|
©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
Kirsten
Christensdatter var gift med Christen Friis, en borger
i Ribe († 1574 eller 1580). Kirsten Kristensdatter blev efter dennes død i
1604 gift 2. gang d. 25.8.1583 med Nils Hansen Griisbæk, der var rådmand i
Ribe († 11.12.1618). Storegade.
Hun kan være født o. 1546 iflg. Ole Degn, Rig og fattig i Ribe,
bind 2, p. 189) og var datter af Christen Madsen († ca. 1519) Kirsten
Christensdatters børn med Christen Friis - der kendes 2 døtre &
2 sønner:
1. Maren Christensdatter Friis blev født o. 1572 i Ribe og var
datter af Kirsten Kristensdatter og Christen Friis.
Maren Christensdatter Friis blev gift 1.g. 17.10.1596 med
Hans
Hansen Svane og gift 2.g. den 22.9.1605 i Ribe med magister og
kannik i Ribe Niels Sørensen Glud (der var gift 1.g. med Marine Hegelund, kilde: Regelsen, slaegtogdata.dk 2013).
2. Margrethe Christensdatter Friis, gift 1.g. 1591 med
Lambert Knudsen, f. o. 1548, borger i Ribe: Gift 2.g. efter 1603 med Oluf
Pedersen Roed, 1548-1620, købmand i Ribe, Storegade; raadmand 1595-1620
(gift 1.g. Kirsten Lasdatter Liime). (jf. Ole Degn: Rig og
Fattig, s. 189 m.fl.)
3. Anders Christensen Friis, død 28.4.1628 i Kbh,
skifte sl. 11.01.1630, blev 3.2.1611 renteskriver i Kbh. Han ejede
gård i Strand kvt. matr. nr. 4, og var 1620 indehaver af Catharinæ
Vicarie ved Århus Domkirke, gift
med Birgitte Jacobsdatter, levede endnu 1650 (gift 2.g. med
renteskriver i Kbg. Peder Nielsen Tygholm, 3 børn:
-- Lisbeth Andersdatter Friis, død før
1630.
-- Mariche Andersdatter Friis, gift med
Hans Trægaard, borger i Kbh.,
kaldes 1640 forrige
forvalter for det Ostindiske Kompagni.
-- Dorthea Andersdatter Friis, gift med
Niels Sørensen, ridefoged på
Frederiksberg slot, begge
levede 1652.
4. Søren Christensen
Friis, iflg. Munthe: sandsynligvis også deres søn:
"Ligesom sin hustru [Marine
Hansdatter Svane d.y.] var Søren Christensen Friis vistnok født i Ribe,
og meget synes at tyde paa, at han kan have været søn af den borger
i Ribe Christen Friis, som med sin hustru Kirsten Christensdatter bl.
a. havde datteren Maren, hvilken (i sit 1ste ægteskab) var gift med
Hans Hansens Svane (død ca. 1603), borger i Ribe, en broder af Søren
Friis's hustru Marine. Er denne antagelse rigtig, var altsaa biskop
Munthes hustru Ingeborg Sørensdatter Friis fra Ribe, hvilken bys
patricierslægter hun baade paa fædrene og mødrene tilhørte (kfr.
nedenstaaende oversigtstavler, hvoraf det ogsaa vil sees, at til
disse slægter hørte en række af sin tids mest fremragende lærde og
gejstlige)." (C M Munthe)
"Han døde efter 1612, var som ung i tjeneste hos lensmanden
på Riberhus, rigsråd Albert Friis, tog borgerskab i Ribe nov. 1603,
var forstander for Ribe hospital 22.7.1603-1607, derefter
slotsskriver på Riberhus." 1605 forstander for hospitalet
"Den 22. januar 1605 blev der nemlig af dettes bestyrelse besluttet,
at der, for at hospitalet skulde komme ud af sin gjæld, for en tid
ikke sammesteds skulde holdes nogen præst eller foged "til nogen sær
bord eller spise", men at Søren Friis skulde være forstander og
husholder, skaffe sig tro folk, selv staa for alt regnskabet og have
til løn 50 rdl. og dertil som foged-penge og skriver-penge den
tiende pending af alt stedsmaal (indfæstning) og sagefald. - Søren
Friis synes dog snart at være bleven kjed af sin stilling; thi efter
2aars forløb forlangte han sin afsked." (C M Munthe) Gift
1604 med Marine/Maren Hansdatter Svane/Svaning
Han blev
gift den 5.2.1604 i Ribe med Marine/Maren Hansdatter
Svane/Svaning, "datter af den navnkundige kgl. historiograf og
kanonikus i Ribe, Mag. Hans Svaning (1503-1584) og
Marine Sørensdatter Stage, borgmesterdatter fra Ribe" iflg. C. M. Munthes
artikel (se Kilder nedenfor). (Marine/Maren Hansdatter
Svane/Svaning gift 2.g. med Oluf Jensen, foged på Turebygaard på
Sjælland). (NB: ikke at forveksle med Marine Hansdatter
Svane/Svaning den ældre, gift med Anders Sørensen Vedel. Hun døde
barnløs). Hvilket får, dit får?
C. M. Munthes artikel gengiver en historie om Jens Klyne og Søren
Friis: "I Hallings ovennævnte bog (»Meine Vorfahren") gives et
morsomt lidet tidsinteriør fra livet i Ribe, hvor ogsaa Søren Friis
nævnes:
Den 26. juni 1606 sad Jens Klyne, borger i Ribe, i stadens
vinkjælder sammen med sin slægtning Søren Friis. Senere kom ogsaa
velb: Hans Munk til Wesselberg til. Denne begyndte nu at ærte Jens
Klyne, saa der opstod en trætte dem imellem. For at faa situationen
i en behageligere gjænge begyndte Søren Friis at synge: "Munken
sprang i abildgaarden". Dette tog Jens Klyne imidlertid mærkelig nok
ilde op og sagde: »Sprang ikke ogsaa et faar efter?«, med hvilken
bemærkning han vistnok sigtede til en eller anden historie, som maa
have vakt ubehagelige minder hos Søren Friis, thi denne greb nu et
tinkrus, som stod foran ham, for at slaa Jens Klyne i hovedet dermed
1). Denne fandt det nu raadeligst at rømme valpladsen, men kunde dog
ikke dy sig for, da han vel var kommen i sikkerhed ude paa gaden, at
raabe ind: Din "faaretyv"! "uden dog at nævne nogen ved navn". Det
blev til retssag, hvor Jens Klyne svor ved sin sjæls salighed, at
han ved de anførte ord ikke havde sigtet til hverken Søren Friis
eller hans nærmeste, men kun havde sagt det "i galenskab og
drukkenskab", en - som Halling med rette bemerker - vistnok temmelig
betænkelig omgang med sandheden! Søren Christensen Friis og
Marine Hansdatter Svane havde foruden datteren Ingeborg ogsaa
en anden datter, Maren Sørensdatter Friis, som maa have været
en ren kvindelig Rolf Blaaskjæg, idet hun efter hinanden skal have
været gift med ikke mindre end 4 præster i Selje (i Nordfjord i
Norge). Da hun efter at have mistet sin 4de mand ikke opnaaede sit
ønske for 5te gang at blive præstekone sammesteds skal hun i sin
vrede herover have opbrændt en del av præstearkivet'' (C M Munthe)
Datteren Ingeborg Sørensdatter Friis var født ca. 1604, død
16.02.1654 i Bergen, gift 17.9.1624 i Lund med Ludvig Hansen
Munthe, født 2.8.1593 i Tikøb, død 12.3.1649 i Bergen, søn af
præst Hans Munthe og
Anne Cathrine de Fine... Fra disse nedstammer bl.a. baron
Ludvig Holberg.
[J.F. Lampe: Bergens Stifts Præster; S. Cawallin: Lunds Stifts
Herdaminne I/325; Ehrencron-Müller: Forfatterlexicon V/472; Norsk
biografisk Leksicon IX/510. Familien Friis fra Ribe gennem 400 år af
H. Friis-Petersen.
I Kirsten Christensdatters ægteskab med Niels Hansen Griiisbech
var 2 sønner der antog familienavnet Friis efter hendes 1. mand:
5. Christen Nielsen Friis, blev født 1584
i Ribe, død 2.3.1633 i Ribe, 69 år gl, student fra Ribe 1603,
studerede 1603-06 i Kbh. & 1608-10 i Strassburg og Basel, rejste
udenlands som hovmester for adelsmanden Jørgen Bylov 1611-12, tog
magistergraden i Kbh. 1613, blev rektor i Ribe 1614, lektor
theologiæ. i Ribe & sognepræst i Vester Vedsted 1623, tillige kannik
ved Ribe Domkirke 1640, kirkeværge for Domkirken 1640-42. Han havde
så stort et navn for lærdom & dygtighed. Ribe skole i hans rektortid
var meget stærkt besøgt, idet hans ry lokkede såvel borgerlige som
adelige disciple til skolen både fra nær og fjern, ja endog fra
Norge. "Lektor Christen Nilssen Friis havde med sin hustru
Ingeborg, borgermester i Ribe Laurits Thøgersens datter, flere børn,
hvoriblandt Kir s t e n gift med borger i Ribe Jens Pedersen
Brøndum, L a u r it s C h r i s t e n s e n F r i i s (1619-1659)
raadmand i Ribe (en datter af ham, Maren, blev gift
med den lærde historiske forfatter Peder Terpager), N i l s
Christensen
F r i i s, præst i Hygum i Frøs herred og I n g e b o r g gift med
borgermester i Ribe Morten Larssen Hellerup." (C M Munthe)
I hans våbenskjold ses en krone, hvorigennem er stukket et spyd og
en spade over kors.
Christen Nielsen Friis blev gift den 13.10.1617 i Ribe med
Ingeborg Lavridsdatter, der var født 1592 i Ribe oh døde
31.7.1631 i Ribe, 39 år gl.,
datter af borgmester Lavrids Thøgersen & Ingeborg Lambertsdatter, 12
børn, ligsten. 6. Hans Nilsen Friis blev født
den 14.10.1587 i Ribe og døde den 26.6.1630 i Ribe, skifte
06.10.1630. Han gik i regne- & skriveskole i Hamburg 1602-03, kom
1603 i tjeneste hos Thomas Lorck i Kbh., hvem han tjente i ca. 6 år
i hans krambod og andetsteds både indenbys og udenbys. Han rejste i
1610 hjem til Ribe, hvor han i 8 år forestod faderens forretninger
indenlands og udenlands med megen lykke og velsignelse fra gud 1618.
Et års tid før faderen døde overtog han selv forretningen, som han
førte frem til en af datidens største. Drev tillige biavl i stor
stil, ejede adskillige skibe og skibsparter samt mange faste
ejendomme, og han
blev da også en af byens rigeste mænd. Var forstander for gilden
1618-50, blev rådmand 14.7.1620, borgmester 6.8.1623-38, tillige
hospitalsforstander 1637-40, atter rådmand 1638-50 med samme
friheder, som da han var borgmester. Underskrev 1648 sammen med
borgmester Morten Lassen dokumentet vedrørende Ribe bys hyldning af
hertug (kong Frederik III).
I hans våbenskjold ses en sol med 16 stråler og derover 2 seksoddede
stjerner. Gift 20.07.1618 i Ribe med Lene Kjeldsdatter,
født 1596 i Ribe, død 25.7.1636 i Ribe, datter af borgmester Kjeld
Jørgensen & Anna Ibsdatter Tornum. (Malerier af dem i Ribe Domkirke,
7 sønner & 2 døtre.) (Regelsen)
Børn
Borgermester Hans Nielsens Friis var gift med borgermester Kjeld
Jørgenssens datter Lene. Deres børn var:
N i l s F r i i s død 1658 som lagmand i Skien (i
Norge),
K j e l d F r i i s sekretær hos Corfitz Ulfeldt,
fulgte denne i land-flygtighed og bosatte sig i Hamburg; han var
gift med en datter af den kjendte Otto Sperling,
K i r s t e n [Hansdatter Friis] gift med den rige raadmand i
Ribe Nils Baggesen,
M a r e n [Hansdatter Friis] gift med
provstiskriver og ridefoged i Riberhus lehn Peder Byrgesen,
I b F r i i s (død 1668) borger og raadmand i Ribe,
P e d e r F r i i s død c. 1664 i Kjøbenhavn som
student,
L y d i k F r i i s død ung (c. 1661) og
C h r i s t o p h e r F r i i s vistnok gift med
Elisabeth Sperling, søster av broderen Kjelds hustru. (C M Munthe)
Kildemateriale
C. M. Munthe i Personalhistorisk Tidsskrift syvende række
bd. 1 side 242 -overskriften er: "Biskop Ludvig Munthes hustru
Ingeborg Sørensdatter Friis's slægt."
J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse (forkortelse: J.K.
R.B.H.)
(Odder, 1884)
Ole Degn: Rig og fattig i Ribe, bind 2, p. 189
A. Halling: Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften (Glückstadt
1905)
Wibergs præstehistorie Div. kilder iflg. Regelsen,
slaegtogdata.dk den 24.9.2013:
< Kilder vedr. Forældre -
J. Kinch, .B.H.; Peder Terpager - Inscriptiones ripenses; D.D.A.
XXXII; Hardsyssels Årb. 1912.
< Kilder vedr. 1.barn - J.K. R.B.H.; Wiberg.
< Kilder vedr. 2.b. - J.K. R.B.H.
< Kilder vedr. 3.b. - Nye Danske Magasin II; Meddelelser fra
Rentekammerarchivet 1872, s.170; H.U.Ramsing Kbh. Ejed.1377-1728;
Kirkehistoriske Samlinger 3.r. II/759; Herredsdag Dombog 30.07.1650,
f. 795, 805, 812.
(Hans Trægaard - O.Nielsen: Kbh. Diplomatarium V/223)
< Kilder vedr. 4.b. - PHT 4.r. I/41 & 7.r. I/242 flg.; Nye D.M.
II/38; J.K. R.B.H.
< Kilder vedr. 5.b. - J.K. R.B.H.; Wiberg.
< Kilder vedr. 6.b. - J.K. R.B.H.
Ribe domkirkes apsis. Udsmykning af Carl-Henning
Pedersen 1987.
Foto: LKJ 2009 |
