(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
Søren Sørensen Ebeltoft kaldet til
provst i Aunslev, Bovense ved Nyborg 20/10.1665. Han synes at have været
en sindig og jævn jyde. Hans fødselsdag kendes ikke, men han blev
vistnok ret gammel, før han døde 1685. Han var en god og vellært
præstemand og sikkert også en dygtig landmand, som forstod at holde hus
med de midler, han fik til sin rådighed. Det er imponerende at se den
velstand, der var ved hans død, da landet ellers var forarmet efter to
ødelæggende og tabte krige. Det kan næppe være gammel velstand ret meget
af det, for det var vanskeligt at bevare igennem de tider. Hans formand
i embedet beder efter krigen kongen om hjælp. Han skriver, at da de
danske havde gjort landgang ved Kerteminde, havde de svenske slået lejr
ved Skalkendrup og berøvet ham læder, korn, hopper, kvæg og alt bohave,
og med vold og tyveri ham med hustru og børn fra hus og hjem bortjaget,
og da svensken igen drog bort, satte de ild på præstegarden, så alt med
stik og stage var afbrændt.
Han fik den hjælp, at alle de kirker i Fyens stift, der befindes at være
nogenlunde ved magt, skulle give ham 1 Rigsdaler. Men da alle de andre
var omtrent ligeså ilde stedet, var hjælpen nok ikke stor. I en beretning
om slaget ved Nyborg, var der i Aunslev ingen bosiddende. Alle gårde og
huse er øde og næsten ruinerede, med undtagelse af en mand Rasmus
Jørgensen. Men præstegården blev dog bygget op. Måske har Søren Sørensen
selv måttet bekoste det, der berettes intet derom. Men han har dog
måttet sørge for at få det hel. på fode igen, og der har været nok at
tage fat på. Han plantede præsteskoven ude på præstegårdens udmark ved
Nordhusene ude ved Storebælt, og skoven står endnu som et minde for hr.
Søren. Til præstegården hørte over 100 Td. Ld., en mensalgård i Aunslev
og Anegården i Bovense med en månedlig fæster, bygningerne forfaldne og
marken fuld af onde urter. Desuden hørte der til kaldet enemærker i et
par bymarker, altså jord udenfor fællesskabet, og de nye jordstykker ved
Aunslev kirke. Mensalgården i Aunslev Overby, fæsteren Daniel Rasmussen,
hartkorn 6.1.1.0, af ildebrændsel haves intet, købes langt borte,
tørveskær heller intet, gjærdsel og stave må købes eller hentes i den
lille skovhave ved stranden. Der haves kun 1 svin på olden, høbjergning
lidet, må hvert år købe det fornødne, besværlig kirkevej, men der haves
kostbart vogn og rejsetøj.
1682 skænkede hr. Søren og hans kone en ny alterkalk og disk til Aunslev
kirke. Efter et langt og virksomt liv døde den gamle hædersmand mæt af
dage den 10. december 1685 og blev med megen hæder og ære begravet i
Aunslev kirkes kor helt ind under alteret. Hans store velstand blev
fordelt mellem børnene. Der fandtes 824 Rigsdaler Sølv i poser og
knytter, 27 gulddukater, en guldkæde med ring til 96 Rigsdaler, en
guldring med 3 diamanter og nogle guldknapper, 11 sølvdrikkehorn, 7
sølvbægre, 23 sølvskeer, 1 sølvsaltkar, 2 skuepenge, 1 smørbrikke, en
bogsamling på 53 bind mest teologi. Men der var også Terent Komedier og
Myllers Hjertespil, og en anatomibog og Chr.V Danske Lov, og af indbo
var i den store stue 1 lang udtrukken egeskive (bord) med fyrrebænk og
en egebænk, desuden en bænkekiste og 6 røde træstole og et lident grønt
bord. Endvidere var der efter sædvane nogle kister, 1 udskåren egekiste,
1 beslagen egekiste og 2 halvkister. Endvidere stod her 2 senge, den ene
en såkaldt stabelseng og 2 små skrin.
I den daglige stue nævnes 1 seng til at udtrække, 1 bord, 1 grøn
bænkekiste med 2 låse, 1 uden lås, 4 hvide stole og et spejl. I
sengekammeret stod en rød seng og en kurveseng, 1 lidet udgraufet
(udskåret) skrin, 1 bænkekiste, 1 sort skrin, 3 gamle hylder, 1 gammel
kramæske m.m. Desuden opregnes møbler og inventar i den salige mands
kammer. Her nævnes 1 løjbænk, 1 bord, 1 lænestol og 2 vinankre. Der
nævnes kælderstuen, den nye stue, skolen, kværnhuset, mælkehuset (med 40
sibøtter), bryggershuset og stegerset. I køkkenet fandtes 38 tinfade, 48
tintallerkener, 1 tin vinfad, 2 postejpander, 1 stor kobberkedel på 48
pund, 1 stor bryggerkedel, 1 halvtøndekedel, 1 fjerdingskedel, 1 fyrfad,
3 gryder, 1 lille gryde, 2 potter og 2 pander, alt af kobber. Men
desuden var der endnu 3 kedler, 3 vandfade, dørslag, sengebækken m.m. af
messing, foruden en mængde køkkensager af jern.
I kælderen 1½ Td. mjød, ½ Skippund. grønsaltet flæsk og 9 Pund voks. Der
var heller ingen mangel på sengetøj, der opregnes ialt 43 dyner og
hovedpuder foruden en mængde bolstre, bænkehynder, omhæng og
sengedækkener.
I de store kister gemte Anna Sophie sin rigdom af hjemmegjort linned,
lærred og garn, så der måtte være nok til familiens behov for lange
tider. Her var 12 par lagner, 1 damask dug og 16 andre duge af fint og
groft lærred, 90 Al. fint hjemmegjort lærred, 2 andre stykker på 18 og
19 Al. Endvidere 5 stk. blårlærred på ialt 83 Al. og 3 stk. smalt
blårgarnsdrejl, ialt 40 Al., og desuden finere pudevarer med kniplinger
og hvidsøm, som brugtes ved højtidelige lejligheder.
Der var 14 heste, 10 køer, 6 kvier, 12 studekalve, og små kalve, 5
stude, 24 får, 8 lam, 6 ungsvin og 14 grise. Desuden var 6 køer, 2 får
og 1 lam sat ud i leje hos bønderne, alt vurderet til 181 Rigsdaler. Og
gemt i lo og lade 68 traver rug, 50 Td. byg og 46 Td. havre. Børnene
var:
1. Maren S. af første ægteskab, ægtede senere Anders Andersen Pontopidan,
tingskriver ved Boller. Hendes værge var præsten Chresten Lauridsen,
Kiellerup.
2. Peder S blev senere sædedegn og sadelmager i Rønninge. Hans værge var
præsten Knud Lerche.
3. Mette Marie S., som senere ægtede præsten Laurids Chrestensen
Kiellerup i Flødstrup. Hendes værge præsten Peder Friis i Vindinge.
4. Ingeborg S., som senere ægtede monsieur Hans Casper på Risinge.
Hendes værge var præsten Hans Olufsen i Skellerup.
5. Katrine S., som senere ægtede underfoged og prokurator i København
Hans Knudsen Søllinge. Hendes værge præsten Frands Andersen i Flødstrup.
Boets opgørelse viser rede penge 824 Rigsdaler, guld- og sølvtøj for
38 Rigsd. 3 Mark og 4 Skilling. Præstegårdens bygninger 266 Rigsd.
Mark. Boets hele nettoindtægt udgjorde 2.391 Rigsd. 4 Mark 7 Skilling,
derunder indbefattet nådesåret (117 Rigsd. 1 Mark 3 Skilling), hvilken
alene enken skulle nyde mod at beholde børnene. Af nettoindtægten
beholdt enken halvdelen, medens det andet deltes i 6 lige lodder, hvoraf
sønnerne fik 2 og døtrene hver 1, dog efter afdrag af enkens fæstensgave
141 Rigsd.
Peder Sørensen Humble sædedegn og sadelmager i Rønninge, født i
Skalkendrup præstegård noget før 1685. 1704 blev han gift med sin
formand Hans Larsens enke, Kønig Chrestensdatter Møller men i
skattemandtallene af 1704 står, at degnen Peder Sørensen har tvende
børn, og der må være noget landbrug til embedet, for han holder både
karl og pige. I skattemandtallene 1706 skrev præsten i Rønninge: I
præstegården min syster Caro Chrestensdatter og ingen børn, min moder
Kirsten Chrestensdatter, salig Chresten Lauridsens præsteenke af
Kiellerup, og en cappelan Preben Jul, og en degnebolig. Herudi sognedegn
Peder Søfrensen og hans hustru, har ikun et barn, hvilket i disse tider
ligger udi børnekopper, nærmere død end levende, har i tjeneste en dreng
Mads Jørgensen.
9/10. 1739 har Peder Sørensen Humble underskrevet i Bjerge Aasum
Herreds skøde og panteprotokol som værge og vitterlighedsvidne. Atter
1746 er han der som værge for Inger Jørgensdatter fra Holtsmøllen.
1748 er mølleren i Holtsmøllen død og atter er hr. Peder værge for Inger
Jørgensdatter.
Mette Marie Sørensdatter blev gift med præsten Laurids Chrestensen
Kiellerup i Flødstrup - Ullerslev, og hun døde allerede 1711. Der var
ingen børn, så enkemanden var første arving, og No. 2 var moderen Anna
Sophie, 3. Peder Sørensen Humble, 4. Ingeborg på Klarskovgård, 5.
Katrine boende i København, 6. Maren boende i Ut., 7. Oluf Knudsen
Lerche, stud. teol., 8. Søren Knudsen Lerche, opholdende sig i Norge.
Der var guld- og sølvtøj 446 Rigsd. 4 Skilling, kreaturer 182 Rigsd. 9
Mark og 4 Skilling, løsøre 1010 Rigsd., et ved præstegården beliggende
godehus med kålhave og gårdsværn 133 Rigsd. 2 Mark. Ialt 1742 Rigsd. 12
Skilling, hvorimod gæld 1170 Rigsd. 12 Skilling (deraf til begravelsen
80 Rigsdaler),
altså netto 571 Rigsd. 5 Mark og 14 Skilling, det halve til enkemanden,
det andet halve at dele mellem de andre arvinger. |
