©
Jørgen Frøslund-Jensens slægt og forskning
I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet levede en
mand, der hed Madtz. Vi ved om ham kun, at han blev far til de tre
brødre Jens Madtzen Rosenberg, Peder Madtzen Rosenberg og Anders Madtzen.
Åge Fasmer Blomberg fortæller i en artikel i Fynske årbøger 1979:
"Vi ved ikke meget om Jens Madsens slægt, ejheller hvorfra han stammer,
muligvis hører han hjemme i nordjylland; vi ved, at han havde to brødre.
Den ene, Peder Madsen, der døde i 1675, var borger i Thisted, og hans
hustrus broder var ridefoged på Ørum slot i Thy. Den anden broder Anders
var efter alle solemærker at dømme købmand og handlede bl.a. med øksne.
Han nævnes 1647 som værende fadder i Nyborg, da Jens Madsens ældste barn
Kirsten blev døbt; Året efter blev Jens Madsens næste barn, Mads, døbt
og blev ved dåben båret af Dorte Anderses, formentlig Anders Madsens
hustru".
Mads havde i hvert fald tre børn:
1. Anders Madtzen blev født omkr. 1609 og blev begravet i Kolding
Kirke den 28. december 1670.
Under svenskekrigene 1657-60 blev Anders Madsen taget til fange af
svenskerne; det skete i foråret 1658, og svenskerne forlangte 1.000
rigsdaler i løsesum for ham. Der må være sket henvendelse til Jens
Madsen om at løskøbe broderen, og Jens Madsen blev derved bragt i en
vanskelig situation, da han på det tidspunkt ikke rådede over så mange
rede penge; dels havde han ydet staten store kreditter i efteråret 1657,
dels var han blevet plyndret af svenskerne efter deres erobring af Fyn.
Når man henvendte sig til Jens Madsen, skyldes det måske, at broderen
var blevet taget til fange på Fyn, men det kan også have spillet en
rolle, at Jens Madsen havde en god forbindelse med ledende svenskere;
således boede den øverstkommanderende for de svenske tropper på Fyn,
Carl Gustav Wrangel, gentagne gange hos Jens Madsen i Korsbrødregården i
Nyborg.
For Jens Madsen var der i foråret 1658 kun én mulighed for at skaffe
løsesummen, han måtte gå lånevejen. At låne penge var imidlertid ikke så
ligetil i foråret 1658; på et eller andet tidspunkt efter meddelelsen om
broderens tilfangetagelse, må Jens Madsen have mødt Peder Børting, som
han formentlig før havde handlet med. Jens Madsen fortalte ham om sine
vanskeligheder, og Peder Børting tilbød da at låne ham pengene til at
løsløbe broderen for.... Åge Fasmer Blombergs artikel - "Sagen mellem
borgmester Jens Madtzen Rosenberg, Odense og Peter Børting" (publiceret
i Fynske årbøger 1979 side 9) - fortæller om retssagen om renterne af
det lånte beløb.
Anders Madtzen nævnes første gang den 20. februar 1635 i Ørum
lensregnskaber. Den 11. februar 1636 omtales han i et tingsvidne som
ærlig og velforstandig mand, skriver og ridefoged på Ørum Slot i Thy,
samme år omtales han i regnskaberne tillige som kongelige
majestæts strandfoged og ridefoged over Ørum Len. Endnu i 1636 nævnes
han her, men fra 1641 var hans broder Peder Madtzen Rosenberg ridefoged
og forvalter over Ørum slot og len. Anders Madsen kom herfra til Kalø
Slot som slotsskriver og underskriver Kaløs regnskaber i årene 1640 og
17. november 1641... Anders Madtzen nævnes som slotsskriver på
Koldinghus i 1653, og efter enevældens indførelse med ændret
administration kaldes han fra 1660 til 1662 amtsskriver. Den 19. februar
1662 fik Anders Madtzen bestalling som stiftsskriver i Ribe Stift og
kaldes i 1666 kirkeskriver.
Anders Madtzen blev 1642 trolovet med Dorthe From, datter af Hans From.
Dorthe Froms bedstefader, kongelig fiskemester Jacob From holdt 2 dages
bryllup på rådhuset i Kolding for Dorthe og Anders Madsen, der fik fem
børn. De blev alle døbt i St. Nicolaj kirke i Kolding. Dorthe From døde
i 1676. Kilde til ovenstående er afdøde slægtsforsker Ebbe Schnorr.
2. Peder Madtzen Rosenberg blev født omkring 1615 og døde den 8.
april 1670 i Thisted i en alder af ca. 55 år.
1641 overtog Peder Madtzen Rosenberg stillingen som ridefoged på Ørum
Slot efter broderen Anders Madtzen, der kom til Kalø som slotsskriver.
Peder Madtzen blev 1641 desuden forvalter over Ørum Slot og Len. Den
kendte genealog C. Klitgaard fortæller i Personalhistorisk Tidsskrift
1931 om epitafiet i Thisted Kirke visende præsten Sveder Poulsen Kitting
i Thisted og hans Hustru Barbara Rosenberg. På epitafiet er anført
årstallet 1632 i billedskærerarbejde, og ovenover årstallet er to
skjolde med ægteparrets initialer og slægtsmærker (Rosenbergs et
stiliseret Rosentræ). I epitafiets midterfelt er portrætmalerier af
Sveder Kitting og Barbara Rosenberg, begge figurer knælende, og mellem
deres hoveder er malet Anno 1633 Ætatis suæ 52 Ætatis suæ 33. Dette
betyder altså, at epitafiet er skåret 1632 og stafferet 1633, da Kitting
var 52 år gammel og Barbara Rosenberg 33 år.
I et særtryk af Aarsskrift for Sorø Akademis Skole 1927-30 oplyser
genealogen K. G. Olrik, at Barbara Rosenberg 15. november 1646 ægtede
ridefoged til Ørum Slot Peder Madsen, idet der haves et bryllupsdigt,
som kapellanen i Ingstrup-Hjermeslev-Alstrup, Christen Christensen
Hammer, dengang "offererede" dette ægtepar, og Wibergs Præstehistorie
har derfor nok ret i, at Barbara Rosenberg døde 2. Maj 1660:
Tilførslerne i Thisted kirkebog er på denne tid meget mangelfulde.
"1653 udi Junni lod erlig oc welachte Mand Peder Madtzen, Kong. Maytz.
Ridefoged til Ørum, Indvoner oc Tolder udi Tidsted dette Epitafium paa
ny renovere", står der på epitafiet, og samtidig lod han sit eget
billede male på midterfeltet, knebet ind bag ved Sveder Kittings. Ved
billedet af Peder Madtzen er der med afvigende bogstaver malet Anno 1653
Ætatis suæ 38. Peder Madtzen var altså født ca. 1615 og dermed 15 år
yngre end Barbara Rosenberg.
Af en kisteplade i Thisted Kirke fremgår, at Peder Madtzen blev gift
anden gang 20. marts 1661, og at han døde 8. april 1670. Hans hustru
nummer to var Margrete Pedersdatter, født i Brøns i Slesvig 1630, død
20. april 1675. Hun var søster til ridefogeden til Vestervig, Dueholm og
Ørum, senere ejer af Randrup og Kongstedlund Peder Pedersen Brønsdorph
(1622-1701). I sit første ægteskab havde Peder Madtzen ingen børn; i det
andet ægteskab var der en søn og en datter. Datteren var Barbara
Pedersdatter Rosenberg, født i Thisted 1662, død 1734; gift Aalborg 1677
med Dr. med. Laurids Foss. Efter Peder Madtzens Død 1670 blev hans
broder, borgmester Jens Madtzen i Odense formynder for Barbara
Pedersdatter, der altså var opkaldt efter sin fars første hustru.
Peder blev gift med Barbara Rosenberg den 15. november 1646. Barbara
blev født omkring 1600 og døde den 2. maj 1660 i Thisted i en alder af
ca. 60 år.
Peder blev derefter gift med Margrete Pedersdatter den 20. marts 1661 i
Thisted. Margrete blev født i 1630 i Brøns Sogn Hviding Herred og døde
den 20. april 1675 i en alder af 45 år.
3. Jens Madtzen Rosenberg blev født omkring 1616, døde den 7.
juni 1682 i Odense i en alder af ca. 66 år og blev begravet i Sct. Knuds
Kirke i Odense.
Jens blev gift med Pernille Ottesdatter Langemach, datter af Otto
Langemach og Helwig. Pernille blev født omkring 1623, døde den 29. juli
1681 i Odense i en alder af ca. 58 år og blev begravet den 9. august
1681 i Sct. Knuds Kirke i Odense. |
