatrikuleret ved Københavns Universitet den 19. juli 1721 og fik Ludvig Holberg som privat præceptor (- se "Københavns Universitets Matrikel", bind II side 436-437, udgivet af S. Birket Smith, Kjbh. 1894).

Søren Hansen Klarskov blev på Sjælland og blev "konreceptor monsieur" i Herslev (vest for Roskilde), siden skoleholder i Roskilde og i 1743/44 blev han af baron Plessen "kaldet til degn" i Herslev, hvor han i 1738 var blevet gift med Bodil Bredal (1705-1759) og de fik sønnen Jens Bredal Klarskov.

Jens Bredal Klarskov (1742-1811) førte Klarskov-slægten videre. Han fik sønnen Søren Jensen Klarskov (1767-1828), gårdmand og sognefoged, der fik flere efterkommere; læs mere under menu-punktet "aneforskning".

Mange i efterslægten med navnet Klarskov bor den i dag i Roskilde Amt. Men slægten er selvfølgelig spredt ud over landet, med eller uden slægtsnavnet.