(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
 
Jens Bredal Klarskov (Sørensen) må være født ca. 1740 [er født Helligånds sogn, KBH, den 6. september 1742, red. LKJ], men da hans fader [Søren Hansen Klarskov og hustru Bodil Jensdatter Bredal, red. LKJ] på den tid opholdt sig i København, har det ikke været muligt at finde, hvor han er født.  Første gang han findes nævnt er som fadder for Herslev degn Svend Wulfs søn 1764 den 1. november, og han var skriver på Lindholm.

           
Udsnit af kirkebogen for den 6. september 1742, Helligånds sogn, KBH. Moderen Bodil Bredal og den døbte søn Jens Bredal Klarskov

7/7.1767 blev efter forevist kongebrev og consumptionstilladelse ægteviede på Lindholm Jens Bredal Klarskov og (Anne) Catrine Olsdatter begge tjenende på Lindholm. Forlovere på hans side O Herden, på hendes Frands Christian Gøtche. To år efter 1/6.1769 fæster Jens Klarskov den af fællesskabet udskiftede gård i Kirke Saaby under Lindholm gods, som Peder Jensen tidligere beboede, det bemærkes i fæstebrevet, at de drenge han har, tilhører Lindholm gods. Efter 1784 benævnes han i kirkebogen som boende i Ny Torkildstrup, så det år må gården være flyttet ud til sin nuværende plads. Den hed oprindelig Jordbjerggården, men Jens har mindedes slægtens hjemsted på Fyn og har givet den navnet Klarskovgården. Denne var vel Lindholms største fæstegård, over 100 Td. Ld. Hartkorn 8 Td. 3 Fdk., Skovskyld 1 Skp. og 1 Fjdk. 3/4 Alb. Lindholm skove strakte sig dengang helt ned til Skullerupholm, så de yderste marker har nok dengang været skov, hvilket de vel også egner dem bedst til. Gården blev bygget noget bedre end de fleste udflyttergårde, der altid skulle bruge det gamle pindeværk fra gården i byen. Stuehuset står endnu smukt og solidt med meget svære egestolper, og i stuen paneler fra dengang meget svære og dybe i felterne. Gården blev dengang lagt ved landevejen, som kom fra Holbek lige nord for Saaby og gik igennem hvor nu Klarskovgården har have op over overdrevet, hvor der lå en kro, Stodderkroen, og ned gennem Gml. Lejre og over åen ved Blæsenborg.

Lægds jordbogen for Lindhold gods 1772 viser, at der til Klarskovgården
har været i Ny Torkildstrup Hartkorn 13 td. 5 skp. 1 fjdk. og i Saaby 1 Td. 3 Skp. og 3 Fjdk. Beregningen har været for stor. I La Cours Danske Gårde står anført 105 Td.Ld. Hartkorn 8 Td. 3 Skp. 2 Fjdk. 2 1/4 Alb., og så står der at Kristian Klarskov var søn af en tysk guldsmed. Men han var yngste søn af Jens Klarskov og blev gift med Birthe Jørgensdatter vel omkring ved 1801. Da han fæster gården kaldes han ungkarl. Han har da været 27-28 år, da han blev døbt 1773, og der står Kristian Ludvig båret af fru Plessens jomfru på Lindholm. Faddere Mogens Lerche Lejregården, Hans Larsen og Jørgen Jørgensen af Kisserup. Hans landgilde er årligt sølv 5 Rigsd. 2 Mark 6 Skilling, rug 1 Td. 1 Skp. 2 Fjdk., byg 2 Td. 1 Skp. 1 Fjdk., havre 2 Td. 1 Skp. 1 Fjdk. lam 1 1/4, gæs 2 og høns 3, at betale in natura eller kapitelstakst.

Gården er ikke assureret, men fæsteren er forpligtet dertil. Skovskylden nævnes ikke mere. Kristian var mand på gården i 43 år, hans kone døde 1847. Ved skiftet var børn Jørgen, 2 Anders Peder, 3 Dorthea, gift med Rasmus Hansen i Løderup, 4 Kirsten gift med Jens Hansen, Gevninge, 5 Ane Catrine gift med skoleholder Vaaben Torped, 6 Bodil gift med smed Christian Jensen, Kisserup, og 2 datterbørn Else Catrine og Sofie. 1844 fæster Niels Pedersen Klarskovgården.

Om Jens Klarskovs kone ved jeg intet ud over, at hun blev viet til ham på Lindholm. Efter folketællingen skal hun være født 1741, hendes forlover Frands Christian Gøtche kan muligt være søn af forvalter Henrik Gøtche på Saltø i Karrebæk sogn. Men om hun stammer derfra, kan ikke siges. Navnet Mogens må være kommet fra hendes familie. Da den ældste søn Søren er født i Ferslev, kunne det tyde på, at hun er derfra, men der findes ingen spor. Den anden søn Mogens ser også ud til at være født , før de kom til Saaby. 1787 er han fabriksdreng i Saaby på den daværende sølv- og knapfabrik. Han blev så sølv- og guldsmed og fæster 1802 skovfogedhuset ved Lindholm, og dette står omtrent som dengang han indrettede sit værksted her. Hans Arbejder var undertiden hele kunstværker, og enkelte ting findes endnu i familieeje. Blandt andet er alterkalken i Gevninge kirke forarbejdet af ham. Den er fra 1808 i Empirestil, 19,5 cm høj, på bægeret er graveret guirlander
og blade samt to medailoner met baronen og hustrus navnetræk og om randen i kursiv "Givet af Lindholms Herskab denne Kalk og Fad til Gevninge kirke 1808", og mestermærke for M.J. Klareschow. Hans kones navn kender jeg ikke, men han fik flere børn. Agathe Johanne, som blev gift med Lars Hansen, Ejbygården, hvor Mogens Klarskov kom til at tilbringe sine sidste dage. Desuden var der Jens, Else Catrine og Ane Catrine. Blandt faddere nævnes Anders Hansen Dollinge Mølle og stor møllerens kone fra Kornerup. 1775 blev Jens Klarskovs søn Frands født. (Er det Frands fra vielsen på Lindholm eller ham fra Klarskovgården på Fyn, der er blevet opkaldt). Denne døde dog året efter. 1778 blev datteren Agathe Johanne født. Mejersken Lovise fra Lindholm bar barnet på baronesse Plessens vegne. Faddere Lerche Rygård, Jens Heronimus, Christian Glarmester og Fred. Rasmussen KrK. Saaby. Hun blev gift med Anders Hansen Dellinge mølle, der fæster denne 1798. Der blev 5 børn i ægteskabet, og Anders var en flittig og driftig mand, ret velstående. Men det hele fik så brat en ende. En uvejrsnat i februar 1811 kom
han hjem gennem skoven, da blæste der en gren ned og ramte ham, så han var død på stedet. Ulykken må have ramt hårdt på møllen, nu boede også Jens Klarskov og Ane Catrine her på deres gamle dage. Ved skiftet var pengesagerne dog i orden, boet vurderet til 1274 Rigsd. og gælden 50 Rigsd. til Jens Klarskov. Af børn var Hans 12 år, får 200 Rigsd., Lars 10 år, også 200, Jens 5 år, også 200. Pigerne Ane og Karen far 100 Rigsd. og klæder for atter 100. Enken sad nu med møllen nogle få år.

Jens Klarskovs yngste datter Bodil Marie blev gift med gmd. Peder Nielsen, Egegarden i Torkildstrup. De havde datteren Ane, der blev gift med gmd. Niels Chrestensen, Gevninge, og måske flere børn. Men på Dellinge mølle levede Jens Klarskov og Ane Catrine deres sidste dage. Anders Hansen var dem sikkert en god svigersøn, og stille og fredeligt var der. Vandets plasken over møllehjulet og suset i trætoppene, når vinden for hen over dem, og selvfølgelig kværnenes klapren har været de lyde, der brød stilheden i deres tilværelse.

Her døde de og blev begravet på Allerslev kirkegård, Jens Klarskov 1811, 69 år og Ane Catrine den 19/12. 1815, hun må da være blevet 74-75 år. De ligger begravet sydøst for Allerslev kirke på Dellinge mølles gravplads.

Kildeangivelser: Lindholms fæsteprotokol, Kr. Saaby kirkebog, Gevninge kirkebog, Jydske Register.