(Kilde: Søren Larsen og Frithiof Bohner)
Otte Rasmussen, præst i Rønninge-Rolfsted, blev senere provst i Aasum Herred. Ordineret 16/7.1652, født i Herrested 1625, student fra Odense 1647. I hans tid blev præstegården plyndret af svenskerne, hvorved mange værdifulde papirer bortkom. Han var præst her i næsten 29 år. Han var den sidste præst, der efter ordinansen blev kaldet af kirkefolket, og han blev provst i herredet 1671. 1679 bekostede han og skænkede han et smukt indvendigt forgyldt camunionsbæger af sølv til Rolsted kirke. Han gjorde sig fortjent til tak af eftermænd i kaldet for at have opfredet og indhegnet præstegårdens tvende skove, som da var forhugget og ødelagt af kreaturer.

Han var gift med Maren Pedersdatter Humble, af Hellelager [Hesselager], som var født 1635. Der var mindst 3 børn, Peder, Rasmus og Anna Sophie. Da Otte Rasmussen døde 21/8.1685, ser det dog ud til, at der har været nogen velstand til huse. Skifte af 21/9.1685. Søren Sørensen Æbeltoft havde overtaget sin svogers Peder Ottesens værgemål, hvorfor denne sidstes rette faldne værge efter loven, morbroderen Klaus Barfod, præst i Frangede, som her på skiftet kvitterede for værgemålet, så at Ster boen [sterbboen = dødsboet] intet i så måde haver at tilsvare af Peder Ottesens arv 200 Rigsdaler 2 Mark og 4 Skilling. En broder Rasmus var død straks efter faderen og var ligeledes på skiftet efter denne tilfaldet 200 Rigsdaler 2 Mark og 4 Skilling minus 30 Rigsdaler til begravelsen, hvoraf nærværende bo tilkom en søsterlod på 24 Rigsdaler 2 Mark 6 Skilling (6 6/7 part). Enken skulle nyde renter af hendes egne børn tilfaldende kapital, så længe hun beholder børnene hos sig, (Steddatterens mødrene arv skulle forvaltes af Peder Fris, præsten i Vindinge), og klæder og opdrager dem, sønnerne til de var 16, og døtrene til de selv kunne tjene deres brød. Så lovede hun dem alle en brudeseng, når de kom i ægteskab. 26/10. holdtes den sidste skiftesamling i boet, da det var sluttet. Hans fædrene arv udbragte 36 Rigsdaler 5 Mark 6 Skilling, hvoraf halvdelen tilfaldt enkemanden 18 Rigsd. 2 Mark og 11 skilling, halvdelen til børnene med 6 Rigsdaler 14 Skilling til sønnerne og 3 Rigsd. 7 Skilling til hver af døtrene. Eftermanden i embedet blev Eiler Chrestensen Kullerup, en broder til den Laurids, der var præst i Flødstrup (dog efter magister Thrane).

I skattemandtal af 1706 skrev præsten, Præsteenken af kaldet Maren Pederdatter Humble, salig magister Thranis bebor et hendes ejendomshus her i Rønninge, har ingen børn, men har i sin tjeneste 1 dreng og 2 piger.

Med undtagelse af Anne Sophie - kendes kun lidet til børnenes skæbne. En søn Chresten Ottesen blev borgmester i Fåborg. Ved syn af præstegarde i Aasum Herred af 8 udmeldte mænd 14/3.1663, blev Rønninge præstegård takseret til 295 Sletdaler, dens brøstfældighed til 34 Sletdaler. Anledningen var, at kongen for at skaffe penge ville sælge præstegårdene til præsterne, og disse frabad sig det og beråbte sig på at være udplyndret af svenskerne og siden af de allierede og derfor ikke kunne købe. Dette skrift var underskrevet af Otte Rasmussen med samtlige præster i herredet.

Kildeangivelse: Viborgs præstehistorie, personalhistorisk tidsskrift.

Som nævnt blev Otte Rasmussens præstegård plyndret af svenskerne, men han slap dog nådigt i forhold til mange andre præster i den hårde trængselstid.

Bispen i Odense, Laurits Jacobsen Hindsholm, skrev i sin dagbog:
3. juli 1657 kom fjenden i Holsten, 24. august lagde han sig for den nye stad i Jutland (Frederitsia), 27. august kom en hob gønger herigennem, som gik til Jutland. 24. september blev Frederiksodde indtaget af svensken uden modstand og fik alle stykker munition, og hvad var inde "Gud bedre". 30. januar 1658 faldt svensken over Fyn og indtog landet, den 31. kom de her til byen. 6. marts blev freden (Roskildefreden) ved trommeslag og trompeter udråbt i byen, men forinden var det gået hårdt ud over landet, og endnu værre blev det, da svensken snart kom igen. Præsten udi Dalum skrev i kirkebogen: 20. februar 1658 begravedes i Dalum Hans Rasmussen af Hjallense, som en svensk rytter stak ihjel. Og i Sanderum kirkebog står: 24. februar bleff i kirken nedlangt i en graff (eftersom man for den stærke frost ikke kunne grauffe på kirkegården) efterskrevne Laurits Rytter og Mats Matsen, som bleff skudt ihjel, Hans Rasmussen slået ihjel, Laurits Hansen stødt ihjel, Hans Jeppesens kones moder og forslagen, præsten i Kølstrup Poul Bagge blev mishandlet og hans præstegård brændt, præsten i Munkebo druknede de i dammen, fordi han ikke ville vise dem, hvor hans penge og andre kostbarheder var gemt. Ganske vist skyldte man hans egen karl for udåden og for at have udplyndret præsten. Sådan var tilstanden, ran og mord og lovløshed i fjendens spor.