© Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Refutatio calumniarum cujusdam Joannis Magni Gothi Upsaliensis
"Den 20de Septbr. 1584 døde en ret mærkelig, lærd Mand i Ribe, M. Hans Svanning. Han var født 1503 i Svanninge i Fyn af fattige Bønderfolk; men en slægtning af ham, som var Kansler hos Biskoppen i Fyn, hjalp ham frem.
Han studerede først ved Kjøbenhavns Universitet, derpå i Wittenberg, hvor han 1533 tog Magistergraden. I et par år var han Professor ved Universitetet, men blev 1541 Tugtemester for Prinds Frederik (senere Frederik den Anden)."
Sådan indleder Ribe-historikeren J. Kinch sin beretning om en mand, der nåede vidt i sin samtid og var forud for dens historie-forskning - og som fik forskellen at mærke. (J. Kinch, Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bind 2, v. Ole Degn, Århus 1985, s. 190.)

Refutatio calumniarum cujusdam Joannis Magni Gothi Upsaliensis var Svanings gendrivelse af Johannes Magnus' Sverigeshistorie. Læs om denne og værket Historia danica samt hans andre skrifter og værker, trykte og utrykte.

Hans Svaning blev ikke kun en markant skikkelse inden for universitets-verden, hoffet og dansk historieskrivning, han blev også en del af Ribe bys indflydelsesrige borgerskab og blev stamfar til en stor efterslægt, Svane-slægten. Men alting har sin pris som f.eks. hans historieskrivning og udgivelser.

Familiebaggrund
Hans Svanings forældre kendes ikke, men iflg. Dansk Biografisk Leksikon (DBL) var han "en fattig landsbydreng, der kunne takke en slægtning, magister Jens Andersen, kansler hos Odensebispen Jens Andersen (Beldenak) for, at han kom til at studere. Han blev sat i Vor Frue Skole i København og oplevede som skolepebling omkr. 1520, hvordan Sigbrit (Willoms) lod fornemme adelsmænd vente på foretræde uden for sin gadedør i kulde og regn."

Wittenberg 1536, set fra Elben. Fra pfalzgreve Otto Heinrichs rejsealbum 1536, Universitetsbibl. Würtzburg. Wikipedia.

Studier udenlands 1529-1538
Han blev immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg 1529 og blev magister i Wittenberg 1533. Blev sidst på året i 1538 kaldt hjem til København af Bugenhagen og blev professor i retorik 1539 ved Københavns universitet, tugtemester for prins Frederik 2. i 1541-52, dekan i Ribe 1547 og bosat Ribe 1552. Var Kgl. historiograf.
 

             
Hans Svaninges og Marine Sørensdatter Stages mærker, svanen og liventræet (?). Gravsten i Ribe Domkirke. Foto: LKJ 2009.

Gift i Ribe
Den 30. september 1554 blev han gift med den unge Marine Sørensdatter Stage, der døde 4.7.1615 i Ribe. Hun var datter af den velhavende rådmand og senere borgmester i Ribe Søren Jacobsen Stage, død 1577, og Anna Sørensdatter Klyne, død 1575. Brudgommen var 51 år og bruden 15 år.
 

Ribe domkirkes apsis. Udsmykning af Carl-Henning Pedersen 1987.
Foto: LKJ 2009

15 børn
Ifølge ligstenen over Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage i Ribe kirke blev der født 15 børn i ægteskabet, 6 sønner og 9 døtre.

Historikeren J Kinch har oplysninger om 13 børn og nævner, at 2 døtre ”synes at være døde som Börn” (Kinch II, s. 191). Kinch henviser også til Terpagers Inscr. Rip., s. 56.
Iflg. Kinch nævner Hegelund i sin Almanak for 1573, at "Frederik var den ældste, Jacob den næstældste og Dorthe rimeligvis den tredje-ældste."

Kinch har oplysninger om de 13 børn og nævner dem i denne rækkefølge (mine parenteser):
1. Frederik f. 7. maj 1557
2. Jacob f. 17. august 1558
3. Dorthe f. 2. marts 1561, trolovet 1576, 15 år gl.
4. Marine f. 20. februar 1562, blev trolovet 1576, næsten 15 år gl.
5. Hans [f. anslået 1564?], rejste til Tübingen 1578
6. Niels [f. anslået 1566?], deponerede ved Københavns Universitet 1586 (Peder Kristensens Alm.)
7. Jens Svane [f. anslået 15??]
8. Søren ”skal være födt 1576”
9. Abel [f. anslået 1570?], blev gift 1586
10. Karine [f. anslået 1572?], blev gift 1588
11. Anna [f. anslået 1574?], blev gift 1590, jf. www.byarkivet-horsens.dk
12. Kirstine [f. anslået 1580?], blev gift 1595
13. Marine [f. anslået 1582?], blev gift 1604

Faderen, Hans Svaning, døde d. 20. september 1584 og blev begravet i Ribe domkirke.
Posthumt malet (Horsens klosterkirke) iflg. DBL.

Hans Svanings og Marine S. Stages gravsten i Ribe domkirke. Foto: LKJ 2009

Liv og levned
Ifølge Dansk Biografisk Leksikon (DBL) viste Hans Svaning i de år, han studerede i Wittenberg historisk interesse og har sandsynligvis gjort sig bemærket, for Philipp Melanchton foreslog 1542 Christian III at Svaning kunne udarbejde historien om reformationens indførelse i kongens lande. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi han i 1541 var blevet tugtemester for prins Frederik (II). Svaning blev lønnet ved præbender i Roskilde (1546–60), Lund og Ribe. I Ribe fik han 1547 dekanatet for livstid og slog sig ned i Ribe i 1552, da han ophørte med at være fyrsteopdrager.

Danmarkshistorien - et omfattende projekt ca. 1548-1579
Hans Svaning havde mange historiske interesser, og hans kontakter blandt lærde kolleger og ved hoffet førte sandsynligvis til arbejdet med at skrive en Danmarkshistorie.
Foto: Udlånt af Ann-Beth Frederiksen, 2006

Arbejdet stod på igennem ca. 30 år og stødte på mange forhindringer undervejs. Læs mere om Hans Svanings arbejde med Historia Danica.

Hans Svanings Danmarkshistorie udgives "nu"
Hans Svanings arbejde med Danmarkshistorien mødte ikke kun modstand i samtiden, og resultatet fra 1579 blev aldrig trykt i sin helhed, og manuskriptet gik tabt ved Københavns brand i 1728. Der blev imidlertid trykt to længere uddrag, og andre dele blev afskrevet af forskere.

De bevarede dele bliver nu udgivet på latin med dansk paralleltekst iflg.
Det danske sprog- og litteraturselskab, der udgiver Hans Svanings Danmarkshistorie, se deres hjemmeside www.dsl.dk/historieskrivning/hans-svanings-danmarkshistorie/hans-svanings-danmarkshistorie.htm (set febr. 2013, ikke fundet endnu i 2016) med noten om at "Den afsluttende revision pågår". ("... et bredt fortællende historieværk i den klassiske retoriske tradition og med sans for den rammende anekdote. De bevarede dele af denne Danmarkshistorie bliver nu udgivet på latin med dansk paralleltekst.")
Udgiver er Peter Zeeberg og tilsynsførende er Esben Albrechtsen, Harald Ilsøe og Karen Skovgaard-Petersen. Udgivelsen finansieres af Carlsbergfondet.