© Lis Klarskov Jensens Humble-slægt og forskning

Søn af Anna Sophia Ottesdatter og Knud Lerche
Citater er fra Frithiof Bohners og Søren Klarskov Larsens slægtshistorie.
Læs om Oluf Lerches forældre Anna Sophia Ottesdatter og Knud Lerche.

Uddannelse
22.7.1701 dimitterede Oluf fra Nysted ["Københavns Universitets Matrikler 1668-1739" (RAK)]. Ved universitetet nævnes han 1707 philosophiae baccalaureus, hvilket er den laveste akademiske grad." 

Oluf Lerche blev sin fars eftermand først som kapellan og senere kaldet 17.4.1711 til sognepræst. 

I et skifte fra hans svoger (halvsøster Mette Marie Sørensdatter's mand Lauritz Christian Kullerup sognepræst til Fløstrup og Ullerslev) benævnes Oluf Lerche den 28.11.1718 præst til Aunslev og Bovense. [Register til Testamenter, Danske Kanselli, 31/10-1718 Fynske Registre 69 (RAK)]

Som far - så søn
Sønnen Oluf lader til at have overtaget faderen skarpe reaktionsmåde, "... og hans minde skal endnu leve desangående i sognet. I førstningen var moderen hos den unge præst, men da han kom hjem med en kone fra Odense, rådmand Hans Povlsens datter Karen...", viet 1.6.1712 i Odense Skt. Knuds Kirke (Wibergs præstehistorie)... og "så flyttede Anne Sophie til Rønninge."

Oluf Lerches ridepisk
"Men på Skalkendrup regerede Oluf Lerche, hans kone høres der ikke mere til. Hr. Ole var en drabelig jæger og glemte tit embedsforretninger, når han var på jagt. En lørdag eftermiddag kom han med en af sine kammerater ridende på vejen ved Aunslev kirke. Da siger denne, hvad er det for en hoben folk, der star på kirkegården. Jo, det er jo sandt, svarede hr. Ole, de venter på skriftemål, men jeg skal den onde lyne mig give dem en ulykke i hast, og det blev et skriftemål, som disse folk aldrig glemte.

Præsten for alteret med ridepisken i hånden, denne lagde han til slut hen over deres hoveder så langt han kunne nå. Det var den velsignelse og håndspålæggelse, de fik."

Julestue
"Engang i førstningen efter at han var blevet præst var der julestue i en gård i byen. Her morede en karl gæsterne med at karikere præsten og forevise vielsen af et par, hvilket vakte stor moro. Men dette kom præsten for øre, og han meldte karlen til kirkens øvrighed vel sagtens biskoppen, og det endte med, at karlen måtte stå åben skrifte i kirken og bede præsten om forladelse, så her gik præsten dog af med sejren."

Privilegier
"Ellers gik årene for hr. Ole mest med jagt og fiskeri på præstegården, anneksgårdens og mensalgårdens marker. Han var jo som en lille godsejer.

Og derimellem færdedes han omkring på kroerne, både de kgl. priviligerede og de i hver landsby værende smugkroer.

Vel sagtens har hans drift af det store jordegods også medført en del kreaturhandel, og derved kom han tit i klammeri, ja undertiden i slagsmål. Således slog han engang en karl i gulvet med en knippel ved Langeskov kro."

Klagerne
"Men til sidst blev forargelsen over hans leben så stor, at der blev klaget til kirkeøvrigheden, og hr. Ole måtte sejle over Storebælt og age til København." 1738 blev han kaldet til København hos General-kirke-inspections-collegiet på grund af dårlig opførsel og talemåde. [Wiberg og "Samlinger til Fyens historie" bind I, 1861, side 86-94.]

Og netop samme dag som hans moder døde, måtte han møde for general kirkeinspektøren, der sammen med 4 bisper forhørte ham, hvor han måtte svare punkt for punkt på anklagen, som vist mest var bygget op på sladder og løse rygter, og han klarede sig med at indrømme det, der var mindst graverende, og ellers henholdt han sig til, at det kunne han ikke huske; men han ville ellers ikke indrømme, at det forholdt sig således. Da dette var overstået, måtte han skynde sig hjem for at tage mod sin moder, den dag hun foretog sin sidste rejse fra Rønninge til korset i Aunslev kirke."

Nachlassig
"Biskoppen for Fyens stift fik en skrivelse om at holde godt øje med hr. Ole. Man havde fundet hans tankegang ussel og hans svar elendige, og denne havde i forvejen en skrivelse liggende fra provsten i Nyborg, som skrev, at ingen var så nachlassig som den Skalkendrup præst, han kunne ikke få ham til at give indberetning i embedets sager.

Hr. Ole forblev dog vedblivende i Skalkendrup, men han svirede og bandede ikke så åbenlyst mere."

Ole Lerche enkemand 1738
"1738 døde hans kone fra ham og hans mange u-opdragne børn.
Af disse kendes vist kun Margrethe og Anne Sophie.

Nu måtte han til at holde husholderske og fik en myndig dame, som blev hos ham i mange år. Men disse hans sidste leveår var mere rolige end hans første."

Auktion på Skalkendrup præstegård
"1747 var der offentlig auktion på Skalkendrup præstegård, afholdt af herredsfoged Hans Pedersen på Klarskovgården. Det ser ud til, at der er gjort udlæg. Som kreditorer nævnes Knud, Christian og Charlotte Lerche. Der findes foruden løsøre en ejendom af hartkorn ager og eng 1-2-2-2."

Ole Lerche død 1750
"Han døde 14. jan. 1750, og ligeså uroligt som hans liv havde været, blev
også afslutningen derpå.

Han svedte efter sin død 3 gange dagligt i klare dråber, så folk kom langvejs fra for at se det syn. Man mente, det var for hans ugudeligheds skyld.

Og medens han lå lig, gik der ild i præstegården, nogle sagde ved onde menneskers hjælp, men det var vist husholdersken, der brændte en del papir i skorstenen, og dette fløj brændende op og ud på taget, hvor det fængede, (det lyder ellers utroligt i januar måned), og i forvirringen med at redde, havde man nær glemt den døde, så han var ved at indebrænde. I sidste øjeblik fik husholdersken hevet ham op af kisten og lagt ham over skulderen og bar ham gennem haven ind i Mosegården ved siden af.

Et par dage efter blev han begravet, sandsynligvis Aunslev kirke, og han som satte sine forældre og hr. Søren så smukt et minde, fik ikke selv et minde, som så vidt kendt er blevet bevaret. Kun vil hr. Ole i Skalkendrup sent blive glemt."

Datteren Anne Sophie Lerche o. 1714-1773
"Hans datter Anne Sophie blev gift med degnen Jens Thorsager og var en lystig natur som sin fader. Blandt andet morede det hende, når der til tider stod vand op over engene ved mosen, da at sejle i et trug og lade de store drenge soppe omkring med hende til ligeså stor morskab for børnene. Men da disse så fandt på at vælte truget med hende, blev hun dog ked af den fornøjelse."

Oluf Lerches datter døde som enke i Avnslev 1773.