© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Tychonius-slægtens stamfader og stammoder
Laurits Thygesen blev den 20.11.1672 beskikket til kapellan hos hr. Christen Pedersen Nørkjær i Sahl sogn i Ginding herred, til hans efterfølger (J. r. 15.438) nr. 163.

Wibergs præstehistorie
"Laurits Thygesen, præst nr. 7: 20.9.1678, blev ordineret d. 27.10. Han var gift med formandens datter, Karen Christensdatter Nørkjær (o. 1653-1708) begravet i Skive 3.2.1708. De fik 5 sønner og 2 døtre. Død 1700 eller 1704, i sidste tilfælde har eftermanden Johan Hansen Borchsenius først været ham abjungeret fra 3.8.1700)."

Gift med præstedatteren 1674
Karen Christensdatter Nørkjær og Laurids Thygesen blev gift i 1674. Dom. Lætare, den 29. Marts Trolovede Lars Thygesøn i Sal sig (me ministro Verbi, Gen. 2,18 XXX est bonus) med Mester (?) Christensdaatr XXXXXX Copulerede af R. Fr. Dn. Joh. Albino. (Sal kirkebog 1673-1736, Ginding herred, Ringkøbing amt, side 80, AO opslag 75)

De var forældre til Stiftsprovst Christen Tychonius, født 1680.

Børn af Laurids Thygesen og Karen Kristensdatter Nørkær:
Født i Ringkøbing A., Ginding H., Sal/Sahl sogn:

1. Anne Larsdatter, f. 3. sept. 1675 "Anna Filiola mia nata est...", (Sal kirkebog 1673-1736, dåb nr. 10, AO opslag 3.) (plus latinsk tekst). Gift 3.5.1707 med Peder Pedersen i Sahl sogn.Begr. 3.7.1729 Borbjerg sogn.
2. Tyge f. 20. jan. 1678, (Sal kirkebog, AO opslag 4), døbt af Dno. Joh. Gregorii Albino. Død 1710?
3. Christianus filiolus meus secundus (ellers ingen tekst men fri plads)/ Christen, f. (17. aug.?)1680 (mellem dåben 23. maj og 12. sept.) i Sal sogn, dåb nr. 8, AO opslag 5. Død 24.12.1740, begr. 30.12.1740 i Viborg domsogn. Sognepræst i Skive og Stiftsprovst ved Viborg. 1.g. Breth, 2.g. Holmer.
4. Cristina Laurentii filiola mea secunda (mere tekst) Christina, døbt (25. maj?) 1683 Sal sogn,  dåb nr. 5, AO opslag 8.
5. Casparus Laur. filius, døbt <(sommeren?) 1685, dåb nr. 6, AO opslag 9, ingen notater om dåb men fri plads til det. Død 1685, AO opslag 31 ned.th.: Casparus Laurentii filiolus meus tertius. qui" (qui er adv. der kan betyde hvorfor). Igen ubrugt skriveplads sat af indtil næste begravelse. Her skulle bl.a. prædikested i bibl. stå.
6. Petrus Laurentii filiolus meus quartus die Divo Matthus sacra natus Kvaudr. blero (???), døbt Dom Oculi af Hæderlig og Vellærde Mand H. Hans ..., f. 24. feb. (?) 1687. (Sal kirkebog 1673-1736, dåb nr. 3, AO opslag 11 + faddere). By- og herredsskriver på Mors?
7. Casparus (Jesper) Larssøn min 5te Søn født 11. Aug. 1689, som var den XI Søndag p. Trin. ... + faddere (Sal kirkebog 1673-1736, dåb nr. 9, AO opslag 12) Død 1690, "Jesper Lassøn min femte Søn begraven" den 22. sept. 1690 i Sal, "som døde af kighoste", ætat 1 Aar 5 Uger ringer 16 timer, over hannem har klo???? H. Poul Knudssøn i Borber (?) udi Text. Gen." (Sal kirkebog 1673-1736, døde nr.7, AO opslag 34.)

(iflg. Nygaards sedler).

8?. Der skulle være en datter Kirsten Lasdatter Sahl, der var gift med Niels Eriksen Gjern, præst i Lørslev og Ørding på Mors, der døde 14.5.1720, iflg. Ålborg Bisp Geistligt skiftebreve, pakke IX, 1720-1721. Her benævnes Christen Lassen Tychonius, præst i Skive og Resen, som hendes bror. Hun havde børnene Mette Cathrine Nielsdatter, 10 - Erik 9 -Poul 7 - Ulrikke Augusta 5 - Karen 3 - Nille Kirstine, født 2 måneder efter faders død.

Død 1700?
Sal kirkebog for 1673-1736 har ingen optegnelser om begravelser i tiden mellem 1691 og 1700, AO opslag 34-35, og jeg har ikke fundet noget inden 1708 i Sal/Sahl kirkebog.

En lærd latiner
Af kirkebogen kan man se, at Laurits Thygesen var en stærk latiner, der brugte latin som sit professionelle hverdagssprog og ikke dansk. Selv børnenes dåbsoplysninger og navne foruden kapellanens navn Joh. Gregorii Albino, der må være Hans Jørgensen Hvid på dansk. Det var kun sognepræsten, der skrev på latin i kirkebogen. Han brugte diminutiv-formen filiolus for filius (søn) og filiola for filia (datter). Latin-ordbog jf. http://latinlexicon.org

Der er ikke noget at sige til, at hans søn Christian/Christen Tychonius fulgte efter i faderens fodspor og udmærkede sig som en studeret mand og som en stiftsprovst, der kunne konkurrere med de bedste i landet på den tid.

Sønnens tungebånd
Faderen har også kunnet et og andet, der var ud over det sædvanlige, skulle man tro efter følgende historie:

"Som Barn var han [red.: sønnen Christen] et Bevis paa, hvorledes en uheldig Natur lader sig overvinde; thi han havde saa besværligt et Mæle, at han fast var ti Aar inden han ret kunne udsige alle Bogstaver; tre Gange maatte hans Fader skjære ham for Tungebaand, og siden maatte Drengen, som fordum Demosthenes, gaa med Rullestene i Munden under Tungen; "hvilket gjorde en saa forunderlig virkning, at han ved Aarenes Tiltagelse blev ikke alene rentalende, men veltalende. Disse Hindringer uagtet havde han endnu ikke fyldt sit syvende Aar, førend hans Fader maatte lære ham Latin; i sit trettende Aar kunde han færdig læse sin Homer paa Græsk, ikke at tale om, at han gjorde latinske og græske Vers; hele Pauli Epistel til de Romere kunde han udenad, og hun er da just ikke let at nemme. Og at han heller ikke var nogen Sinke i andre Fag, det viste han, da han tog anden Examen (1696); thi han var en af de fire, der stode sig, medens fire og tyve gik rejekt paa Grund af Ukyndighed in arithmetica. (Bidrag til den danske Literaturs historie, 1871, bind IV, side 119-120)."