|
©
Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og
forskning
Nabo til en morder
Og morderen boede Brogade 5-7, matr. Nr. 233 a, tidligere nr. 231
osv.
Branden var ikke den eneste fatale oplevelse Køge by og Hans
Christensen Humble oplevede i 1633. Hans Christensen Humble var nabo
til morderen og rådmand i byen og blev direkte involveret, da han og
de andre rådmænd blev indkaldt til at give vidne om Mads Ravn.
Kildemateriale fortæller en barsk historie om en fader, der myrdede
sin datter for pengenes skyld. Lokalhistorikeren Børge Green har
studeret det oprindelige kildemateriale og fortæller her om
familietragedien:
“Den første af gårdens mange ejere, som man har nærmere kendskab
til, er Mads Ravn. Efter at have været skriver hos enkedronning
Sophie på Nykøbing slot, blev han i 1617 udnævnt til tolder i Køge,
hvor han desuden i 1625 sammen med to andre borgere blev beskikket
til vinprøver. Han blev rådmand i 1621, og efter den daværende
ordning, hvor rådmændene rykkede op til borgmestre, var han
borgmester 1625-1627 og 1632-1634 og derefter igen rådmand.
Han var en stridbar mand, der ustandseligt lå i proces med sine
medborgere, og han var som tolder uhæderlig. Af et brev fra Kongen
til slotsherren Mogens Sehested, dateret 18. Februar 1631, fremgår
det, at kongen havde givet ordre til at rejse tiltale mod Mads Ravn,
men at han nu frafaldt tiltalen, efter at Mads Ravn havde gjort bod
for sine forseelser. Kongen havde dog ikke tilgivet Mads Ravn,
eftersom han samme år blev afskediget som tolder.
Mads Ravn var gift med Anne Hansdatter Holst, en rig købmandsdatter
fra København, med hvem han fik en betydelig medgift og en datter,
Margrethe. Forholdet mellem ægtefællerne, der lige fra begyndelsen
havde været meget dårligt, blev uvist af hvilken grund endnu værre
efter svigerfaderens død, og 1627 gik Mads Ravn så vidt, at han på
tinge beskyldte sin kone for utroskab, bedrageri og hekseri. Det
eneste han opnåede, var at Anne forlod hjemmet og tog ophold hos
moderen i København, og at det ved vidneafhøring kom frem, at han
gentagne gange havde slået hende, revet i hendes tøj i stykker og
knebet hende med ildtænger. Sagen trak i langdrag og sluttede først,
da Anne Hansdatter døde i 1629.
Allerede året efter giftede han sig med Alhede Clausdatter, datter
af borgmester Claus Bagger og datterdatter af borgmester Peder
Pedersen. Det blev senere antydet, at han allerede i sit første
ægteskab havde stået i forhold til Alhede, men den store kærlighed
har det dog næppe været, eftersom det senere kom frem, at han
pryglede hende første gang på bryllupsdagen.
I 1633 traf datteren Margrethe den unge købmand Gjødert Braëm fra
København, og med formynderens billigelse modtog hun senere
fæstegave fra ham. Mads Ravn ville imidlertid ikke høre tale om
denne forbindelse, og de unge fik så med formynderens bistand
udvirket, at Mads Ravn den 24. Okt. 1633 fik kongebrev, der bød, at
trolovelsen skulle finde sted inden fastelavn næste år.
Mads Ravn var rasende, for datterens ægteskab var ensbetydende med,
at han skulle udbetale hendes store mødrene arv, og det var det
sidste, han ville gøre. Han sagde til Alhede, at han ofte havde
ønsket rottekrudt i Margrethe, at hun var fanden i vold, og at han
hellere selv ville klæde 10 stejler, før end Braëm skulle ægte
hende.
Og så blev Alhede sendt til København, hvor hun for 8 skilling købte
en pakke rottekrudt hos en apoteker. Og da Margrethe lørdag den 18.
Januar 1634 kogte sig en portion risengrød, blandede ammen efter
Alhedes ordre giften i grøden. Margrethe blev selvfølgelig syg, men
da hun ikke døde, blev der købt en ny portion gift hos Jost
Guldsmed. Den blev blandet i et krus vinostvalle, som Margrethe fik
at drikke, og så døde hun endelig den 22. Januar.
Det pludselige dødsfald vakte stor opsigt i byen, og det varede ikke
længe, før rygtet nævnte Mads Ravn som datterens morder. Han blev
anholdt i slutningen af marts og ført til Blåtårn i København; men
atter løsladt; da de to borgmestre; byfogeden og to ansete borgere
udstedte et skadesløsbrev; hvori de indestod for tilstedeværelsen af
Mads Ravn under sagen. Denne trak, som man kunne vente, i langdrag.
Ammen gik hurtigt til bekendelse og blev indsat i Blåtårn, men Alhed
holdt stand til den 19. August 1635. Hun og ammen blev dømt fra
livet, og den 7. September blev de halshuggede på Københavns
slotsplads.
Da Alhede Bagger havde fastholdt, at hendes mand bar skylden for den
misgerning, hun måtte lide for, opsagde borgmestre, byfoged og
borgere deres borgen for Mads Ravn, som den 16. August 1635 atter
blev indsat i Blåtårn. Ved Bytinget blev Mads Ravn kendt skyldig i
datterens død, “endog han ingen håndgerning gjort haver.” Dommen
blev stadfæstet af Landstinget og konfirmeret af Kongen og Rigsrådet
på herredagen 26. Oktober 1636.
Landstingsdommen blev dog aldrig forkyndt for Mads Ravn, idet han
døde i Blåtårn natten mellem den 24. og 25. februar 1636. Han blev
uden tvivl begravet i Køge kirke, selvom begravelsen ikke figurerer
i kirkeregnskaberne. Men han fik ikke lov at hvile i fred. På
Kongens vegne blev der på Bytinget 21. Nov. 1636 fremsat begæring
om, at liget blev begravet i Høj og hedensk jord. Begæringen blev
gentaget 23. Januar 1637, og den følgende tingdag faldt dommen efter
Kongens ønske. Svogeren Erik Bagger, fik imidlertid ved kongebrev af
19. maj 1639 tilladelse til, at liget blev begravet i kristen jord
imod at betale 4000 Rdl. af datterens arv." Sådan ender Børge
Greens rids af historien om Mads Ravns mord på sin datter.
(Kilder:
Køge tingbøger, skandinavisk Litteraturselskabs Skrifter 1816-17,
side 359-442
Franziska Carlsen: “Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn“, I
side 131-138.) |
