© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Et liv i Nykøbing Falster
Ernst Petersen Samuel, præst i Viborg, havde en bror - Jan Pedersen Samuel - der var hører/lærer i Nykøbing.

> Navnet ses skrevet Pedersen og Petersen i forskellige kilder.

Jan Samuel er beskrevet i "Den falsterske Personalhistorie ved Immanuel Barfod", theologisk kandidat, I og II del Nykøbing paa Falster, 1851. Side 104-105:
Hørere og Adjunkter ved Latin-skolen. Nr. 47:
Jan Pedersen Samuel, født 2. aug. 1682.

"Faderen Peder Samuel var købmand i Nykøbing, moderen Karen Nilsdatter Schytte (f. 1660, begr. 27. april 1706) ægtede siden rådmand Hans Holst.
Han blev 1701 student fra Nykøbing skole. Allerede i januar 1705 nævnes han i kirkebogen "studiosus philos. theol. samt collega scholæ", hvilket er besynderligt, da sklolen dengang foruden rektor Maschwedel og regnemesteren Greve havde de fastsatte tre hørere: Bindeløv, Bødker og Schytte. Det må derfor antages, at han var været konstitueret under Bindeløvs sygdom, og først efter hans død er bleven ansat (note 1: hermed stemmer Bl. Ms. Overens, hvor det hedder, at Samuel "af rektor Fischer blev beskikket til hører i Nykøbing skole" - "thi Fischer blev først rektor i april 1706, kort efter Bindeløvs død.")

"Han viste som hører en sådan flid og duelighed, at biskoppen Kr. R. Müller betroede ham sine to sønner til undervisning.
I foråret 1709 blev han af gehejmerådinde Brandt kaldet til sognepræst i Vesterborg, tog siden magister-graden, og døde 23. februar 1736. "Kilde: Den falsterske Personalhistorie ved Immanuel Barfod"

Gift 2 gange
Jan Pedersen Samuel blev første gang gift 12. nov. 1710 med Charlotte Sofie Müller, død 28. juni 1726, en datter af ovennævnte biskop. Med hende havde han 7 sønner og 6 døtre, af hvilke kun 1 søn og 4 døtre overlevede ham.
Han ægtede derefter 7. maj 1727 Birgitte Lindorf (død juni 1728), enke efter hr. Frans Støedt, sognepræst i Horslunde." Kilde: "Den falsterske Personalhistorie ved Immanuel Barfod", side 105.

Humble-slægtsforbindelser
Samuel, Schytte og Maschwedel var af Humble-præsteslægt. På denne måde er der dobbelt anesammenfald tilbage i 1500-tallet med Humble-præsterne gennem Klarskov-slægt og gennem Sommer-slægt. Se denne.

Jan Pedersen Samuels svigerfamilie
Jan Pedersen Samuels første kone, Charlotte Sophie Christiansdatter Müller død. 28.6.1726, var også af præsteslægt, da hun var datter af biskop over Fyns stift, Christian Rudolph Müller, 1703-1712, død 12.1.1712, og Hustru Cecilie Margrethe Clüver, uden dødsdato på stenen.
(Kilde: Mindestenen th.)

EN fejloplysning: Iflg. Nationalmuseet blev Cecilie Margrethe Clüver begravet i 1712 i Vesterborg kirke sammen med sin ægtefælle:
"I en åben begravelse nedsattes 1712 biskop Müller og hustru, som begge døde under besøg hos svigersønnen, pastor Jan Samuel, Vesterborg, der siden med hustru og børn hensattes i samme begravelse (Kilde: præsteindberetning 1755)." (Kilde: Vesterborg kirke, Lollands Nørre herred, Maribo amt.)

Men: Cecilie Margrethe Clüver døde 5. august 1715 i Birkerød
Ifølge kirkebogen 1705 -1731 for Birkerød sogn blev afdøde indskrevet i Enesteministerialbogen:

"Welbaarne Frue Cecilia Margrete Clyvers, denis Høiædle, Høiærværdige Hr. Doctor Christian Rudolph Mullers, forhen Biskop over Fyns Stift hans efterladte frue, hvis liig derefter blev ofver-ført til Lolland, og der hos hendes Sl. Mand begrafven." Alder er ikke nævnt. (Kilde: Enesteministerialbog 1705 FVD-1731 FVD for Birkerød sogn, opslag 229) v/slægtsforsker Tobias Biil Andersen. 2019.

Biskop Christian Rudolph Müllers von der Lippe slægt
"Biskop Christian Rudolph Müllers aner kan føres tilbage til Christoph von der Lippe (Christian d. 4. kansler), som igen kan føres tilbage til Berndt von der Lippe, som iflg. Hermann Hamelmann nedstammede fra fyrstehuset Lippe" iflg. slægtsforsker Tobias Biil Andersen, TBA.
TBA's kilder:
Cimbria literata, bind 2, side 562-563 (Christian Rudolph Müller).
Hamelmann, Hermann. (1565. Genoptrykt i 1711). Detmold. Opera Genealogico-Historica, De Westphalia & Saxonia Inferiori). Fundet [01/03/2020] på [http://kortlink.dk/249n4] Lippeslægten).
Schmidt, Valentin. (1652) Fulgida gloriæ & justitiæ corona omnibus fidelibus Christianis in coelo certó reposita: Das is: Aller gläubigen Christen hellgläntzende Ehren-Krone ... bey Leichbegängnuss des Hrn. Christophori von der Lippe, Erbgesessen zu Schwarffs etc., 26. Maij 1652 zu Hadersleben beygesetzet worden. Rostock: gedr. bey Nicolaus Keyl. (Lippeslægten)
Øvrige kilder:"Worms Lexicon" og "Den Falsterske Geistligheds Historie".

Et kort rids: Christian Rudolph Müller født i København 1651
Slægtsforsker Tobias Biil Andersen oplyser, at "Christian Rudolph Müller blev født d. 13. nov. 1651 i København og døde d. 12. jan. 1712 i Vesterborg sogn, Lollands Sønder herred, Maribo amt.
Han var gift med Cecilie Margrethe Clüver som døde den 5. aug 1715 Birkerød sogn. Derudover kan du i de vedhæftede kilder læse om Müllers historie. I Cimbria Literata står bl. a. sætningen: “de qvo infra dicetur”. Dette er en henvisning til forældrene, som står længere nede på siden (Johannes Müllerus, 1605 og Agnete von der Lippe)"
Kilder: Bricka, C. F. (1905). Christian Rudolph Müller. Dansk Biografisk Leksikon, 11. bind. Fundet [09/05/2019]. På http://runeberg.org/dbl/11/0577.html

Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Worm
Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq=
cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

Worm, Jens. (1773). Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske laerde Maend, bind 2. Christianus Rudolpus Müller. Fundet [09/05/2019]. Side 86. Fundet på https://books.google.dk/books?id=1b9LAAAAcAAJ&pg=PA402&lpg=
PA402&dq=Forsøg+til+et+Lexicon+over+danske,+norske+og+
islandske+laerde+Maend+bind+2&source=bl&ots=zcp6aEVqZq&sig=
ACfU3U3I53twSKLdpclnpEqiP9PumrV3fA&hl=da&sa=X&ved=2ahU
KEwie9JmzoLrkAhUJp4sKHSCbDeoQ6AEwBXoECAUQAQ#v=
onepage&q=Christian%20Rudolph%20Müller&f=true

Christian Rudolph Müllers kone, Cecilie Margrethe Clüvers død:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=203212#203212,38540279

Kirkebogen: “Welbaarne Frue Cecilia Margrethe Clyvers, den Høiædle, Høiærværdige Hr Doctor Christian Rudolph Mullers, forhen Biskop over Fyens Stift hans efterladte Frue, hvis Liig derefter blev ofver=ført til Lolland, og der hos hendes Sl. Mand begrafven.”

OOOOOOOOOOOOOOOO

Jan Pedersen Samuels svigerfamilie
En skitse over de ældste led i slægterne Müller og von der Lippe

Charlotte Sophie Christiansdatter Müller og hendes slægt
Af Tobias Bill Andersen (Svendborg år 2019)

Charlotte Sophie Christiansdatter Müller

Præsten Jan Pedersen Samuel (1682-1736) var gift med Charlotte Sophie Christiansdatter Müller [1], som var datter af Biskoppen over Fyns Stift Christian Rudolph Müller og dennes kone Cecilie Margrethe Clüver [2]. Charlotte Sophie Christiansdatter Müller blev gift med Jan Pedersen Samuel i 1710. Der blev holdt ja-ord i bispegården i Odense. Siden rejste Charlotte Sophie Christiansdatter Müller til København med sine forældre. Derfra tog de til Lolland, hvor brylluppet mellem hende og Jan Pedersen Samuel stod i Vesterborg kirke [3]. Af sikre oplysninger om Charlotte Sophie Christiansdatter Müllers færden vides der ikke meget andet end ovennævnte. Dog oplyses det af mindestenen på Vesterborg kirkegård, at hun døde d. 28. jun. 1726.

Christian Rudolph Müller

Christian Rudolph Müller er, i forskellige kilder, blevet nævnt utallige gange. Han blev født i København i 1651 som søn af Johann Müller og Agnete von der Lippe [4]. Under Københavns belejring (1658-1660) opholdt han sig i byen sammen med fem af sine søskende og sin moder. Hans fader var nemlig taget til Rostock med sin ældste søn (Christian Rudolph Müllers ældste broder) [5].

Christian Rudolph Müller forblev dog i København i flere år efter belejringens afslutning, hvor han studerede i den latinske skole. Senere flyttede han til Flensburg, hvor hans fader siden 1661 havde været borgmester. I 1676 blev han udnævnt til pastor i Neuenbrook i det nuværende Schleswig-Holstein, som på den tid tilhørte den danske trone [6]. Nu må man formode, at hans berømmelse var nået vidt og bredt omkring, for i 1684 blev han udnævnt til tysk hofprædikant af kongen Christian d. 5. af Danmark-Norge. Christian Rudolph Müller kom imidlertid højere op på den sociale rangstige, da han omkring 1694 blev udnævnt til Professor SS. Teolog, og omkring år 1700 udnævnt ved et kongeligt Diploma SS. Doctor.

Omkring 1704 fik han posten som Thomas Kingos efterfølger som biskop i Fyns Stift [7]. Christian Rudolph Müllers tid som biskop for Fyns Stift var dog ikke uproblematisk. Biskop Jens Bircherod skrev bl. a. i sin dagbog, at biskop Müller havde forskellige problemer og tvistigheder med forskellige præster, provster mm. i sit stift [8]. På denne måde fik han sat sig et plettet ry i erindringen om sig selv.

Christian Rudolph Müller fik dog ikke mange år som biskop, da han allerede i 1712 gik bort. Han døde ved sin svigersøn Jan Pedersen Samuel i Vesterborg på Lolland, og blev begravet d. 14. feb. 1712 [9]. Hans kone Cecilie Margrethe Clüver levede omkring tre år længere. Efter hendes mands død kom hun i strid med provsten Jørgen Karstens. Han havde tidligere tjent under Christian Rudolph Müller. Gennem en årrække forsøgte han at få presset penge ud af Cecilie Margrethe Clüver. Sagerne stod på, indtil hun døde [10]. Hun døde i 1715 i Birkerød sogn, hvor der i kirkebogen står: “Welbaarne Frue Cecilia Margrethe Clyvers, den Høiædle, Høiærværdige Hr Doctor Christian Rudolph Mullers, forhen Biskop over Fyens Stift hans efterladte Frue, hvis Liig derefter blev ofver=ført til Lolland, og der hos hendes Sl. Mand begrafven” [11].

Agnete von der Lippe

Agnete von der Lippe er på mange måder en mystisk person, da hun optræder flygtigt og kun som en sekundær personlighed i kilderne. Vi kan dog med sikkerhed sige, at hun var datter af Christian den fjerdes kansler Christoph(er) von der Lippe [12]. Ligeledes vides det heller ikke hvornår hun blev født, men det må formodes at være i intervallet mellem omk. år 1603-1633 beregnet ud fra, at Christoph von der Lippe minimum har været 18 år, da hun kom til verden, og hun selv som minimum har været 18 år, da hun fik den føromtalte søn Christian Rudolph Müller.

Den tidligste kilde som omtaler hende er Rasmus Vinding i bogen Regia Academia Hauniensis (1665) [13]. Her omtales hun som Johann Müllers kone, og som datter af Christopher von der Lippe. Denne tekst er skrevet i deres samtid. Det vil sige, at Johann Müller og Agnete von der Lippe levede da bogen udkom i 1665. Dette gør kilden særdeles troværdig. Derudover bliver hun også omtalt i Cimbria Literata af forfatter og litterærhistoriker Johannes Moller [14]. Desværre bliver der ikke omtalt andet end, i forvejen, kendte informationer. Johannes Moller blev født i Flensburg i 1661 [15], hvor Johann Müller, som førnævnt, var borgmester. Iflg. Johannes Moller døde borgmester Johann Müller i øvrigt i år 1672.

I en senere kilde fra 1754 nævnes det, at Agnete von der Lippe omkring 1674 levede som enke i Flensburg ”og havde ikke mange midler” [16]. Dette er sidste gang, at kilderne nævner hende. Om hendes død og begravelse vides der intet. Hun forsvinder så at sige i historiens tåge.

Christopher von der Lippe 

Agnete von der Lippes fader har arkiverne til gengæld en hel del information om. Der er på Det Kongelige Bibliotek i København bevaret en såkaldt ligprædiken over ham fra 1652. I denne prædiken er hele hans livsforløb opridset. Derudover er der på Rigsarkivet i København bevaret en stor mængde breve til kongen og dennes rådgivere. Christopher von der Lippe blev født i Rostock i 1585. Hans fader var købmanden Heinrich von der Lippe, og hans moder var Ilsebe Gerdes. Omkring år 1597 kom han til universitet i hans fødeby Rostock[17]. I 1610 fik han den akademiske titel dr.jur.[18].

Derpå rejste han i 1614 til Kurland, og blev hofråd for hertug Vilhelm. Senere kom han dog tilbage til Rostock, og nedsatte sig i sin gamle fødeby som advokat. Så skulle man tænke, at hans regionalpolitiske rolle var udspillet, men det var den overhovedet ikke! I 1625 blev han kansler for enkedronning Sophie af Danmark-Norge. Da enkedronningen døde i 1631, gik Christopher von der Lippe over i hendes søns tjeneste. Hendes søn var den senere så berømte kong Christian d. fjerde af Danmark-Norge. Christopher von der Lippe fungerede fra da af som diplomat i den danske konges tjeneste. Han rejste og skrev til mange forskellige embedsmænd i både ind- og udland. Eksempelvis skrev han i 1642 til den danske diplomat og kollega Friedrich Günther (Bemærk at det er et uddrag af brevet): ”Den Ehrnvesten Achtbaren und Hochgelerten, Herrn Friederich Ginther [Günther], den zu Dannemark Nor- wegen Kön. Maytts. wolbehalts Raht und geheim xxx Cammer- Secretaris, meinem insonders Vielgünstigen und hochgeerhtes Herrn und Freundt. D. Von d Lippe”[19]. Christopher von der Lippe var også med, da de danske forhandlere i 1643 rejste til Osnabrück for at deltage i fredsforhandlinger i forbindelse med trediveårskrigens afslutning[20]. På denne måde var Christopher von der Lippe som regel altid i nærheden af 1600-tallets brændpunkter rundt om i Europa. Senere tjente han også under Frederik d. tredje af Danmark-Norge indtil, at døden bortrev ham d. 24. april 1652. Samlet set nåede han at tjene den danske krone i 33 år. Christopher von der Lippe var gift d. 24. sep. 1610 med Margaretha Hermans, som allerede døde i 1625. Den 3. okt. 1626 blev han gift igen. Denne gang med Agnete Tanck. Hende var Christopher von der Lippe gift med indtil, han selv gik bort.[21]. 

Heinrich von der Lippe

Heinrich von der Lippe bliver nævnt i ligprædiken over Christopher von der Lippe. Her betegnes han som ”vornehm”, ”vorachtbar” og ”ehrenvest”. Det oplyses også, at han var indbygger i byen Rostock. Derudover oplyses det også, at han døde i 1597. Han var gift med Ilsebe Gerdes som overlevede Heinrich von der Lippe. Heinrich von der Lippes forældre var Berndt (Bernhard) von der Lippe og Agneta Sandehres[22].  

Berndt von der Lippe

Berndt von der Lippes afstamning er et problem, som har generet forskere i Nordrhein-Westphalen længe. Han optræder i forskellige kilder fra Nordrhein-Westphalen. Bl. a. i Hermann Hamelmanns værk kaldet ”Opera genealogico-historica de Westphalia et Saxonia inferiori”. Teksten betegner Berndt von der Lippe som en slægtning til fyrstehuset Lippe. Det bliver dog ikke præciseret på hvilken måde, han er beslægtet med fyrstehuset Lippe[23]. I den førnævnte ligprædiken over Christopher von der Lippe bliver det nævnt, at Berndt von der Lippe var ”Rath und Canzler ” for Bernhard d. 8. til Lippe. Her bliver det også nævnt, at Berndt von der Lippe var gift med Agneta Sandehres. Berndt von der Lippe nævnes også d. 10. nov. 1540 som fætter til Simon von Exter, Albert von Exter og Iggenhausen von Exter, som alle var brødre[24].

I en anden kilde dateret d. 1. sep. 1553 gav Bernhard den 8. sin sekretær Berndt von der Lippe og dennes kone Agneta privileger i byen Horn[25].

Omkring ikke nævnte kilder:

Det skal her til slut nævnes, at der findes yderligere information og publikationer om Berndt von der Lippe, men eftersom det ikke har været muligt, af skribenten selv at se kilderne, som ligger til baggrund for publikationerne, er informationerne derfra ikke medtaget her. Dermed skal det ikke antydes, at kilderne er fejlagtige. Bogen ”Band 69: Beiträge zur westfälischen Familienforschung 2011“[26] af Roland Linde giver en rigtig god og dybdegående viden om de illegitime linjer til fyrstehuset Lippe. Denne bog medtager kildehenvisninger, hvilket skaber grobund for videre forskning på dette område. Skribenten (Tobias Biil Andersen) til nærværende tekst har valgt at udelade denne forskning, da det ikke har været muligt, hverken digitalt eller analogt, selv at besigtige kilderne, som teksten henviser til.   
 

Fodnoter:

 Nr.  1 Bloch, J. C. (1787) Den fyenske geistligheds historie. Danmark: Det Kongl. priv. Adresse-Comtoirs Bogtrykkerie.

 Nr. 2 Mindesten på Vesterborg kirkegård, Vesterborg sogn, Lolland

 Nr. 3 Wad, G.L. (1924) fra Fyns Fortid. Bind 4, Side 92-95. København. H.HAGERUPS FORLAG. Afskrift fra Odense Amts arkiv om kirker, skoler, etc. NR. 290.

 Nr. 4 Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq
=cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

 Nr. 5 Marquard, E. (1920) Københavns Borgere 1659. København: Kraks Forlag. Side 69

 Nr. 6 Delingen af Slesvig og Holsten. Den Sønderjyske Historiekanon. Fundet [28/12/2019]. På https://historiekanon.dk/hoejdepunkter/delingen-af-slesvig-og-holsten/

 Nr. 7 Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq
=cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

 Nr. 8 Birkerod , Jens. (2/6/1708). 2. jun. 1708. Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske dagbøger. Fundet [28/12/2019]. På http://kortlink.dk/248qc

 Nr. 9 Gjødesen, Niels. (1712). Biskopperne i Fyns Stift. Opslag. 90. Kirkebogen for Rudkøbing sogn, Langeland. Fundet [28/12/2019]. På  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=180944#180944,30724043

 Nr. 10 Wad, G.L. (1924) fra Fyns Fortid. Bind 4, Side 9o-96. København. H.HAGERUPS FORLAG. Bl.a.Afskrift fra Odense Amts arkiv om kirker, skoler, etc. NR. 290.

 Nr. 11 Müller, Ditlev Christiansen. (1715). Opslag 90. Kirkebogen for Birkerød sogn, Sjælland. Fundet [28(12/2019]. På https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=203212#203212,38540279

 Nr. 12 Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq
=cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

  Nr 13 Vinding, Rasmus. (1665). Johannes Mullerus Rostochiensis. Regia Academia Hauniensis. Fundet [29/12/2019]. På
https://reader.diigitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10679971_00462.html

 Nr. 14 Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq
=cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

Nr. 15 Bjørn Kornerup, H.A, Hens: Johannes Moller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideld=294400 

 Nr. 16 Zwergius, D.G. (1754). Christian Rudolph Müller. Det Siellandske Clerisie. Fundet [29/12/2019] PÅ https://www.nb.no/nbsok/nb/
54173c5ae4af588c8504888d6979d5c80?lang=no#835

 Nr. 17 Universitet, Rostock. 1597. Matrikel der Universität Rostock: 1419 WS-1760 SS. Fundet [29/12/2019]. På http://kortlink.dk/248r7].

 Nr. 18 Hofmeister, Adolph. (1610) Univ. Rostock / Juristische Fakultät. Die Matrikel der Universität Rostock ll. Mich. 1499 – Ost. 1611). Fundet [29/12/2019]. På http://kortlink.dk/248r6].

 Nr. 19 (1642) Tyske Kancelli, Slesvig-Holsten-Lauenburgske Kancelli Indkomne breve til Christian 4 og Frederik 3. Rigsarkivet. Fundet [29/12/2019] på http://kortlink.dk/248s7].

 Nr. 20 [1907]. Chronologisk fortegnelse over hidtil trykte diplomer og andre brevskaber til oplysning af den danske historie fra de aeldste tider indtil aar 1660. Kongelige Danske videnskabernes selskab. Fundet [29/12/2019]. På https://archive.org/details/bub_gb_sgtDAAAAIAAJ/page/n553 .

 Nr. 21 Schmidt, Valentin. (1652) Fulgida gloriæ & justitiæ corona omnibus fidelibus Christianis in Coelo certò reposita: Das ist: Aller gläubigen Christen hellgläntzende Ehren-Krone … bey Leichbegängnuss des Hrn Christophori von der Lippe, Erbgesessen zu Schwarffs etc., 26. Maij1652 zu Hadersleben beygesetzet worden. Rostock: gedr. Bey Nicolaus Keyl.

 Nr. 22 Schmidt, Valentin. (1652) Fulgida gloriæ & justitiæ corona omnibus fidelibus Christianis in Coelo certò reposita: Das ist: Aller gläubigen Christen hellgläntzende Ehren-Krone … bey Leichbegängnuss des Hrn Christophori von der Lippe, Erbgesessen zu Schwarffs etc., 26. Maij1652
zu Hadersleben beygesetzet worden. Rostock: gedr. Bey Nicolaus Keyl.

 Nr. 23 Hamelmann, Hermann. (1564-1565). Opera genealogiko-historica de Westphalia et Saxonia inferiori. Side 249.

 Nr. 24 Falkmann, August og Ottto Preuss, (1868) Lippische Regesten. Detmold: Meyer. Se side 347. (Her er tale om originale kilder, som er blevet publiceret i denne bog.)

 Nr. 25 Falkmann, August og Ottto Preuss, (1868) Lippische Regesten. Detmold: Meyer. Se side 170. (Her er tale om originale kilder, som er blevet publiceret i denne bog.)

 Nr. 26 Linde, Roland. (2011) Band 69: Beiträge zur westfälischen Familieforshung. Münster: Verlag Aschendorff.

Litteraturliste:

-          (1642). Tyske Kancelli, Slesvig-holsten-lauenburgske Kancelli Indkomne breve til Christian 4 og Frederik 3. Rigsarkivet. Fundet [29/12/2019]. På [http://kortlink.dk/248s7].

-          (1907). Chronologisk fortegnelse over hidtil trykte diplomer og andre brevskaber til oplysning af den danske historie fra de aeldste tider indtil aar 1660. Kongelige Danske videnskabernes selskab. Fundet [29/12/2019]. På [https://archive.org/details/bub_gb_sgtDAAAAIAAJ/page/n553].

-          Birkerod, Jens. (2/6/1708). 2. jun. 1708. Uddrag af Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske dagbøger. Fundet [28/12/2019]. På [http://kortlink.dk/248qc].

-          Bjørn Kornerup, H. A. Hens: Johannes Moller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet af TBA d. 28. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294400

-          Bloch, J. C. (1787) Den fyenske geistligheds historie. Danmark: Det Kongl. priv. Adresse-Comtoirs Bogtrykkerie.

-          Delingen af Slesvig og Holsten. Den Sønderjyske Historiekanon. Fundet [28/12/2019]. På [https://historiekanon.dk/hoejdepunkter/delingen-af-slesvig-og-holsten/].

-          Falkmann, August og Otto Preuß. (1868) Lippische Regesten. Detmold: Meyer. Se side 347 (Her er tale om originale kilder, som er blevet publiceret i denne bog)

-          Falkmann, August og Otto Preuß. (1868) Lippische Regesten. Detmold: Meyer. Se side 170 (Her er tale om originale kilder, som er blevet publiceret i denne bog)

-          Gjødesen, Niels. (1712). Biskopperne i Fyns Stift. Opslag. 90. Kirkebogen for Rudkøbing sogn, Langeland. Fundet [28/12/2019]. På [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=180944#180944,30724043].

-          Hamelmann, Hermann. (1564-1565) Opera genealogico-historica de Westphalia et Saxonia inferiori. Side 249.

-          Hofmeister, Adolph. (1610). Univ. Rostock / Juristische Fakultät. Die Matrikel der Universität Rostock II. (Mich. 1499 - Ost. 1611). Fundet [29/12/2019]. På [http://kortlink.dk/248r6].

-          Linde, Roland. (2011) Band 69: Beiträge zur westfälischen Familienforschung. Münster: Verlag Aschendorff.

-          Marquard, E. (1920) Københavns Borgere 1659. København: Kraks Forlag. Side 69

-          Mindesten på Vesterborg kirkegård, Vesterborg sogn, Lolland

-          Mollerus, Johannes. (09/05/1744). Christianus Rudolphus Müllerus. Cimbria literata, bind 2. Fundet [09/05/2019]. På https://books.google.dk/books?hl=da&id=029EAAAAcAAJ&dq
=cimbria+literata&q=562#v=onepage&q=562&f=true

-          Müller, Ditlev Christiansen. (1715). Opslag. 90. Kirkebogen for Birkerød sogn, Sjælland. Fundet [28/12/2019]. På [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=203212#203212,38540279].

 -          Schmidt, Valentin. (1652) Fulgida gloriæ & justitiæ corona    omnibus fidelibus Christianis in coelo certò reposita: Das ist: Aller gläubigen Christen hellgläntzende Ehren-Krone ... bey Leichbegängnuss des Hrn. Christophori von der Lippe, Erbgesessen zu Schwarffs etc., 26. Maij 1652 zu Hadersleben beygesetzet worden. Rostock: gedr. bey Nicolaus Keyl.

-          Universitet, Rostock. 1597. Matrikel der Universität Rostock: 1419 WS - 1760 SS. Fundet [29/12/2019]. På [http://kortlink.dk/248r7].

-          Vinding, Rasmus. (1665). Johannes Mullerus Rostochiensis. Regia Academia Hauniensis . Fundet [29/12/2019]. På [https://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10679971_00462.html].

-          Wad, G. L. (1924) Fra Fyens Fortid. Bind 4, Side 90-96. København: H. HAGERUPS FORLAG. Bl. a. afskrift fra Odense Amts arkiv om kirker, skoler, etc. Nr. 290.

-          Wad, G. L. (1924) Fra Fyens Fortid. Bind 4, Side 92-95. København: H. HAGERUPS FORLAG. Afskrift fra Odense Amts arkiv om kirker, skoler, etc. Nr. 290.  -     

Venlig hilsen
Tobias Biil Andersen, d. 31. dec. 2019