© Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Fra Kolding til Vejle
Jens Bertelsen blev født i Dons ved Kolding.

Købmand og borgmester
Jens Bertelsen var en rig købmand og i en længere årrække rådmand i Vejle og blev sat til borgmester af velb. Kunde Lange straks efter ufredstiden 1629.

Gift
Han var gift med Mads Tordsens datter Mariane eller Marine, almindeligt kaldt Maren Madsdatter, der døde 1658. (Vejle Bys Historie.)

Børn
Der var 3 Sønner og 3 døtre i ægteskabet

1. Mads Thordsen Jensen
2. Bertel Jensen
3. Augustinus Jensen
4. Anne Jensdatter
5. Johanne Jensdatter
6. Lene Jensdatter

1. Mads Thordsen Jensen blev en meget rig mand.
I 1643 fritoges hans hus for indkvartering, fordi rigens hovmester have sin lossement der, når han gæstede byen. Han var gift 2 gange. Hans anden hustru Karen Staffensdatter blev begravet i kirkens kor 14. september 1680. Selv døde han 1657 og blev ligeledes begravet i kirkens kor 20. december, hvorfor der blev betalt til kirken 45 Sletdaler.

Dørgerichtet til den søndre korsdør er bekostet af rådmand Mads Thordsen Jensen, og stafferet af hans søn Jens Madsen Thordsen 1661.

2. Bertel Jensens navn findes på listen over borgernes tab 1644-45, men ikke i taksationslisten 1657. Bertel Jensen Dons købte 1666 hovedgården Viskum i Sønderlyng herred af Erik Lunov. Han døde kort efter, og enken og hendes børn solgte senere gården og flyttede til Viborg, hvor hun nævnes 1673.

3. Jens Bertelsens yngste søn [Augustinus Jensen] var i 1633 ikke myndig, kun 18 år. Han døde i 1656 og blev begravet i Vejle kirkes kor i sin salige faders grav den 25.11.1656, kun 41 år gammel.
Han var gift med velbårne Edele Krabbe, datter af hr. Jacob Krabbe til Damsgård (til Viumgaard), død før jul. 1655 og Maren Christensdatter Lange (www.geni.com). Jacob Krabbe var søn af Godske Krabbe til Viumgaard og Edele Eriksdatter Vognsen til Kongensgaard og Stenumgaard. Hun var datter Erik Vognsen af Stenumgaard og Maren Væbner til Søndervang. (www.geni.com). Edeles bror var Iver Krabbe af Damsgaard. død e. 1678.
Maren Christensdatter Lange (en Rose) 1577-7.9.1653, var datter af Christen Lange (en Rose) o. 1530-1604, Ribe, og Barbara Iversdatter Vind o. 1548 Grundet, Vejle, død 1609 (DAA)
Om Edele Krabbe skrives: hun tog sig ej vel afsted, idet hun ægtede en ufri, en borgmesters søn.
I kirkens regnskabsbog er indført: Velb. Edele Krabbe betalt for hendes salig husbond Augustinus Jensens begravelse.

4. Jens Bertelsens datter Anne Jensdatter blev gift 16.9.1627 med Niels Lauritsen Nimb, rådmand og senere borgmester i Vejle.
Efter hans død 1640 ægtede hun borgmester Jørgen Staalsen.

5. Den anden datter Johanne Jensdatter blev 1632 gift med Hans Knudsen Svane, der ligeledes blev borgmester i Vejle.
23.8.1634 afhandlede Niels Lauritsen Nimb svogeren Hans Svane og hans hustru Johanne deres anpart i den gård, som han iboede.

6. Lene Jensdatter. Den tredje datter forblev ugift og blev begravet 25.7.1641.

Død 1631
Borgmester Jens Bertelsen døde 23.8.1631, og der fandtes tidligere et smukt monument over ham i kirken, men det blev solgt ved offentlig auktion 1795. kundgørelsen om nogle ligstens bortsalg findes i "Ribe Stifts Ugeblad den 11. september 1795". (Vejle Bys Historie.)

Donation til orgels reparation
Salig Jens Bertelsens arvinger gav i 1636 den betydelige sum 100 Rigsdaler til orgelværkets reparation.

Svigerfaderens murede grav i kirken
Som så mange andre på den tid forberedte Jens Bertelsen sig på sin begravelse i god tid. I årene 1608-10 havde han en strid med kirkeværgerne om en muret grav for alteret. Det var hans svigerfaders grav, som han ville tilegne sig. I den sag var byfogden Jens Christensen 1608 hos lensmanden på Koldinghus. Den 25.7.1618 blev han i lensmandens nærværelse forliget med den høje gejstlighed, at han nu skulle være fri for tiltale for hvis lig, som til denne dag er nedsat i samme grav, samme år oppebærer kirkeværgen 15 Daler for den tvist og trætte, kirkeværgen har haft med ham om den nævnte grav, og ligeså for den altertavle, Mads Thordsen gav til kirken.

Jens Bertelsen nævnes i tingbogen 14. og 21. januar 1630. Dette år blev betalt borgmester salig Jens Bertelsens lejested udi koret i salig Mads Thordsens grav 30 Rigsdaler er 45 Sletdaler.

Hans enke Maren Jensdatter levede til 1658 og blev begravet den 2. november i koret, og derfor betaltes 45 Daler.

Skifte og Ejendomme
Den rige købmand, Jens Bertelsen, efterlod sig ved sin død blandt andet 2 store gårde i Torvegade, beliggende på hver sin side af den gade, der kaldes Snaben, siden kaldet Bagsnogen.

I 1657 ejede Jens Bertelsens enke endnu sin afdøde mands hovedgård tillige med flere boder og haver i Snaben, medens sønnen Mads Jensen Thordsen havde en gård med have bag Snaben, og de to svigersønner Hans Svane og Jørgen Staalsen havde ligeledes gård og jord i Snab og bag Snaben.

Desuden drev Jens Bertelsen studehandel. Efter hans død fandtes der en gældspost til velb. Erik Jul for øksnes fodring forgangen år.

Hans søn fortsatte i hans fodspor i Vejle med købmands- og studehandel. Ifølge skifte 3.6.1633 anamme Mads Jensen til og med alle slægtninges vilje og samtykken, hvad der af varer og kramgods fandtes udi boen, blandt andet et beslaget skrin, som var hans faders vandreskrin. (www.brejl.dk/vejle.html : Vejle Købstad, Skiftebreve, 1625-1653 Nr. 1-80 B 69-269, skifte nr. 11. Jens Bertelsen, borgmester i Vejle. 3.6.1633, nr. 9: Enke: Maren Madsdatter. Lavværge var Find Jensen. Børn: Mads, Bertel, Augustinus, Johanne, Lene. Formynder var Mads Thomsen, Simon Munk, Søren Knudsen Kølholt.)

Denne Mads Jensen er vist den Mathias Jensen, der 1657 får skriftlig geleit (leidebrev) fra den svenske feltmarskal Vrangel, for at han kunne fortsætte sin næring og rejse overalt i riget. Han havde 1644 180 øksne staldet dels på eget foder og dels på Kærsgård og Sneum ved Bramminge.

Han drev også betydeligt landbrug. Han ejede 12, siden 18 ejendomme.

Ved skiftet blev hans gårde og ejendomme beregnet til 8489 Rigsdaler og rede penge 2360 Rigsdaler; foruden hans ejendomme i Vejle havde han en staldgård uden Nørreport, blandt andet humlegårde og enghaver uden for byen, jord i Kolding og Brodal og en stor gård i Ribe. Hovedgården var vurderet til 1480 Daler. I stuehuset lå gadestuen i gavlen ud mod torvet, og heri stod blandt andet en jernkakkelovn og en udtræks egeskive (egetræksbord). Ved siden af var forstuen, som var indgang fra Torvegade og tillige var krambod. Her stod et lidet sejrværk og en sort egekiste. Formodentlig var der her ligesom i andre stuer faste bænke langs væggene, muligvis også skabe i panelerne med hylder til klædevarerne. Disse kunne også opbevares i kister indrettet i bænkene. Bagved fandtes inderstuen og køkkenet. I den første stod en egeseng, en liden egeskive og en gul udskåren formalet egekiste. I storstuen i bygningens anden ende stod hjemmets kostbareste bohave, en tresser (d.v.s. et slags skab til opbevaring af husets værdifuldeste skatte, vurderet til 16 Daler). Endvidere stod der en stor udtræks egeskive og en gul, udskåret formalet egekiste. Huset ejede endnu en kakkelovn, som formodentlig stod i storstuen. Faste bænke langs væggene var de almindeligste siddepladser. Disse dækkedes for mageligheds skyld med bænkehynder; af sådanne fandtes 9, hvoraf nogle fine flamske. Stole havde på den tid begyndt at få indpas i velstående borgerhjem, nemlig en rygestol, fem stole med læder og beslagne og tre sverget (drejede) stole.

Desuden fandtes en del kamre, nemlig grønstuen, hvori stod en fyrreskive, dernæst overkammeret, endvidere det søndre kammer og to kamre for de  to ældste sønner. Hvert af disse fire kamre var forsynet med en fyrreseng, den ældste søns værelse tillige med en fyrreskive, og endelig betegnes et rum som sengekammer. I dette stod en liden stenskive. Den store himmelseng i inderstuen var husets bedste, bestemt for ejeren og hans kone.

Der fandtes ikke mindre end 14 stk. spænlagen (de var gule, grønne, brune og gråstribet), benyttedes til omhæng om himmelsenge, 2 par hollandske lærredslagen med kniplinger, 8 par hørgarns dito, 3 pudevår af hollandsk lærred med kniplinger, 20 underdyner, 20 hovedpuder og 12 sengeklæder (tæpper). Af duge fandtes 20 damask, lærred og drejl. Af håndklæder kun 9. Til de store egeskiver 2 grønne skinddækkener 5-6 alen lange. Af andet indbo nævnes 14 3/4 lispund tin til værdi 165 Daler, nemlig
ca. 100 tinfade og ligeså mange tintallerkener. Mængder af kander, krus og brikker, en del smørfade, kauskener, lysestager, saltsirkner og bordtjenere. Dernæst messing, 1 snes lysestager, ½ snes varmebækkener, forskellige lysekroner og kedler, 1 bordkrans m.m. Endvidere kedelkobber
24 ½ lispund, 1 stor bryggerkedel udi gruen og 12 andre bryggerkedler. Grydekobber, 6 kobbergryder og 2 pander. Jernfang, flere bandjern, ildskeer, ildkløer, økser, plovjern, leer, save og knive. Bryggersredskaber, kar, baljer, tønder og fade. Og desuden fandtes en del sølvtøj af samlet vægt 560 lod og bestod af 8 større og mindre sølvkander, 3 kauskener, 3 stobe (drikkekrus), 1 vinfad, 10 sølvskeer, 23 sponger og forskellige andre småting. Med guldsager var det meget sparsomt. Husfruens smykker nævntes ikke. Der var 2 af Jens Bertelsens guldkæder, den ene var en pantserkæde med Jesu nafn, den anden en rosenobelkæde, hvorudi var 26 rosenobler og en portugaleser samt et guldarmbånd og 3 ringe. Hans klædedragt bestod af 2 fine klædeskapper, den ene med capha og atlaskband til forslag vurderet til 40 Daler, den anden med rask, med 3 rad gennembrudt fransk værk, en ulveskindskjole af stålgråt klæde med tilsvarende bukser 2 par. På hovedet bar han efter tidens skik en lue. Hans stadslue var en "fløjls højlue" med Vielfras for om (til 16 Daler), til daglig brug var der en fløjlslue uden for og en klædeslue med mår om. Hele påklædningen takseredes til 116 Daler og 2 Mark.

På gården fandtes en beslagen vogn med redskaber samt 3 andre arbejdsvogne. Besætningen var 5 heste (Gildinger) og 3 hopper, 7 køer, 7 stude, 4 kvier, samt 4 svin og 7 grise til en samlet værdi af 333 Sletdaler.

Udestående fordringer udgjorde for årene 1602-1632 - 8671 Daler, som fordelte sig på 125 forskellige debitorer, såsom adelsmænd, præster både fjernt og nært, Vejleborgere og storbønder fra egnen såvel som småfolk både fra by og land. Særlig syntes hans kundekreds at være egnen om Randsfjord.

Derimod var han skyldig til Jocum Johansen i Amsterdam 100 Daler med renter fra 1627.

Kilde: Vejle bys historie. Tekst: slægtsforsker Søren Klarskov Larsen og Frithiof Bohner.