(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
 
Chresten Pedersen (Humble), præst i Humble og provst i søndre herred på Langeland. Student fra Odense, rektor samme steds 28/5.1590 eller 91, præst 1592 og provst i Humble 1595, hvor han døde 25/5.1624 og ligger begravet i Humble kirke. Må være født ca. 1568. Hans fader hed Peder Eriksen og var sandsynligt den Peder, der sammen med sin broder Hans ejede herregården Stubbendrup i Søllinge sogn. Han gik 7 år i skole i Svendborg og studerede 2 år i Odense og blev derefter af Jacob Madsen beskikket i embedet som rektor, og da han afstod dette rejste han til Rostok, hvor han opholdt sig 1 år vel for at studere ved universitetet der og kom da hjem og overtog embedet i Humble efter sin farbroder Christen Eriksen. 10/10.1592 indlod han sig i ægteskab med Maren eller Marine Gregersdatter, datter af præsten Gregers Nielsen i Bødstrup på Langeland, de havde tilsammen 8 sønner og 4 døtre.
(*navnet Humble blev først brugt officielt af sønnerne, note LKJ)

1. Christen Christensen, som blev præst i Humble.
2. Anna, der døde som ung.
3. Cecilie, der blev gift med præsten Rasmus Jacobsen i Bødstrup.
4. Gregers blev sognepræst i Sønder Kirkeby og Sønder Alslev på Falster. 5. Hans, der blev borgmester i Køge.
6. Peder, der blev slået ihjel med en fork i en stak.
7. Marcus, sognepræst i Karleby på Falster og endte sine dage som biskop i Stavanger, i hvilken kirke eller domkirke hans epitafium endnu skal findes.
8. Anna levede og døde i Nakskov.
9. Peder, sognepræst i Hesselager og provst i Gudme herred.
10. Erik, sognepræst i Tryggelev-Fodslette på Langeland.
11. Birgitte, præstekone i Falkerslev på Falster.
12. Rudbeck, sognepræst i Flemløse, siden i Vrejlev.

Humble gamle præstegård, Langeland, nu revet ned. Foredrag 2004 i den nye præstegård i Humble. Foredragsholder Søren Nørgård Sørensen, barnebarn af præst Linnebo, Humble. Foto Lis Klarskov Jensen 2004.

I hans tid blev biskoppen i Fyns stift, Hans Knudsen Vejle, født i Vejle 1567 som søn af en borger, afsat ved dom for særegne meninger og udtalelser i calvinistisk retning. Blandt hans anklagere var Christian (Chresten) præst i Humble og provst på Langeland, og Anders Bredal, præst i Rudkøbing og provst i Nørreherred, begge gentog samme vidnesbyrd om bispens anbefaling af calvinistiske bøger og en spiritualistisk opfattelse af nadveren.

I Vibergs præstehistorie står, - at Chresten Pedersen var af den gamle danske adelsslægt Uldsaks, hvilket senere vil blive omtalt. Om hans søn Chresten, som løste faderen af både som præst og provst findes et åbent brev i canceliet brevbøger, at han havde forset sig med lejermål, medens han studerede, men da han nu har tilfredsstillet den besovede kvinde, må hans sag eftergives og han beholde sit kald.

Gregers, født 1597, var 1622 kappelan ved Albani kirke i Odense. 1623 kappelan i Nykøbing F. og foråret 1624 sognepræst i Sønder Kirkeby Sønder Alslev og må være død 1657. Han var første gang gift med Karen Hansdatter, datter af præsten Hans Jacobsen i Nykøbing. Hun blev forvirret i sindet efter en barselseng, og det berettes, at da hun atter skulle føde, blev barnet taget fra hende i mange stykker, men hun døde selv i god forstand. 1635 skrev provsten til ham om at skifte, for han indgik nyt ægteskab. Hvem hans anden hustru var vides ikke. Der var 3 døtre, den ældste døde af pest, den anden Birthe, født 1632, død 1708, var gift med hofsaddelmager Hans Jacob Zimmer. Den yngstes skæbne er ubekendt.

Hans blev borgmester i Køge og er muligt den Hans Christensen, der nævnes som direktør for et handelskompagni 1621. 1635 skænkede han sammen med sin hustru Karen Hansdatter en ny døbefont til Køge kirke med en fod af sølv, [læse: et dåbsfad af sølv, skænket 1635, red. LKJ] der oprindeligt skal have vejet 273 lod. 1638 opførte han en stor gård på Brogade med gavlen ud mod Køge Å, og den angives at have nr. 25. Men nummeret kan være forandret, dog huset står endnu, men af det oprindelige udseende er der ikke meget tilbage. [teksten slettes, red. LKJ]

Markus - sognepræst i Karleby-Horbelev på Falster, født 1/5. 1601, [rettelse: ifølge hans epitafie blev han 56 år og døde i 1661 i Stavanger, dvs. født o. 1605. Jf. Hans C Hs ligprædiken 1645, red. LKJ] blev student fra Odense 1621 og var udenlands 1625 og blev 28/11. 1625 kappelan i Tranekær-Tullebølle på Langeland, blev afhørt af bispen i Odense 15/5.1627, fik stadig løfte om bispekaldet i Viborg, men fik det ikke, heller ikke Ribe bispekald, som da var ledigt, blev 1643 designeret præst ved den nye St. Annæ kirke i København, som dog aldrig blev opført, blev legationspræst ved gesandtskabet i Osnabryck, men beholdt dog kaldet herhjemme. 1646 udgav han et skrift, det eneste, der kendes af hans hånd "Den sande levende Tros fuldkomne Vished", og 1650 fik han præstekaldet i Fårevejle på Sjælland, og 1655 blev han biskop i Stavanger.
Hans første hustru Ingeborg Beske, datter af præsten Anders Beske i Stubbkøbing, døde i barselseng på rejsen til Norge med den yngste af 7 børn. I Norge ægtede han Anne Trane, formanden biskop mag. Thomas Kordsen Wigness [Wegners, red. lis] enke, og der var 7 stedbørn. Af børnenes skæbne kendes de 6, Christen Humble 1652 præst i Skjold i Stavanger stift, Johanne gift med præsten i Stavanger Henrik Pedersen Reimer, Rebekka gift med præsten i Lye hr. Laurits, Anne gift med eftermanden i Karleby hr. Marschredel.

Marcus Christensen døde 6/4.1661 og i Stavanger domkirke findes hans epitafium, hvor han er afbildet med 7 børn.

I Ønslev-Eskildstrup på Falster var 1772-1799 en præst konsistorialråd C. R. Humble, som sikkert stammer fra en af provsten hr. Christens børn. Om ham skrev provsten efter hans død. Han var en sand Ismael, hans hånd var mod alle og alles hånd var mod ham, han trivedes ved processer og døde, da alle hans processer var til ende. Han lå stadig i strid med godsejerne og deres forvaltere såvel som mod øvrigheden, som han mente holdt med hans uvenner. Han har vistnok langtfra altid haft uret i realiteten, og endnu mindre har hans modstandere haft ret i de beskyldninger, de gjorde imod ham, men den måde, hvorpå han optrådte, måtte fordærve selv en god sag.

Peder er beskrevet tidligere, og Erik er nævnt i Tryggelevbogen. Hans epitafium findes i Tryggelev kirke, som lyder:

Herunder ligger begrafen hæderlige og meget vellærde mand, hr. Erik Christensen Humble, sognepræst i Tryggelev kirke og Fodslette, som døde 1674, og hans hustru dydige og gudfrygtige quinde Sare Matsdatter, som døde anno 1671, og deres kære datter Maren Eriksdatter, som døde anno 1650. Gud give dem alle tro christne en glædelig opstandelse på den yderste dag, hvilke hauffer ladet oprette dette epitafium Gud til ære og kirken til en liden prydelse anno 1673.

Rudbech Chrestensen Humble født 1616 blev præst i Flemløse og senere Vrejlev Kloster, døde i Lund præstegård fredagen 31/1.1673 kl. 6 om morgenen. Hans valsprog var "Er Gud med os, hvo kan da være imod os".
Han var gift med Anne Pedersdatter, datter af mag. Peder Holm, sognepræst i Aaby-Biersted i Aalborg stift. Der var en søn Chresten Rudbechsen Humble født 1652, student fra Aalborg skole, succederes af [trykfejl, læs: succederede faderen, red. lis] faderen 1676 Vrejlev kirke, gift med Karen Chrestensdatter Vinter fra Aalborg. Han udgav i tryk en ligprædiken over fru Ida Geil [Gjøe] salig Jens Juels. 1679 kom til Universitetet i København fra Kolding Matthias Christian Humblitus.

Chresten Pedersen er meget sandsynligt født på Stubbendrup 1568. På nationalmuseet findes et vægtæppe med uldsaksmærket øverst i højre side, vævet til Falk Gøje til Skærsø og hustru Ida Ulfstands datters bryllup. Ligeledes findes der også en dolk i sølvskede, hvorpå der findes flere uldsakse, fundet i Borremosen ved Vordingborg. På den ældste klokke i Svogerslev kirke findes også at mærke som af en lille uldsaks. Afbildningen af våbenskjoldet er, som det så ud på Valdemar Atterdags tid, hjælm og saks i sølv, skjold og hjælmklæde blåt.

I Tryggelev bogen skriver Erik Christensen Humble, født i Humble præstegård 1612, søn af Chresten Pedersen Humble og Maren Gregersdatter [.] 26/5.1641 blev han kaldet til sognepræst i Tryggelev i sin afsatte formands sted, hvorpå han dagen efter blev prøvet af biskoppen, og efter prøven blev han sendt med anbefaling til lensmanden hr. Otto Toft til kaldsbrevs erholdelse, og indvielsen fulgte 9/6., og så følger hans optegnelser. Udi den første Sveriges feide mellem kong Kristian den Fjerde og kong Carl af Sverige, da gav vor præst i Danmark 8 Rigsdaler, beregnet efter 4 Mark 10 Skilling.

28/2. 1648, skriver han, har den almægtige Gud ved den hårde og strenge dødsens pagt hedenkaldet fra denne jammer og grædedal til sit evige ærerige vor allernådigste herre og konge Konning Christian den Fjerde. Gud glæde hans sjæl i Himmerige, og du grundgode Gud ved dine hellige engle bevare alle hans ben i graven. Da ringte al almuen en efter anden her i sognet og over hele landet for hannem mange måneder uden en mand her i sognet, som svarede mig meget hånligt på sognestævne, der vi begyndte at tage ved at ringe (årsag var, at han var adelstjener), hvilket fortrød mig højligen for min salige herres skyld.

(Brudet med Sverige nærmer sig. Han skriver)
Anno 1654. 27/9. gav jeg 12 sletdaler til kongeskat i fredstid.
S. Mathini dag 55 gav jeg 12 Daler ligeså.
1656. 9/10. gav jeg 8 Rigsdaler, Gud ske lov også i fredstid.
Til påsken 57 gav jeg 3 Rigsdaler i rytterskat nok til 3 efterfølgende terminer gav jeg 9 Rigsdaler, facit 12.

Den 8/5.1657 kom vore heste første gang til slottet at udtages til rytteriet. Samme dag fik rytteren af mig 1 Rigsdaler og hr. Hans i Simmersbølle, som holder hest med mig, 1 Rigsdaler. Hesten gav jeg Cort Fasterling i Svendborg 45 Daler for.

28/1. 1658 leveret Erik Madsen i Fodslette 1 Td. rug og 1 Td. byg til Niels Hansens landstingsskriver i Rudkøbing til Hs. Majestæts militi underholdning. Anno 1659 kom svensken herudi landet.

Anno 1660, efter svensken blev slagen ved Nyborg og nødes at kvittere dette land, døde der nogle hundrede af mine sognefolk af hunger. Ved min salighed de hente mask hos mig og bage kager af og åd. Hørknevler og katosterødder hjalp dem i foråret. O elendige tid. Straks efter gav jeg 8 Rigsdaler for mig og min hustru i fredstid til kopskat.

1661. var der syn over præstegården for at vurdere skaden efter krigen. Da lod jeg anskrive min præstegårds grund for 5 Td. rug, 5 Td. byg 10 Td. havre eller blandkorn at så årligen, og det var højt mod det tingsvidne, jeg har taget om min jord. Dog vil jeg hellere sige højt end for lidt. I juni 1662 gav man 18 Daler for en Td. rug eller mel i Odense i Fyn. Atten Daler, Gud bevare os for sådan tid mere.

Anno 1645 lod jeg opbygge mit læsekammer med skorsten og tegellagt med gavlen vester ud i gården, og lod den lægge med stengulv. Og jeg lod gere en liden kælder mod norden, er svalt øl 3 eller 4 tønder om sommeren at sidde og studere med, heller om konen driver dig ud engang. Og neden under skrev han af Davids salmer og videre. Kæp og stav og velsignet intilligenti sat est. Der menes, at konens barselssenge kunne give ham tilstrækkelig grund til at flygte.

Anno 1618, dagen efter St. Olaf, som var den 30. juli døde min hjærtenskære moder Maren Gregersdatter, som var født i Bødstrup præstegård og blev begraven 2. august og levede kristeligen og kærligt med sin husbond hr. Chresten Pedersen moxen 25 år, og avlede tilsammen 12 børn (er nævnt andet steds). Hr. Eriks eftermand skriver: 1/6.1677 gav Gud den Almægtigste os en glædelig sejr tilsøs over de svenske, så vor admiral Jens Jul erobrede 8 capitalskibe af de svenske og førte til København, og hvis Gud ikke til den tid havde været med yore skibe og hjulpet dem at stride, var vi Danmarks indbyggere blevet et elendigt folk, thi samme dag blev yore folk slagne, der de stormede Malmø udi Skåne, og blev på valstedet henved 3000. Gud være Ære, som gav os ikke til rov ganske under vore mægtige fjenders tænder.

Kideangivelse: Vibergs præstehistorie, den fynske gejstligheds historie, den falsterske gejstligheds historie, Fyns historie og topografi og årbøger for Odense amt.

1635 - brev til Peder Basse. Det berettes, at der i Humble kirke kun er en lille og ilde lydende klokke, så at præsten, der bor i samme by ved kirken, sjældent, sognemændene, som bor længere borte, meget mindre og en del af dem slet ikke kan høre den. Gudstjenesten forsømmes derfor tit og ofte af mange, fordi de ikke har noget, de kan rette sig efter. Da det endvidere berettes, at samme kirke har et hemmeligt forråd (formue), tillader kongen, at der for kirkens penge købes en større og bedre lydende klokke. De penge, der udgives for samme klokke, skal anlægges nyttigt til gavn og bedste for kirken.

Uldsaks
Som nævnt i " Vibergs præstehistorie " nedstammede Chresten Pedersen Humble fra den gamle danske adelsslægt Uldsaks, ligeledes i den hånskrevne del af Bloch "Den fynske gejstligheds historie" står, at han stammer i lige linie derfra. Men hvorledes har ikke været muligt at opspore., endnu da. Han var en halvbroders søn af den forrige præst i Humble Chresten Eriksen, og dennes fader var en Uldsaks. Altså med [må, red. lis] Chresten Pedersens fader have heddet Peder Eriksen. Netop på den tid ejedes den lille herregård Stubbendrup i Søllinge sogn af adelsmændene Peder og Hans Eriksen, som havde arvet den efter deres fader Erik Pedersen. Hvilken adelsslægt de tilhører, har det heller ikke været muligt at udfinde, men der er en sandsynlighed for, at det er herfra Chresten Pedersen stammer. Selve slægten Uldsaks har vistnok sin rod på Sjælland ligesom Hvideslægten. En linie med 2 sakse i deres våben, Mandrup linien, har muligt bygget Skiby kirke. Der findes flere brudstykker af ligsten med uldsaksen på indmuret indvendig i koret, ligesom der i kirkens gulv ligger en ligsten med 2 uldsakse over Niels Knudsen Mandrup, begravet 1305. En søn af denne Knud Nielsen Mandrup blev landsdommer og blev dræbt af sin broder Niels, den anden linie med kun 1 saks. En af de ældste kendte er domprovst i Lund Peder Saksesen 1223 og en provst i Roskilde af samme navn nævnes 1291 til 1306, men det var gejstlige mænd og måtte ikke gifte sig, altså bør de ikke have efterkommere.

En Torben Saksesen havde en gård, eller som det kaldtes et boel ved Roskilde, og i tiden med de 3 konger Svend, Knud og Valdemar var han kong Svends mand, og denne opholdt sig da også hos ham før blodgildet i Roskilde, da dennes, altså Torbens, kone drillede Svend, fordi han kun var konge i en trediedel af riget. Men efter blodgildet og kong Svends fald på Grate Hede måtte Torben drage i landflygtighed, men blev snart taget til nåde og fulgte kong Valdemar på togtet til Rygen, hvor han blev såret af et stenkast. Om han er af Uldsakseslægten nævnes ikke, men det er højst sandsynligt, ligesom den Sakse Torbensen, der nævnes 1180, sandsynligt er hans søn. En søn af Ingeborg Saksedatter fra Skullerup og Peder Jensen Grubbe, Axel Pedersen er 1397 medejer af gods i Skullerup og i Løderup og Kidserup og et boel kaldet Sakseholm, som bliver bortskødet til en slægtning Johan Olufsen af Søholm (Stevns). (Er det Uldsaksernes gamle boel, det er forlængst forsvundet, muligt kan et gammelt marknavn endnu påvise stedet). På Skullerup sad ifølge "Trap Danmark" brødrene Anders og Sakse Pedersen, som førte en uldsaks i deres våben, og de nævnes fra 1330-1355. Anders døde dog nogle år forinden. Han nød stor anseelse og var kong Valdemars gældkner i Skåne og ejede herregården Alnarp ved Malmø 1325, men det ser ikke ud til, at han har haft efterkommere. Men efter broderen Sakse, hvis datter Ingeborg blev gift med Peder Jensen Grubbe til Ordrup (deres herreborg er forlængst sunket i grus, nu ligger der en bondegård på stedet i Ordrup by ved det inderste af Issefjorden; graver man ned i jorden, finder man murværk af munkesten), af og til, og det er vel nok den linie, der fører over til Fyn og Langeland og ellers viden om. En efterkommer i femte led Erik Eriksen til Fögelvik, søn af Erik Nielsen Gyldenstjerne og Gerver eller Gørvel Andersdatter, blev gift med den svenske konge Karl Knutzons datter og blev derved stamfader til den svenske slægt Gyldenstjerna, som senere var med til at bekrige Danmark, og som forresten blomstrer i Sverige den dag i dag, en mærkelig for os sørgelig kontrast. 1325 Anders Pedersen Uldsaks på Alnarp, Kong Valdemars gældkner i Skåne. Forøvrigt var der tidligere en præst i Humble Ivar Hansen Uldsaks, som efter reformationen giftede sig og blev stamfader til Uldsakserne på Kjelstrup i Skåne, eller var det i Halland, hvis sidste mand Ivar Hansen Uldsaks døde 1655. Men det vil føre for vidt at skrive alt ind her, som findes om de forskellige linier.

Præstetavlen i Humble kirke. Foto LKJ 2004