© Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Fra Kalundborg kirke til Herfølge kirke
Jens Sørensen Kaalund var født 29. nov. 1620 i Kalundborg købstad (Wiberg), og han døde [10. okt.] 1669 i Herfølge, Bjæverskov h., Præstø amt, 48 år gammel. Herfølge kirkebog oplyser, at "den 27 8t H. Jens Søffrenssøn begravffwidt", kirkebogen 1657-1701 ny kopis opslag 111, højre side nederst.

Wiberg oplyser, at Jens Sørensen Kaalund blev ordineret den 12. marts 1645 til sognepræst i Herfølge og Sæder sogne og blev provst i 1659.

Gift 3 gange
Gift 1. gang med Else Pedersdatter
Jens Sørensen Kaalund og Else Pedersdatter blev sandsynligvis gift efterfølgende tiltrædelsen som præst i Herfølge kirke i 1645. Epitafiet oplyser, at der blev født en datter i første ægteskab, men datteren døde som lille. Moderen døde i 1646 (MDCXLVI) iflg. epitafiet.

Gift 2. gang med Cathrine Hieronimusdatter Knop o. 1647
Hun var født i Alsted-Fjenneslev den 29. nov. 1625 og var datter af Hieronimus Christophersen Knopf/Knoph og Elisabeth Nielsdatter (Wiberg). Der blev født 10 børn i ægteskabet Kaalund/Knoph: Søren 1648-1711, Else 1649-1680, Elisabeth 1650-1686, Karen 1652-1710, Hieronimus 1653-1655, Christoffer 1654-1696, Hieronimus 1656, Christian 1657-1709 og Birthe (Berthe) 1658-1727. Cathrine Knop døde i 1659 (MDCLIX)  iflg. epitafiet og blev begravet den 7. november 1659 i Herfølge: "Den sivende Novembris bleff den ærlige oc Gudfrygtige Quinde Catthrine H. Jensis hæderligen begraffuen." (Kilde: Herfølge kb 1657-1701, Bjæverskov, Præstø a, nyt opslag 24 venstre side, ned.)
Hendes far Hieronimus Knoph var f. 1583 og var præst i Alsted-Fjenneslev, Alsted herred, Sorø amt, Sjællands stift. Hieronimus Knoph døde i Alsted præstegård i 1652: "Den 27. Augusti bleff begraffuit i Choret udi Alsted Kirche Hæderlig och  Wellert Mand Her Hieronÿmÿ Christoffersen Knopf, som var Sogneprest till Alsted och Fiennidsleff Sogner. Och Prost udi Jorde.... och Alsted herridt." (Alsted kirkebog 1645-1761, ny udg., Alsted herred, Sorø amt, nyt opslag 199.) Hr. Hieronimi Knophs efterladte hustru Elisabeth Nielsdatter døde i 1653 og blev begravet den 21. oktober i Alsted kirke (opslag 203).
Og "Den 27. juli bleff Begraffuit udi Chorit udi Alsted Kirche, hæderlig och wellert Christopher Hieronimi ...? Knoph, Alstedt Preste-Gaard. (Kilde: Alsted kb. 1645-1761, Sorø amt, nyt opslag 199, side th.)
Blev efterfulgt i embedet fra sept. 1652 af sønnen Niels til dennes død 11.11.1663, gift med Birgitte Bertelsdatter (Aquilan) (Wiberg). Niels Hieronimussen Knop (Nicolaus Hieronimi Knoph) var på Kbh. Universitet i 1642. Læs mere på http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurgsearch/Soroe_0313-0323.pdf ).
Moderen Elisabeth Nielsdatter f. o. 1600 var datter af Niels Mikkelsen og ????, og hendes bedstefar var Mikkel Pedersen, bedstemor Anna Pedersdatter iflg. Michael Ereriis hj. side. Der findes en gravsten over Anne Persdoter, født i Greno, i Alsted Kirke. Hun var "Hr. Michel Pedersens Hustru i Alsted, død S. Annedag 26. [Først hugget 28., men rettet til 26.] Juli 1574, i sin alders 28. og sit Ægteskabs 4. Aar, med sin Datter Marin Michelsdoter, død "Pijngisaften" 1573, 2 Aar gammel.; ... Broderen Morten Pedersen sørgede for Stenen efter Ægtefællen Hr. Michels Paalæg". ... "Morten Pedersen er den bekendte historiske Forfatter, Abbed i Sorø." (Kilde: Alsted kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurgsearch/Soroe_0313-0323.pdf )

Gift 3. gang med Birgitte Mule
Birgitte Mule blev født efter 1624 (muligvis 20. april iflg. Danmarks Adels Aarbog 1904, side 327/iflg. jakobjensen.dk) i Odense og var datter af Dr. med. Jens Mule (1564-1633) og Anne Willumsdatter (1602-1652) og blev gift i Herfølge kirke onsdag den 28. maj 1662. (kb 1657-1701 Herfølge sogn, Bjæverskov herred, Præstø amt. Nyt opslag 40, høre side.)
Hun blev mor til 3 børn, Jens, Jørgen og Anne Cathrine. Birgitte Mule blev begr. 1. maj 1670 i Herfølge kirke (Herfølge kbog: "Dominica Cantate 1670, Eodem die, begrafuidt Birgitte Mule", nyt opslag 116, venstre side ned.). Herfølge kirke har epitafie-tavle over Jens Sørensen Kaalund og hans 3 hustruer og børn. Se billede til højre.

Ifølge epitafie-tavlen var Birgitte Mule mor til Jens Jensen Kaalund og Jens Wilhelm. Datteren Anne Cathrine blev født 1668 Dominica 1 post Epiphanus blev begravet i Herfølge den 10. september samme år (Kilde: Th. Hauch-Fausbøll).
Birgitte Mules mor Anne Willumsdatter var købmandsdatter (?) fra Odense: "Willum Lucassen død 12. jan. 1617, var født i Amsterdam (Thott, 1426, 4°, s. 85)... og hans hustru Barbara Arntsdatter, der hyppigt kaldes sl. Willum Lucassens fortsatte handelen efter mandens død." Barbara Arntsdatter var datter af købmand Arnt Pedersen, død 1611, og Anne Jørgensdatter Friis, født 1549. Anne Arntsdatter, g. Hans Sommer rådmand, var søster til Barbara. Anne Willumsdatter var f. o. 1602, død 6.10.1652, 50 år gl. gift 1. g. den 14.11.1624 med Jens Hansen Mule f. 1564, d. 1633, dr. med. og bror til Jørgen Mule, tavle XIV. Børn: Willum, Hans, Elisabeth, Mette, Birgitte, Christine, Anne, Barbara. Anne Willumsdatter blev gift 2. g. med dr. med. Christopher Schultz, der var apoteker i Odense (det senere Løveapotek) Anne Willumsdatters bror Jørgen var læge i Odense 1639, Dr. med. i Malmø, d. o. 1648. (Kilde: Svend Larsen: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede II, side 59-68.)

Birgitte Mules far, Jens Hansen Mule f. 1564, d. 1633 var bror til Claus Hansen Mule, d. 1647, g. 1. g. med Birgitte Mogensdatter Rosenvinge (1590-1623) 2. g. med Ingeborg Jensdatter Svane, d. 1654.

Kaalund-epitafiet i Herfølge kirke

Jens Sørensen Kaalunds epitafium over 3 hustruer og børnene.

Epitafiet er muligvis opsat i 1659 efter Cathrine Knops død. "Det må have været mærkeligt for ham at stå på prædikestolen med udsigt til sit eget epitafium, hvor der var en tom plads til antallet af år han var præst i Herfølge og en til hans dødsår. På et senere tidspunkt er hans to yngste sønners navne tilføjet - lidt skævt på tavlen - og efter hans død er den lange latinske tekst fortsat med en anden skrift og hans sidste kone, Birgitte Mule, tilføjet foruden hans dødsår. Den er siden opmalet, vist ikke helt korrekt."
(Kilde: http:/jakobmjensen.dk/familu/wordpress/?page_id=51)

"Under epitafiet er der en tavle med hans første 2 koners våbenskjolde: Elise Petreas et opadvendt anker i et skjold, som krones af tre ankre, Cathrine Knophs et bånd med tre knopper (?) i skjoldet og med et lam med et omvendt dannebrogsflag over. Begge skjolde er kranset af barokke volutter ligesom epitafiet. Jens Sørensens eget våbenskjold har to modsat stillede (op-og-ned-vendte) ankre med et dødningehoved over. Præster og deres familier brugte ofte gejstlige symboler i deres våben." (Kilde: http:/jakobmjensen.dk/familu/wordpress/?page_id=51)

Var Birgitte Mule mor til Jens Jensen Kaalund?
Ifølge DAA 1908 var Jens Jensen Kaalund søn af 2. ægteskab og hans mor Cathrine Hieronimus Knoph, men ifølge Kaalund-epitafiet i Herfølge kirke, Bjeverskov herred var han søn af Birgitte Mule. Men epitafiet har desværre en senere opmaling af teksten "aex qva Ioannes Ioannis Kaalund", der står med ekstra store bogstaver og er skrevet lidt skråt. Er det tegn på en forfalskning eller er det bare klodset malerarbejde? Guldbogstaverne har samme farve som teksten nedenunder. Det er muligt men ikke særlig sandsynligt at der skulle være manipuleret med oplysninger på en samtidig epitafie-tavle i præstens/provstens egne sognekirke, da sognepræster og folk i sognet måtte være vidende om præstens hustruer og tilhørende børn. Evt. ændringer i senere overmalinger ville også blive bemærket. Kun en nærmere undersøgelse af den underliggende maling vil i dag kunne afgøre det.

Kirkens epitafie-tavle over Provst Jens Sørensen Kaalund
Oplysninger om epitafiet er fra Nationalmuseets bog om Herfølge kirke http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/
Praestoe_0272-0287.pdf
"2) over Sognepræst og Provst Jens Sørensen Kaalund. Tavle, 118 × 92 cm, af graaspættet, rødbrun Ølandssten med latinsk Indskrift med fordybede Versaler:
»Ioannem Severinum Kaalund, pastorem et præpositum annos <24> ...
conjuges: Elizam Petræam 1 puellæ pulch. matrem obiit MDCXLVI; Katharinam Hieron Knoff, x liberorum genetricem: Severini, Hieron, Christophori, Hieron, Christiani, Elizæ, Elisabethe, Karinæ, Bertæ et
novissimæ, ob: MDCLIX; Birgittam Mule, dn. d. Ioannis f: aex qva Ioannes Ioannis Kaalund et Johannes Wilhelmus Kaalund ............ pater optimus vitæ deposuit personam MDCLXIX,.....................beati viri vidua ............ verum paucos post menses funeris mariti rogos complexa esta«
(»Jens Sørensen Kaalund, Sognepræst og Provst i Herfølge i 24 Aar, og Hustruer: 1) Else Pedersdatter, en yndig Datters Moder, død 1636 [skal være 1646, red. LKJ], 2) Karen, Hieronymus Knoffs Datter, Moder til ti Børn: Søren, Hieronymus, Christoffer, Hieronymus, Christian, Else, Elisabeth, Karen, Berte og en yngste Datter, død 1659, 3) Birgitte Mule, Hr. Dr. Hans’ Datter, [skal være Hr. Dr. Jens' Datter, red. LKJ] Moder til Jens Jensen K. og Jens Vilhelm K..........................
Den udmærkede Fader afgav Livets Rolle 1669 . . . . den salige Mands Enke døde faa Maaneder efter Ægtefællens Ligfærd«) (note)8. Til Tavlen slutter sig Sandstensornamenter: to volutsvungne Sidevinger, Topstykke med Bruskmaske mellem Slyngværk og under Fodlisten en firkantet Plade med Kartouche, hvori to malede Vaaben, det ene med et Anker paa rød Bund og som Hjelmtegn tre Ankre, det andet med en bladlagt Skraabjælke og som Hjelmtegn Lam med Korsfane. Paa Siderne af den nederste, firkantede Konsol er malet: BM ISK og CK PP.
Paa Korets Nordvæg. (Sml. Gravsten Nr. 2)."
Bigitte Mules far var Dr. Jens Mule, født 15. sept. 1564 i Odense... (Kilder DAA 1904 og http://www.7452.dk/jorgensen/hans_mule/hans_mule.pdf )

"Gravsten nr. 2) over samme Personer som Epitaf Nr. 2. Tværs over Stenen løber et Reliefbælte med tre Vaabenskjolde, holdt af fire Engle, hvoraf de to ydre blæser i Basun, Mærkerne er:
1. omvendt Anker og som Hjelmtegn tre Ankre om en Kugle, over Skjoldet E P D , Kaalunds første Hustru Else Pedersdatter;
2. Dobbelt-Anker og som Hjelmtegn Kranie, ISC (Jens Sørensen Caalund);
3. Skraabjælke og Hjelmtegn: Lam med Fane, CHK (sammes anden Hustru
Catarine Hieronimusdatter Knoff). Under disse Skjolde er senere indhugget
et mindre, rimeligvis den tredje Hustrus, Birgitte Mule, og i Bæltet ses
desuden Svøbelsesbarn, Timeglas og krydslagte Knogler. En Reliefversalindskrift paa Stenens øvre Del er næsten fuldstændig udslidt. 146 × 227 cm. Nu opsat ved Korets Nordvæg."
..........
K I L D E R O G H E N V I S N I N G E R
Inventarium 1588, afskrevet o. 1600, Ny kgl. Saml. 754, Fol., 268 v. — Vallø Kirkes Bog (fra Oluf Rosensparres Tid), i Vallø Stiftsarkiv. —
Kaldsbog 1585—1695 (LA) med Inventarium fra o. 1590. —
Kirkebog 1723—75, med Inventarium 1723 (LA). —
Kirkesynsbog 1862—1924 (ved Embedet). —
Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1772 (NM). — Museumsbeskrivelser af Sophus Müller og Erik Schiødte 1875,
Mogens Clemmensen og Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen 1916. Revideret af C. A. J. og V. H. 1932. —
Høyens Notebog XI, 1832, 13—14. —
A. Petersen: Vallø, S. 322.
1 Kanc. Brevb. 27. Maj, 21. Aug. 1587. 2 Tryggevælde Lensregnskab (RA). 3 Kronens Skøder. I, 334. 4 S. R. D. IV, 511. Uldall 186 Fol. I, 41 (ej nævnt i Schmidt: Helligkilder). 5 Løffler: Romanske Kirkebygninger. S. 140. 6 Tegning af J. Kornerup 1885 (NM). 7 Østsjæll. Aarb. 1910, 71. 8 Marm. Dan. I, 209; Dän. Bibl. II, 46; Lund Da. mal. Portrætter IX, 151 med Billede; KhS. 4. R. III, 639 f.. 9 Høyens Notebog. Fig. 16.
Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/
Praestoe_0272-0287.pdf

Provst Povl Otzen skrev "Blade af Jersie Præstehistorie" 1949
Den nærmere slægtshistorie nedenfor blev skrevet af provst Povl Otzen, Jersie "Blade af Jersie Præstehistorie",, og denne blev offentliggjort i Roskilde Dagblad 10., 13. og 15. juni 1949.
Kilde: http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/

Provst Povl Otzen skrev: "I 1687 havde den finansielt betrængte konge, Christian den Femte, solgt patronatsretten til Jersie og Snoldelev til justitsråd Mule. Senere erhvervedes den af konferensråd Hans Wilhelm Kaalund, der
8. kaldede sin broder, JENS JENSEN KAALUND til Jersie – Solrød, hvor han var sognepræst fra 1697 til sin død 30. december 1721. Han lod indrette et muret gravkammer under alteret i Solrød kirke og der hviler han nu med sin hustru og en 21–årig søn. Nu er gravkammeret utilgængeligt, men i 1759 tog den daværende sognepræst i Jersie og Solrød, A. Riegelsen, en afskrift af indskrifterne på de tre kister og de er meget karakteristiske for datiden. Det var jo den honnette ambitions tid, som vi kender den fra Holberg. Folk var såre stræbsom efter rang og titler og snobberiet gav sig de pudsigste udslag.
Det lader sig ikke skjule at pastor Kaalund og hans hustru, undskyld frue, i så henseende var børn af deres tid. Jens Kaalunds gravskrift forkyndte at han ”hafde faaet Livet 1663 af Høyfornemme Forældre”. Faderen den ”Velærværdige og Høylærde Hr. Jens Kaalund, Proust udi Biæverskov Herred og Sognepræst for Herfølge og Sæder Menigheder og Moderen af de ældgamle Mules Adelige Stamme Birgitte Mule”. Han blev ”opdraget i Kiøbenhaun i hans Morbroders Velbyrdige Etatz – og Justitz – raad Wilhelm Mules Huus” og ægtede 1697 ”den ædeldydige Else Marie Eggers og Bryllupet blev fuldbyrdet hos Velbyrdige Etatzraad Poul Eggers i Kiøbenhaun den 20. December, udi hvilket Ægteskab han levede nesten 25 Aar og saae 9 ægte Samling Planter (hvoraf de 6, fiire Sønner og to Døttre med Moderen hans død overlever og besørger) og omsider udi Jersie Præste Gaard d. 30. December Anno 1721 ved en salig Død sluttede sit Liv”.
Fru Kaalunds [Else Marie Eggers, red. LKJ] indskrift står ikke tilbage; også her nævnes først den fine afstamning ”af Faderen Velædle og Velbyrdige Hr. Johan Eggers Velbestalter Borgemester udi Holbech, og af Moderen, ædle og Høyfornemme Marie Loumann” gik hun ”1674 d. 28. Juli ind i Verden”. Dernæst omtales hendes to ”kærlige Ægteskaber”, idet hun året efter Kaalunds død ægtede hans eftermand, der i indskriften omtales som ”Velærværdige og Høylærde, nu i dybeste Væmodighed efterladte Ægtefælle Mag. B.C. Schytte”.
”Hendes Herkomst var Adelig, hendes Dyder rare (sjældne),
Hendes Ægteskaber fornøyelige, hendes moderlige Forsorg uforlignelig,
Hendes Godgiørenhed velvillig” o.s.v… Hun døde 18. august 1743.

Indskriften slutter med et digt, hvori det hedder:
”Nu har iag, Gud skee Tack, fuldendt de Stridens Dage,
Som Moses mente, der for Mennisket var sat (70 år),
Ieg fauner Troens Maal. Min første Ægte Mage
Ieg fandt hos Gud med Fem af vores Børneskat;
Ieg siger dig farvel, min halve Siæl i Live.
Mit Støv det takker dig for ald din Kiærlighed,
Ieg raader hver og en at de vil agtpaagive
at dennem Forestaar en Død og Ævighed”.

Ingen kan – efter disse indskrifter – tvivle om at Kaalunderne har været de fornemste præstefolk, der nogensinde har haft til huse i Jersie præstegård. Skifteprotokollen viser også adskillig velstand. 12 heste, hvoraf den første og bedste, en sort vallak på 8 år, vurderedes til 30 daler, mens en liden brun hoppe på 20 år kun noteredes til to. Af kvæg var der 21 stykker, heraf 7 køer, desuden 15 får, 36 grise på forskellige alderstrin, 15 bistader o.s.v., foruden en ikke dårlig bogsamling. Alt til hobe vurderet til 1200 rigsdaler.
Af Kaalunds børn blev en datter, Birgitte, tre uger efter faderens død, forsørget i ægteskab med nabopræsten Mathias Bircherod i Højelse. En søn blev købmand i Amsterdam og en anden, Hans Vilhelm, opkaldt efter konferensråden, studerede teologi. Han boede som dreng i København hos sin fine farbroder. Men han bragte skam over navnet. Efter at være blevet ordineret som feltpræst ved fodgarden i 1741 kom han med hjælpetropperne til Hannover og blev i 1743 kaldet til præst i Vorbasse, men indlod sig i et løsagtigt forhold og blev afsat 1745. Heldigvis oplevede ingen af hans forældre det. Han drog til København, giftede sig og levede til 1767 som plattenslager og lejlighedsdigter, der”ved Brylluper og Ligfærd brandskattede Hovedstaden med sine Rimerier, som han sendte rundt i Husene med vedlagt Regning”. (Jantzen i Biografisk Lexicon).
http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/ 

9. Som nævnt ægtede Kaalunds 49–årige enke Else Marie Kaalund, født Eggers, efterfølgeren som præst i Jersie – Solrød, BARTHOLOMÆUS CHRISTIAN ANDERSEN SCHYTTE, som var i embedet 1722 – 1745. Han var præstesøn fra Lynge ved Sorø, født 1692, tog 1713 teologisk eksamen og var så nogle år hører ved Metropolitanskolen. Vi får et ret levende indtryk af manden i en beretning om tilstanden i sognene, som han i året 1738 sendte biskoppen som svar på et cirkulære. Baggrunden er pietismen, særlig Christian den 6.s bekendte forordning af 12. marts 1735, den såkaldte ”Sabbatsordning”, som værnede om søndagshelg ved strenge straffebestemmelser for arbejde og forlystelser på søn – og helligdage. Schytte skriver blandt andet: "Høytids – offer har jeg tilforn kundet have ohngefærlig 20 Rixdlr. hver Høytid, indtil forgangen Aar, da Jersie utaknemmelige og selvraadige Ungdom, især Karlene, fordi jeg, efter mit Embeds Pligt, var beføyed til angive dem, som ieg og for vedkommende angav dem, for utilbørlig Sabbatsskiendelse og Sommergildes offentlige Holdelse med Drik, Spil og Dantz paa hellige Dage (Gud og min kiære Provst, som kiender mit Forhold, skal være mit Vidne, at der icke skeed for anden min Brøde) haver, for at giøre sig hos mig betalte for den Mulct, de maatte udgive og hævne sig paa mig, for ieg icke gav dem Medhold eendrægtig, paa 4 Sk. Nær pro persona, betaged mig mit sædvanlige og velfortjente Offer". Trods den lidt jamrende tone, hvori skrivelsen er affattet, drejer det sig kun om en nedgang i ofret på to Rigsdaler fra 20 til 18 Rigsdaler!
Pastor Schytte delte pietismens interesser for skolevæsenet. Han oplyser herom: ”Udi ingen af disse Sogne er ordentlig Skoole – Huus, desværre! Om vinteren holde dog Bønderne indbyrdes en eller anden fattig Skolemæster, som læser omkring i Gaardene hos de Boomænd, som have Børn, naar de kan blive eenige derom. Til fattige Børn har jeg adskillige Vintere holdt een Karl, naar jeg har kundet faa nogen, og givet ham fri Huus, Seng, Kost og Skoleløn. Om sommeren er ingen ordentlig og stadig Skoolegang, da Bønderne bruge deres Børn til Huus – og Markgierning”.
Schytte oplyser endelig, at mens Solrød er samlet gods og tilhører Københavns Magistrat, består Jersie sogn af ”idel Strøgods”, to gårde er Roskilde Domkirkes, fem Københavns Magistrats, én under Giesegaard, én under Grev Meyerfeldt på Gammel Køgegaard o.s.v.
Endelig nævnes at pastor Schytte sammen med provst Høffding i Havdrup stiftede et legat, hvis renter skulle tilfalde ”tvende af Jersie Byes høist trengende Almisselemmer”.
Ikke længe efter at fru Schytte, født Eggers, den 18. august 1743 var afgået ved døden, indtrådte den nu 52 – årige pastor Schytte på ny i ægteskabet; denne gang med en purung præsteenke Magdalene Catharina Tulle, født de Falsen. Hun havde haft en mærkelig, ofte tragisk livsskæbne. Hun var født 13. december 1723. hendes fader, den højt ansete konferensråd Enevold de Falsen (1686 – 1761), godsejer og borgmester i København, var en kirkelig sindet mand af pietistisk præg, medlem af Missionskollegiet. På sin 18 års fødselsdag blev hun viet til en lovende ung præst, Hans Tulle i Hjørlunde, men 5 fjerdingår efter lå han lig, kun 31 år gammel. Hun fødte en søn, Hans Hansen Tulle, fire måneder efter mandens død. (Denne søn blev student fra Køge Latinskole 1761, teologisk kandidat 1765 med ringeste karakter og præst på Grønland, på Mors og i Norge.
Hendes ægteskab med Schytte blev lige så kortvarigt som det første. Han døde 13. september 1745. 5 dage før havde fru Magdalene født sin anden søn, som i dåben fik navnet Bartholomæus Christian Schytte de Falsen. Det var dengang ikke usædvanligt at ægtebørn fik moderens efternavn. Han blev siden søofficer. Han døde som premierløjtnant allerede 1775.
Tre år efter Schyttes død blev Magdalene de Falsen gift med den 60 – årige pastor Riegelsen i Øster Skerninge ved Svendborg. De fik i deres ægteskab 1 søn og 2 døtre.
Men skal vi følge hende på hendes vekslende livsbane, må vi foregribe begivenhedernes gang lidt: Da hun havde levet 7 år som fynsk præstekone, døde sognepræsten i Jersie, Steenloos, og Riegelsen fik embedet, så hun vendte nu i 1755 tilbage til den venlige sjællandske landsby, som hun så brat havde måttet forlade 10 år tidligere. Hun kunne dog ikke flytte ind i den samme bolig, som hun dengang havde forladt, da den gamle præstegård (fra 1604) var brændt i sommeren 1751. De nye bygninger (det er den samme præstegård, hvori disse linjer skrives) har sikkert forekommet selv en rigmandsdatter som fru Magdalene som helt herskabelige, med den lange række af stuer, der alle vender mod syd, ud til den hyggelige have.
Hendes andet Jersie – ophold blev heller ikke langt, for seks år efter, i 1763, døde Riegelsen, lidt oppe i 70’erne og hans enke, der nu var 40 år gammel, måtte igen bryde op fra hjemmet.
1771 opholdt hun sig med 6 børn i Hyllinge. Hendes senere livshistorie har jeg endnu intet fundet om. Hun døde 25. maj 1809 i København, 85 år gammel.
Kilde: "Blade af Jersie Præstehistorie", af provst Povl Otzen, Jersie. Roskilde Dagblad 10, 13. og 15. juni 1949.
http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/
 

Nationalmuseet skriver i Danmarks Kirker om "Solrød Kirke" side 1091 om Jens (Jensen) Kaalund og hans familie og slægt:

†Begravelse og †Kister.
Under Alteret fandtes 1759 en aaben, muret Begravelse, hvori stod tre Kister med Indskrifter: 1) Mag. Jens Kaalund, født i Herfølge her i Sjælland 1663, Faderen Hr. Jens Kaalund, Provst i Biæverskow Herred og Sognepræst for Herfølge og Sæder Menigheder, Moderen af de ældgamle Mulers adelige Stamme, Birgitte Mule; derefter opdraget i Kiøbenhaun i sin Morbroders, Etats- og Justitsraad Wilhelm Mules Hus, indtil han 1697 blev beskikket til Sognepræst ved Jersie og Solrød Menigheder, samme Aar gift med afgangne Johan Eggersis Datter af Holbech, Else Marie Eggers, som blev fuldbyrdet hos Etatsraad Poul Eggers i Kiøbenhaun 20. Dec., levede næsten 25 Aar i Præsteembede og Ægteskab »og saa ni ægte Samlings Planter, hvoraf de seks, fire Sønner og to Døtre, med Moderen hans Død overlever og besørger«, død i Jersie Præstegaard 30. Dec. 1721, 58 Aar syv Mdr. fire Dage gammel. Derefter opbyggeligt Vers.

2) O. 1723. Johannes Eggers Kaalund, født i Jersie Præstegaard 22. Juni 1702, Søn af Jens Kaalund og Else Marie Eggers, indskrevet ved Universitetet i København 1719, tog teologisk Embedseksamen 16. Marts 1722, død 13. April 1723. Latinsk Indskrift og Vers, underskrevet Albert Thura.
3) 0.1743. Else Marie Eggers, Datter af Borgmester i Holbech, Johan Eggers, og Marie Louman, født 28. Juli 1674, gift 1697 med Mag. Jens Kaalund, hvilket Ægteskab varede til 30. Dec. 1721 (fire Sønner, fem Døtre), gift anden Gang 1723 med Mag. Bartholomæus Christian Schytte, ligeledes Præst for Jersie og Solrød, død 18. Aug. 1743, 70 Aar gl. Derefter opbyggeligt Vers.
(Præsteindb. 1759).

Kilder og henvisninger
Regnskaber 1616—19 (RA), 1616—72 (LA). — Synsforretning 1620 (RA), 1688 (i Ramsø Herreds Tingbog), Synsprotokoller 1812—19, 1823—43, 1844—77 (LA), 1861 fî. (ved Embedet). — Præsteindberetning til Hofman 1759 (LA). — Museumsindberetninger af C. A. Jensen 1912, Niels Termansen 1914 (Prædikestol) og Knud Y. Rarfoed 1915. Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen 1946. 1 Rørdam: Danske Kirkelove I, 433. 2 Wiberg: Præstehistorie II, 23. 3 Stiftsbogen 1567 omtaler Præstegaarden i Solrød. 4 Kronens Skøder II, 599—602. 5 Fortegnelser over Kirkekøb 1729—97, Sjællands Rispearkiv VI (LA). 6 Af Erik Petersen. 7 Mackeprang: Døbefonte S. 405. 8 Af Ole Søndergaard."
Kilde: http://danmarkskirker.natmus/uploads/tx_tcchurchsearch/kob_amt_1082-1092.pdf

De begravede i Det Schiøllerske Gravkapel i Lellinge kirke
Foruden en gravsten over Peder Loumand, født 3. feb. 1661, søn af Søren Jensen Loumand til Hellestrup og Maren Pedersdatter, død paa Lellingegaard 1722. Brudstykker af stenen findes måske stadig i Herfølge. http://lellinge-online.dk/lokalarkivet/kirke/sch_begr.html

"I det Schiøllerske Gravkapel i tårnrummet i Lellinge kirke stod 11 større og 2 barnekister, der i 1920 blev nedgravet på kirkegården. Indskriftplader og andre beslag er opsatte på træplader i rummet.
1. Christian Schiøller, født i København 9. jan. 1677, søn af Caspar Schiøller og Johanne Thune, død smst. 29. apr. 1693.
2. Christen Schiøller, søn af ovennævnte forældre, født i København S. Mikkelsdag 29. sep. 1678, død smst. 17. maj 1698.
3. Anna Schiøller, født 8. juni 1674, datter af ovennævnte forældre, "Hans Kongelige Majestæts højtbetroede Justits Raads Pouel Eggers allerkiæriste Ægtefælle udi 7 Aar, 1 Maaned, 2 Uger, 4 Dage", lyksalig Moder til fire Børn, nemlig 1 Daatter og 3 Sønner, af hvilke de to yngste er døde; død den 6. april 1698 om Aftenen Kl. 11.
4. Caspar Henrich, søn af Povel Eggers og Fru Anne Schiøller, født i Kiøbenhavn 22. januar, død 20 dec. 1696.
5. En broder til foregående, af samme navn, født i Kiøbenhavn 23. juni, død 7. dec. 1697.
6. Jomfru Barbara Helena Schiøller, datter af Caspar Schiøller og Johanne Thune **), født i Kiøbenhavn 1685, natten mellem 19. og 20. dec. "Klokken var slagen tolv", død smst. 28. marts 1706 "om eftermiddagen Klokken imod fire".
7. Johanne Thune, født i Kiøbenhavn 1. aug. 1652, i Ægteskab med Caspar Schiøller, "Ridder af Dannebrogue og Kongl. Maytt.s. høybetroede Geheime- Etats- Justits Raad og Justitiarius udi Høyeste Rætt", velsignet med ni Børn, "som alle er gaaen for hende" undtagen Caspar Martinus Schiøller; død efter 15 Aars "kurrende og sukkende Tilstand udi den enlige Stand" 6. febr. 1736.
8. Charlotte Amalie Bøefeke, født 23. marts 1693, datter af Hans Bøefeke, fordum Kgl. Maj. Etatsraad, og Anna Maria von Ehrenschildt; ægtemage til Konferensraad, Amtmand over Vordingborg Amt Caspar Martin Schiøller i 33 Aar, Moder til 14 "elskelige og yndelige Børn lige mange af hvert Kiøn. Hvoraf de elleve omfavner deres Moder i Himmelen. De tre efterlevende er Sønnen velædle Hr. Caspar Schiøller, Løjtnant ved det fynske gevorbne Regiment, og to Frøkendøtre Friderica Lovisa og Johanne"; død 12. sep. 1741 "efter fire Aars udstandende haard Svaghed".
9. Caspar Martin Schiøller, kgl. Maj. Conferentz og Etats-Raad, Amtmand over Vordingborg Amt, født 16. aug. 1681, død 6. maj 1756, i Ægteskab med Charlotte Amalie Bøefeke benaadet med 7 Sønner og 7 Døtre, hvoraf tolv døde. Een Søn, Hr. Caspar Schiøller og en Datter Fr. Johanne Becker "begræde saa god en Faders Tab" "Trende store Konger tjente han i 48 Aar".

Ældre beskrivelser, 1755 og 1758, nævner beskrivelser over:
10. Jomfru Johanne Elisabeth Eggers, født 1. febr. 1692, Datter af Poul Eggers til Basnæs og Anna Schiøller, død 11. juli 1706.
11. Engel Gottfrid von Bülow, Søn af Barthold Hartvig von Bülow til Elmenhorst og Anna Agnete Lucia Lovisa von Geismarck, født 10. nov. 1676 på Elmenhorst, Kammerjunker hos Charlotte Amalie, 5. marts 1708 gift med Justitsraad Schiøllers Enkefrue Christina S., fader til en "ynkelig og yndelig Datter", død i København efter 4 mdr. svaghed 1. dec. 1712.
12. Kapellets grundlægger, Caspar Schiøller til Lellinge m.m., født 6. juli 1644, død 1719.
13. En jomfru, hvis forbogstaver var S M S.
Disse sidste 4 kisteplader findes ikke længere." (Kilde: http://lellinge-online.dk/lokalarkivet/kirke/sch_begr.html )