© Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Fra Ribe til Sorø og Vejle
Niels Frandsen var sognepræst i Vejle. Men inden da var han i mange år informator og "tugtemester" for Christian IV's søn Ulrik.

Niels Frandsen var søn af Frands Nielsen (Franciscus Nicolai), 4. lektor theol. ved Roskilde Domkirke og Marine [Jacobsdatter] Qvist. Faderen kom til Roskilde i 1572, og det kan tænkes at sønnen blev født her siden han kaldte sig Roschildensis og ikke Qvist iflg. "Bidrag til Roskilde Domskoles historie." Indbydelsesskrift 1842. Andet hefte Roskilde, s.3.

Niels Frandsen var født ca. 1586 og kom i Sorø skole 1597, blev student i Roskilde og blev immatrikuleret fra Roskilde domkirkes katedralskole.
Hans latinske navn var Nicolaus Francisci Roschildensis, og han blev optaget i kommunitetet i 1607 og blev magister 10 år efter i 1617, iflg. Københavns universitets studentermatrikel.

Karriere
Niels Frandsen blev hører [lærer, LKJ] die Pauli 1612. "Et Aar eller 2 derefter reiste han udenlands for Capitlets Stipendium, hvorfor  her findes Qvitteringer fra ham af 1614 og 15, og blev da efter sin Hjemkomst i Førstningen af Aaret 1617, den første Conrector i Roskilde, hvilket han var til 1618 eller 1619. Hvad der siden er bleven af ham, vides ikke med Vished; dog af et Mageskifte med noget af hans Kannikegods med Cantsler Christen Friisés Gods i Jyllinge og Sæby 1628, som Gjessing havde seet, slutter denne med al Rimelighed, at han maa være bleven Canonicus." Se: Bidrag til Roskilde Domskoles historie, Andet hefte, s.3."

Niels Frandsen blev sognepræst i Vejle kirke fra d. 19.2.1627. Tidligere var han informator for Christian IV søn Ulrik og kannik i Roskilde. Latinske navn: Nicolaus Franscisci Roschildensis (PT 1:3 (1882). s. 137. Niels Frandsen kaldes også Quist af bl.a. www.wiberg-net.dk

Gift 1624
Niels Frandsen blev gift ca. 38 år gammel den 10. oktober 1624 (iflg. Vejle Bys Rådstuebog 3. november 1626) med Mette Jensdatter Svane, datter af Jens Laugesen og Dorthe Hansdatter Svane/Svaning i Ribe.

De følgende oplysninger er fra "Hans Knudsen Svanes 'glemte' aner", artikel af Lis Klarskov Jensen og Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen i medlemsbladet Slægt & Data, juni, årgang 31, nr. 2, 2016, side 8-15. )
Hvis du er medlem kan artiklen ses eller hentes på
https://www.slaegtogdata.dk

Børn i  ægteskabet 1624-42?
Var der børn i ægteskabet med Mette Jensdatter Svane? Historikeren Holger Rørdam nævner, at Christen Nielsen var barn af Niels Frandsen.
 

Vejle Sct. Nicolai kirkes alter. Foto: LKJ 2012.

Død 1642 i Vejle
Niels Frandsen døde den 16. juni 1642 og blev begravet i Vejle kirkes kor, 56 år gammel. Vejle bys historie, s. 188 ff.

Der blev sat en 'tavle' eller epitafium over Niels Frandsen i 1642:

Den latinske indskrift på hans tavle var:
"M. Nicolaus Francisci Roschildensis Illustrissimi Principis Huldarici, Ducis Slesvici et Holsatiæ etc. Christiani IVti Regis Daniæ etc. Filii Institutor olim per decennium, postea Ecclesiarum Roschildensis Canonicus et hujus Pastor, morituus et sepultus hic est Anno 1622, æt 56." (Vejle Bys Historie)

Dansk oversættelse: "Magister Niels Frandsen, Roskilde, tidligere gennem ti år tugtemester for den berømmelige prins Ulrik, hertug af Slesvig og Holsten, søn af kong Christian 4. af Danmark, senere kannik i Roskilde og præst ved denne kirke, død og begravet her i 1622 [fejl for 1642] i sin alders 56. år." Tekstens oversættelse: Renæssancens Sprog i Danmark http://renaessancesprog.dk/tekstbase/Epitafium_Vejle_1642/1/?searchterm=None

Tavlen eksisterer ikke mere.

Nationalmuseets bogværk om Vejle kirke oplyser på s. 163, at magister Nicolaus Francisci Roschildensis havde "lukkede begravelser" og var "tidligere gennem ti år tugtemester for den berømmelige prins Ulrik, hertug af Slesvig og Holsten, søn af kong Kristian IV af Danmark, senere kannik i Roskilde og præst ved denne kirke, død og begravet her 1622 (fejl for 1642) i sin alders 56. år." Den latinske indskrift er gengivet i Marmora Danica 1741 (note 237: MarmDan II, 77-79) Danske Atlas gengiver 1769 det rigtige dødsår på epitafiet og omtaler det som en "tavle" (note 59: DaAtlas V, 1769, 942-46) mens Hofmanns Fundationer 1759 taler om en marmortavle (note 198: HofmFund III, 723-28) Niels Frandsens begravelse tyder på, at også epitafiet fandtes der." Samme kilde, side 182: "I koret var det ellers mest præste- og skolefolk, der fandt 'fri' begravelse, og dette i så stort tal, at korgulvet tenderede mod at blive overfyldt. Da således sognepræst Niels Frandsen (jf. epitafium nr. 12) skulle begraves her 1642, var der så fyldt, at man samme år måtte lave en fyrretræskiste, 'til at lægge de døde ben i, som fandtes i sognepræsternes lejersteder'. (note 23: LAVib. Kirkeinsp.ark. Vejle kirkes rgsk. 1582-1908 (C622.1-11)) og Ribe bispeark. Vejle kirkes rgsk. 1682-1899 (C4.1371-86). Der henvises generelt til disse to regnskabsrækker under de pågældende regnskabsår.'

Sølvgave til kirken
Han havde skænket et lille sølvflaske til vin til at "besøge de syge med". Flasken vejede 14 3/4 lod. På flasken var indgraveret "mag. Niels Frandsen."
Flasken hørte til et "sygesæt" hvis disk (til oblaterne) var en gave fra borgmester Claus Hansen Svane. (Vejle kirke, Nationalmuseet, s. 129.

Faderen Frands Nielsen afslog biskop-embede i Ribe Domkirke
Efter biskop Hans Lavgesens død 16. august 1594 var der en del uenighed om hvem der kunne vælge den nye biskop: efter kirkeordinansen eller Regeringsrådets bestemmelser. Regeringsrådet tog sig af sagen i Christian IVs mindreårighed, og de ville ikke have den foreslåede Anders Sørensen Vedel som biskop. Valgmændene foreslog M. Frands Nielsen Ålborg, Niels Frandsens far, som dengang var lektor og præst i Roskilde Domkirke, men han afslog at modtage valget. Det endelige valg faldt på M. Peder Jensen Hegelund, der var født 9.6.1542, søn af borgmester Jens Kristensen Hegelund. (Læs mere i Ribe bys Historie, Kinch bind 2, s. 202 f.) Mere i Peder Hegelunds Almanak optegnelser.

Lysekrone i Vejle kirke. Foto: LKJ 2012.