|
©
Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og
forskning
Else Marie Eggers blev født den 28. Juli 1674 i Holbæk, Skt.
Nikolaj sogn og var datter af borgmester i Holbæk,
Johan Eggers og Maren
Sørensdatter Loumand.
Holbæk kirkebogs dåb
nr. 15: Welagtbahre Johan Eggers Datter Else Marie blev døbt den 2.
aug. 1674. Sognepræsten Søren May forrettede dåben.
Holbæk Skt Nikolaj kirkebog for 1634-1699, opslag 248
oplyser, at Johan Eggers datter Else Marie blev døbt den 2. august
1674. Moderens navn nævnes ikke, men det var
Maren Sørensdatter Loumand, datter af Søffren Jensøn
(og Maren Pedersdatter) på Hellestrup:
Fadderne til Else Maries dåb i 1674 i Holbæk var:
Søffren Jensøn paa Hellestrup, Lyders Lachmand, Geert Eggertz, Drude
Bm: Caspar Eggertz, Else Bm. Rasmus Schiølers. (Faddere tydet aug.
2014 af Jørgen Thue Petersen, slaegtogdata.dk)
Gift 1697 i København
Else Marie Eggers blev gift med magister Jens Kaalund i 1697 hos Etatsraad Poul
Eggers i København den 20. Dec.
http://lellinge-online.dk/lokalarkivet/kirke/sch_begr.html).
Brudgommen var "Jens Jensen Kaalund til Jersie–Solrød, hvor han var
sognepræst fra 1697 til sin død 30. december 1721. Han lod indrette
et muret gravkammer under alteret i Solrød kirke, og der hviler han
nu med sin hustru og en 21 –årig søn. Nu er gravkammeret
utilgængeligt." Hans bror var konferensråd Hans Wilhelm
Kaalund.
Justitsråd Povl Eggers fik den
12.10.1797 kgl. resolution om at han måtte få Sønder Ommes
kirketiende til købs for 1048 rd. 3 mark og 4 skilling. (Rtk: orig.
kgl. resol.) iflg. Nygaards sedler.) Poul Eggers var også
landsdommer. Død 1723. (Anna Schiøller, født 8. juni 1674, datter af
ovennævnte forældre, "Hans Kongelige Majestæts højtbetroede Justits
Raads Pouel Eggers allerkiæriste Ægtefælle udi 7 Aar, 1 Maaned, 2
Uger, 4 Dage", lyksalig Moder til fire Børn, nemlig 1 Daatter og 3
Sønner, af hvilke de to yngste er døde; død den 6. april 1698 om
Aftenen Kl. 11.
http://lellinge-online.dk/lokalarkivet/kirke/sch_begr.html
Børn af Else Marie Eggers og Jens Jensen Kaalund
1. Johannes Eggers Kaalund, født i Jersie Præstegaard 22.
Juni 1702, Søn af Jens Kaalund og Else Marie Eggers, indskrevet ved
Universitetet i København 1719, tog teologisk Embedseksamen 16.
Marts 1722, død 13. April 1723. Latinsk Indskrift og Vers,
underskrevet Albert Thura. (Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Solrød
Kirke, siderne 1091 og 1092.
http://danmarkskirker.natmus.dk). Johannes blev 21 år gammel.
2. Birgitte Marie Kaalund, født anslået 1704, "begr. 26.1.1743, 39
år gl., datter af Jens Jensen Kaalund (våbenskjold) og
Elisabeth (Else) Marie Eggers (Danmarks Adels Aarbog 1884-2011
Thiset et al., DAA 1908-321,) [gift med] Matthias Frederiksen Bircherod,
[f. anslået 17.12.1697, Birkerød,
beregnet ud fra at han var 52 år 5 måneder og 20 dage gl. på
begravelsesdagen den 5.5.1750, jf. kb Højelse, opslag 141, red. LKJ.] (se
div. Bircherod-skifter på
http://www.brejl.dk/prestgejst.html ) - Blev gift 29.1.1722 i
KBH med Birgitte Marie Kaalund, der var begr. 26.1.1743, 39
år gl., datter af Jens Jensen Kaalund (våbenskjold) og
Elisabeth (Else) Marie Eggers (Danmarks Adels Aarbog 1884-2011
Thiset et al., DAA 1908-321,) og [Matthias Frederiksen Bircherod,
red. LKJ] blev gift 2. 1745 med Drude
Margrethe Iversdatter Brinck, død 6. febr, 1786, 73 år gl.
Datter af magister Iver Dideriksen Brinck og Sophie
Christiana Hansdtr. Seidelin. (Kilde: finnholbek.dk - ikke
checket). Læs om Jens Jensen Kaalund og slægt på
http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/
3. Hans Vilhelm Kaalund,
"opkaldt efter konferensråden, studerede teologi. Han boede som dreng
i København hos sin fine farbroder. Men han bragte skam over navnet.
Efter at være blevet ordineret som feltpræst ved fodgarden i 1741
kom han med hjælpetropperne til Hannover og blev i 1743 kaldet til
præst i Vorbasse, men indlod sig i et løsagtigt forhold og blev
afsat 1745. Heldigvis oplevede ingen af hans forældre det. Han drog
til København, giftede sig og levede til 1767 som plattenslager og
lejlighedsdigter, der ”ved Brylluper og Ligfærd brandskattede
Hovedstaden med sine Rimerier, som han sendte rundt i Husene med
vedlagt Regning”. (Jantzen i Biografisk Lexicon)."
http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/
Else Marie Eggers, ægtemand og søn blev begravet i Solrød kirke
Nationalmuseets værk over Danmarks kirker oplyser:
"Begravelse og Kister. Under Alteret fandtes 1759 en aaben, muret Begravelse, hvori stod
tre Kister med Indskrifter:
1) Mag. Jens Kaalund, født i Herfølge her i Sjælland 1663,
Faderen Hr. Jens Kaalund, Provst i Biæverskow Herred og Sognepræst
for Herfølge og Sæder Menigheder, Moderen af de ældgamle Mulers
adelige Stamme, Birgitte Mule; derefter opdraget i Kiøbenhaun i sin
Morbroders, Etats- og Justitsraad Wilhelm Mules Hus, indtil han 1697
blev beskikket til Sognepræst ved Jersie og Solrød Menigheder, samme
Aar gift med afgangne Johan Eggersis Datter af Holbech, Else Marie
Eggers, som blev fuldbyrdet hos Etatsraad Poul Eggers i Kiøbenhaun
20. Dec., levede næsten 25 Aar i Præsteembede og Ægteskab »og saa ni
ægte Samlings Planter, hvoraf de seks, fire Sønner og to Døtre, med
Moderen hans Død overlever og besørger«, død i Jersie Præstegaard
30. Dec. 1721, 58 Aar syv Mdr. fire Dage gammel. Derefter
opbyggeligt Vers.
2) O. 1723. Johannes Eggers Kaalund, født i Jersie
Præstegaard 22. Juni
1702, Søn af Jens Kaalund og Else Marie Eggers, indskrevet ved
Universitetet i København 1719, tog teologisk Embedseksamen 16.
Marts 1722, død 13. April 1723. Latinsk Indskrift og Vers,
underskrevet Albert Thura.
3) 0.1743. Else Marie Eggers, Datter af Borgmester i Holbech,
Johan Eggers, og Marie Louman [Maren Sørensdatter Loumand, red.
LKJ], født 28. Juli 1674, gift 1697 med
Mag. Jens Kaalund, hvilket Ægteskab varede til 30. Dec. 1721 (fire
Sønner, fem Døtre), gift anden Gang 1723 med Mag. Bartholomæus
Christian Schytte, ligeledes Præst for Jersie og Solrød, død 18.
Aug. 1743, 70 Aar gl. Derefter opbyggeligt Vers (Præsteindb. 1759)".
Kilde: Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Solrød Kirke, siderne 1091
og 1092.
http://danmarkskirker.natmus.dk)
NOTE - oplysninger i deres helhed fra
http://jersie-skensved.dk
Skrevet af provst Povl Otzen, Jersie. Roskilde Dagblad 10, 13. og
15. juni 1949.
"... konferensråd Hans Wilhelm Kaalund ... kaldede sin broder,
JENS
JENSEN KAALUND til Jersie – Solrød, hvor han var sognepræst fra 1697
til sin død 30. december 1721. Han lod indrette et muret gravkammer
under alteret i Solrød kirke og der hviler han nu med sin hustru og
en 21 –årig søn. Nu er gravkammeret utilgængeligt, men i 1759 tog
den daværende sognepræst i Jersie og Solrød, A. Riegelsen, en
afskrift af indskrifterne på de tre kister og de er meget
karakteristiske for datiden. Det var jo den honnette ambitions tid,
som vi kender den fra Holberg. Folk var såre stræbsom efter rang og
titler og snobberiet gav sig de pudsigste udslag.
Det lader sig ikke skjule at pastor Kaalund og hans hustru, undskyld
frue, i så henseende var børn af deres tid. Jens Kaalunds gravskrift
forkyndte at han ”hafde faaet Livet 1663 af Høyfornemme Forældre”.
Faderen den ”Velærværdige og Høylærde Hr. Jens Kaalund, Proust udi
Biæverskov Herred og Sognepræst for Herfølge og Sæder Menigheder og
Moderen af de ældgamle Mules Adelige Stamme
Birgitte Mule”. Han blev
”opdraget i Kiøbenhaun i hans Morbroders Velbyrdige Etatz – og
Justitz – raad Wilhelm Mules Huus” og ægtede 1697 ”den ædeldydige
Else Marie Eggers og Bryllupet blev fuldbyrdet hos Velbyrdige
Etatzraad Poul Eggers i Kiøbenhaun den 20. December, udi hvilket
Ægteskab han levede nesten 25 Aar og saae 9 ægte Samling Planter
(hvoraf de 6, fiire Sønner og to Døttre med Moderen hans død
overlever og besørger) og omsider udi Jersie Præste Gaard d. 30.
December Anno 1721 ved en salig Død sluttede sit Liv”.
Fru Kaalunds [Else Marie Eggers, red. LKJ] indskrift står ikke tilbage; også her nævnes først den
fine afstamning ”af Faderen Velædle og Velbyrdige Hr. Johan Eggers
Velbestalter Borgemester udi Holbech, og af Moderen, ædle og
Høyfornemme Marie Loumann” gik hun ”1674 d. 28. Juli ind i Verden”.
Dernæst omtales hendes to ”kærlige Ægteskaber”, idet hun året efter
Kaalunds død ægtede hans eftermand, der i indskriften omtales som
”Velærværdige og Høylærde, nu i dybeste Væmodighed efterladte
Ægtefælle Mag. B.C. Schytte”.
”Hendes Herkomst var Adelig, hendes Dyder rare (sjældne),
Hendes Ægteskaber fornøyelige, hendes moderlige Forsorg
uforlignelig,
Hendes Godgiørenhed velvillig” o.s.v… Hun døde 18. august 1743.
Indskriften slutter med et digt, hvori det hedder:
”Nu har iag, Gud skee Tack, fuldendt de Stridens Dage,
Som Moses mente, der for Mennisket var sat (70 år),
Ieg fauner Troens Maal. Min første Ægte Mage
Ieg fandt hos Gud med Fem af vores Børneskat;
Ieg siger dig farvel, min halve Siæl i Live.
Mit Støv det takker dig for ald din Kiærlighed,
Ieg raader hver og en at de vil agtpaagive
at dennem Forestaar en Død og Ævighed”.
Ingen kan – efter disse indskrifter – tvivle om at Kaalunderne har
været de fornemste præstefolk, der nogensinde har haft til huse i
Jersie præstegård. Skifteprotokollen viser også adskillig velstand.
12 heste, hvoraf den første og bedste, en sort vallak på 8 år,
vurderedes til 30 daler, mens en liden brun hoppe på 20 år kun
noteredes til to. Af kvæg var der 21 stykker, heraf 7 køer, desuden
15 får, 36 grise på forskellige alderstrin, 15 bistader o.s.v.,
foruden en ikke dårlig bogsamling. Alt til hobe vurderet til 1200
rigsdaler.
Af Kaalunds børn blev en datter, Birgitte, tre uger efter faderens
død, forsørget i ægteskab med nabopræsten Mathias Bircherod i
Højelse.
En søn blev købmand i Amsterdam og en anden, Hans Vilhelm,
opkaldt efter konferensråden, studerede teologi. Han boede som dreng
i København hos sin fine farbroder. Men han bragte skam over navnet.
Efter at være blevet ordineret som feltpræst ved fodgarden i 1741
kom han med hjælpetropperne til Hannover og blev i 1743 kaldet til
præst i Vorbasse, men indlod sig i et løsagtigt forhold og blev
afsat 1745. Heldigvis oplevede ingen af hans forældre det. Han drog
til København, giftede sig og levede til 1767 som plattenslager og
lejlighedsdigter, der ”ved Brylluper og Ligfærd brandskattede
Hovedstaden med sine Rimerier, som han sendte rundt i Husene med
vedlagt Regning”. (Jantzen i Biografisk Lexicon)." 9. Som
nævnt ægtede Kaalunds 49 – årige enke Else Marie Kaalund,
født Eggers, efterfølgeren som præst i Jersie – Solrød,
BARTHOLOMÆUS CHRISTIAN ANDERSEN SCHYTTE, som var i embedet
1722 – 1745. Han var præstesøn fra Lynge ved Sorø, født 1692, tog
1713 teologisk eksamen og var så nogle år hører ved
Metropolitanskolen. Vi får et ret levende indtryk af manden i en
beretning om tilstanden i sognene, som han i året 1738 sendte
biskoppen som svar på et cirkulære. Baggrunden er pietismen, særlig
Christian den 6.s bekendte forordning af 12. marts 1735, den
såkaldte ”Sabbatsordning”, som værnede om søndagshelg ved
strenge straffebestemmelser for arbejde og forlystelser på søn – og
helligdage. Schytte skriver blandt andet: "Høytids – offer har
jeg tilforn kundet have ohngefærlig 20 Rixdlr. hver Høytid, indtil
forgangen Aar, da Jersie utaknemmelige og selvraadige Ungdom, især
Karlene, fordi jeg, efter mit Embeds Pligt, var beføyed til angive
dem, som ieg og for vedkommende angav dem, for utilbørlig
Sabbatsskiendelse og Sommergildes offentlige Holdelse med Drik, Spil
og Dantz paa hellige Dage (Gud og min kiære Provst, som kiender mit
Forhold, skal være mit Vidne, at der icke skeed for anden min Brøde)
haver, for at giøre sig hos mig betalte for den Mulct, de maatte
udgive og hævne sig paa mig, for ieg icke gav dem Medhold eendrægtig,
paa 4 Sk. Nær pro persona, betaged mig mit sædvanlige og
velfortjente Offer". Trods den lidt jamrende tone, hvori
skrivelsen er affattet, drejer det sig kun om en nedgang i ofret på
to Rigsdaler fra 20 til 18 Rigsdaler!
Pastor Schytte delte pietismens interesser for skolevæsenet. Han
oplyser herom: ”Udi ingen af disse Sogne er ordentlig Skoole –
Huus, desværre! Om vinteren holde dog Bønderne indbyrdes en eller
anden fattig Skolemæster, som læser omkring i Gaardene hos de
Boomænd, som have Børn, naar de kan blive eenige derom. Til fattige
Børn har jeg adskillige Vintere holdt een Karl, naar jeg har kundet
faa nogen, og givet ham fri Huus, Seng, Kost og Skoleløn. Om
sommeren er ingen ordentlig og stadig Skoolegang, da Bønderne bruge
deres Børn til Huus – og Markgierning”.
Schytte oplyser endelig, at mens Solrød er samlet gods og tilhører
Københavns Magistrat, består Jersie sogn af ”idel Strøgods”,
to gårde er Roskilde Domkirkes, fem Københavns Magistrats, én under
Giesegaard, én under Grev Meyerfeldt på Gammel Køgegaard o.s.v.
Endelig nævnes at pastor Schytte sammen med provst Høffding i
Havdrup stiftede et legat, hvis renter skulle tilfalde ”tvende af
Jersie Byes høist trengende Almisselemmer”.
Ikke længe efter at fru Schytte, født Eggers, den 18. august 1743
var afgået ved døden, indtrådte den nu 52 – årige pastor Schytte på
ny i ægteskabet; denne gang med en purung præsteenke Magdalene
Catharina Tulle, født de Falsen. Hun havde haft en mærkelig,
ofte tragisk livsskæbne. Hun var født 13. december 1723. hendes
fader, den højt ansete konferensråd Enevold de Falsen (1686 – 1761),
godsejer og borgmester i København, var en kirkelig sindet mand af
pietistisk præg, medlem af Missionskollegiet. På sin 18 års
fødselsdag blev hun viet til en lovende ung præst, Hans Tulle i
Hjørlunde, men 5 fjerdingår efter lå han lig, kun 31 år gammel. Hun
fødte en søn, Hans Hansen Tulle, fire måneder efter mandens død.
(Denne søn blev student fra Køge Latinskole 1761, teologisk kandidat
1765 med ringeste karakter og præst på Grønland, på Mors og i Norge.
Hendes ægteskab med Schytte blev lige så kortvarigt som det første.
Han døde 13. september 1745. 5 dage før havde fru Magdalene født sin
anden søn, som i dåben fik navnet Bartholomæus Christian Schytte de
Falsen. Det var dengang ikke usædvanligt at ægtebørn fik moderens
efternavn. Han blev siden søofficer. Han døde som premierløjtnant
allerede 1775.
Tre år efter Schyttes død blev Magdalene de Falsen gift med den
60 – årige pastor Riegelsen i Øster Skerninge ved Svendborg. De
fik i deres ægteskab 1 søn og 2 døtre.
Men skal vi følge hende på hendes vekslende livsbane, må vi
foregribe begivenhedernes gang lidt: Da hun havde levet 7 år som
fynsk præstekone, døde sognepræsten i Jersie, Steenloos, og
Riegelsen fik embedet, så hun vendte nu i 1755 tilbage til den
venlige sjællandske landsby, som hun så brat havde måttet forlade 10
år tidligere. Hun kunne dog ikke flytte ind i den samme bolig, som
hun dengang havde forladt, da den gamle præstegård (fra 1604) var
brændt i sommeren 1751. De nye bygninger (det er den samme
præstegård, hvori disse linjer skrives) har sikkert forekommet selv
en rigmandsdatter som fru Magdalene som helt herskabelige, med den
lange række af stuer, der alle vender mod syd, ud til den hyggelige
have.
Hendes andet Jersie – ophold blev heller ikke langt, for seks år
efter, i 1763, døde Riegelsen, lidt oppe i 70’erne og hans enke, der
nu var 40 år gammel, måtte igen bryde op fra hjemmet.
1771 opholdt hun sig med 6 børn i Hyllinge. Hendes senere
livshistorie har jeg endnu intet fundet om. Hun døde 25. maj 1809 i
København, 85 år gammel.
Kilde: "Blade af Jersie Præstehistorie", af provst Povl Otzen,
Jersie. Roskilde Dagblad 10, 13. og 15. juni 1949.
http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/
|
