Jens Laugesen o.1545-e.1608

© Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Født i Ribe

Jens Laugesen var født i Ribe og var søn af rådmand i Ribe Lauge Steffensen og Mette Christiernsdatter, datter af borgmester i Varde, Christiern Nielsen. (Kinch: Ribe bys historie s.115) Mette var søster til Lene Christiernsdatter, gift med Mads Nielsen.
Efterslægt. Mette og Lene Christiernsdatter fik dermed begge efterkommere i Klarskov-slægten. Mette Christiernsdatter blev igennem ægtemanden Lauge Steffensen ane til Svaneslægt med sønnen Jens Laugesen, der giftede sig med Dorthe Svanning og blev forældre til Mette Jensdatter Svane og bedsteforældre til Hans Knudsen Svane. Og Lene Christiernsdatter blev igennem ægtemanden Mads Nielsen ane til Buch-slægt og Find-slægt, der forenes i Svane-slægt, da Johanne Jensdatter giftede sig med Hans Knudsen Svane. (Lene Christiernsdatter kaldes Kirsten af J. Kinch, b2, s. 71.)


Lauge Steffensen og en søn. Ribe domkirke.
Foto: http://livinghistory.dk


Mette Christiernsdatter og en datter.  Ribe domkirke.
Foto: http://livinghistory.dk

Forældrene døde begge i 1554 i Ribe købstad. (Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, s. 199).

Søskende
Jens og den 15 år ældre bror Hans og 5 år ældre søster Marine var umyndige da de blev forældreløse. Jens var længst levende. Broderen Hans Laugesen blev biskop i Ribe og var gift med Dorethe Hansdatter Tausen, og søsteren Marine blev gift med Peder Mortensen Hegelund. (http://finnholbek.dk). Der var iflg. Kinch desuden brødrene Søren, Steffen, Kristen, Mads og 2 søstre. (Kinch, b2, s. 115-116.)
Broderen magister Hans Laugesen var involveret i arbejde med oversættelse og bearbejdning af religiøse skuespil til Kolding latinskole sammen med bl.a. Peder Hegelund, der skriver i sin Almanak den 25.4.1574: "Vi drog til Kolding: Jeg, Dorthe mag. Hans Laugesens, Marine mag. Hans Svannings, Karen mag. Jacob (Madsen Vejles), mor Karen (Sørensdatter Holm) med datteren Marine. Efter at sagen var blevet drøftet med hr. Jørgen Mortensen, med hr. Hans Kneus, med Johannes Heuch, med mag. Morten Pedersen, med borgmester Søren (Kjær) og vore hustruer, trolovede vi Marine til hr. Jacob Eriksen". Den sidste hed også Grave til efternavn og var vikar ved Roskilde domkirke. Kilde til oplysninger og citat: Greens_Anetavle-Buch.pdf.

Gift 1577
Jens Laugesen var rådmand og tolder i Ribe og blev gift ind i den kendte Svanefamilie med en datter af magister Hans Svaning, professor, kgl. tugtemester og kgl. historiker. 

Bruden var Dorthe Svaning, der var født den 2. marts 1561. Trolovelsen var d. 30. september 1576, og parret blev gift den 2. april 1577 (iflg. Kinch: Ribe bys historie s. 115), eller d. 3. november 1577. (iflg. Peder Hegelunds Almanak. bind I, s. 116 og 123.)

Børn i ægteskabet Laugesen/Svane
Børnene tog moderens navn Svane.
Anne Jensdatter Svane, 1. gift med Ebbe Jensen, 2. gift med Peder Pedersen Hjerting. Blev anklaget den 13. november 1640 og senere frifundet den 19. august 1641 i trolddomssagen mod Maren Spliid. (Kinch, bd.2, s. 362-364)

Karine Jensdatter Svane, d. 8. okt. 1613. Gift med Johan Henriksen Vintapper.

Ingeborg Jensdatter Svane, f. efter 1577, d. 1654. Gift med Claus Hansen Mule f. ca. 1575, d. 1647.

Mette Jensdatter Svane, f. efter 1577 (forældrenes vielsesår). 1. gift med Knud Madsen, borger i Ribe, skatmester 1577, medlem af de 24 mænd 1578, senere købmand og rådmand i Vejle, d. ca. 28. febr. 1617, Vejle.
2. gift med Niels Frandsen, sognepræst i Vejle, f. ca. 1586 i Roskilde, d. Vejle 1642.
3. gift med Anders Jensen Aalborg/Hals, sognepræst i Sct. Peder, Slagelse, f. 1591 i Aalborg, d. 23? marts 1654, Slagelse.

Marine Jensdatter Svane, gift med Niels Jørgensen Ærulæus, d. 1. febr. 1642.

Hans Svanning/Svane den Yngre, Præst og Provst på Samsø, tillige historisk Forfatter.” (Kinch, Ribe Bys Historie II, s. 193.)
Hans Svanning eller Hans Jensen Svane blev født i Ribe den 28.5.1600. Iflg. Wibergs præstehist. var han søn af Jens Laugesen, rådmand og tolder, og Dorthea Hans Svanning. Hans Jensen Svane blev student i Lund 1620, og han var udenlands 1624-1630 og blev magister 21.6.1630. Provst 1635. Han blev gift med formandens enke, Anna Jensdatter, der døde 16.9.1671. Anna Jensdtr. var 1. gift med formanden i embedet, Elias Eliasen Eisenberg, der døde i 1635 i Besser-Onsbjerg, Samsø herred, Holbæk amt.
Wiberg har ikke angivet nogen efterslægt, men iflg. Bente Aaris på slaegtogdata.dk 7.3.2013 var der 2 sønner i 2. ægteskab:
1. Elias Hansen Svane (ant. f. 1637/38, ant. død 1676, der blev rådmand i Kalundborg
2. Hans Hansen Svane (fra Bisgaard på Samsø). Iflg. Samsø herreds tingbog 8.4.1657-23.3.1661 dømmes han i 1660 "at miste sin fred for at have taget livet af Mette Jørgensdatter Alvøe, men han benådes af kongen 11.8.1660 "eftersom bemeldte kvinde skal have været et foragteligt menneske og ingen trygge vidnesbyrd hannem det skjællingen overbevist skal have." (Holger Rørdam, Sjællandske Indlæg for 1660, danske rigsarkiv, memorial.) Hans Hansen Svane af Alstrup døde 6.7.1722, 86 år gammel og den 29.3.1723 hans kone Mette Hansdatter af Alstrup Sl. Hans Svanes enke, 83 år. (Besser sogns kirkebog).

Dorthe Jensdatter Svane, f. 7. febr. 1604, d. 26. okt. 1684. 1. gift med Arnold Hansen Munthe, f. 1590, d. 1629. 2. gift med Wolfgang Rhumann f. 1572, d. 4. juli 1637.

Line Jensdatter Svane, gift med Christen Pedersen Brøndum.
jvf. "Hans Knudsen Svanes 'glemte' aner", artikel af Lis Klarskov Jensen og Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen i medlemsbladet Slægt & Data, juni, årgang 31, nr. 2, 2016, side 8-15. )
Hvis du er medlem kan artiklen ses eller hentes på
https://www.slaegtogdata.dk

 


Ribe domkirkes apsis. Udsmykning af Carl-Henning Pedersen 1987.
Foto: LKJ 2009
 

 Web: Lis Klarskov Jensen


 


Ribe by med kongeborgens banke
 


Jens Laugesens far og en bror
Dele af epitafie/tavle i Ribe domkirke.
Epitafiet sat af arvingerne i 1569


Jens Laugeseens mor og en søster.
Fotos: http://livinghistory.dk



Knopsvanes unge
Foto: Ann-Beth Frederiksen 2005
 


Johannes Rosenbergs og Dorothea Pedersdatter Kraglunds gravsten i Ribe domkirke
 


Ribe domkirke:
Peder Hegelund



Hans Svanings gravsten i Ribe domkirke
Stort billede

Fotos LKJ