© Lis Klarskov
Jensens aner Søren Jensen Klarskov blev
“… ifølge lægdsrullen født i Ferslev 1767. Søn af Jens Bredal Sørensen
Klarskov og Hustru Ane Catrine Olsdatter. Hvordan det er gået til, at
han er kommet til verden deroppe, kan jeg ikke forklare. Muligt har hans
moder opholdt sig der et eller andet sted. Det ser ud til, at Jens
Klarskovs fætter Lars Nielsen Lerche ved den tid har haft en stilling på
Egholm, og det ligger jo på grænsen til Ferslev sogn, hvor han siden har
været, ved jeg ikke, men han har nok været på Fyn og lært landbrug, da
man mente i Herslev, at han var kommet fra Fyn. " fortæller Søren Larsen
i sin slægtshistorie, og fortsætter:
Bryllup 1791
"Han blev viet i Saaby
kirke 1791 efter foregående trolovelse til Karen Jensdatter fra
nabogården Brobjerggård. Forlover på hans side var Jens Klarskov, Ny
Torkildstrup og N. Pedersen, Kirke Saaby, på hendes Jens Kruse, Ny
Torkildstrup og N. Christensen. Kort tid efter bliver han slettet af
rullen som udygtig til krigstjeneste. Det ser ud til, at han har været
garder, men er ellers vanskelig at tyde.
Fæstegården Herslevgård
Lige sidst på året 1799 fæster han gården i Herslev af Ledreborg gods (
i La Cours Danske gårde kaldes den Ottemarks matr. Nr. 17 m. fl. 93 td.
Ld. Hartk. 9 Td. 5 Skp. 1 Fjdk. 11/4 Alb), men i fæstebrevet står 9 Td.
7 Skp. 1 Alb., og det er gården, som Niels Larsen sidst har beboet, og
som han i sin livstid må bruge og i fæste beholde på følgende vilkår:
1. Betale alle kgl. skatter
2. Årlig landgilde rug 3 tD. [sic], byg 4 Td., havre 4 Td. til mortens
dag, dog er han befriet for 1 Td. rug og 1 Td. byg de første 4 år fra 1.
maj 1799 at regne, eller om gårdens jorde skulle blive udskiftede
forinden, da samme fra den tid leveres samt årligt 1 lam, 1 gås, 4 høns
at levere midsommer eller når fordres.
3. Af hoveri forretter fæsteren høstning i Ebberup Enghave, ved
rugsædsåning, og arbejde med kørsel ved Bygninger ved reparationer alt
efter godsets hoveriforretning og forøvrigt ellers almindeligt hoveri,
så længe han derfor er befriet, betaler han årligt 15 Rigsd. i 2
terminer til hvert års påske og mikkelsdag. Når fæsteren leverer sin
landgilde på Ledreborg forretter han derimod en Københavnsrejse med
kornvare.
4. Gårdens bygninger og besætning er han ansvarlig for over for godset,
og uvildig mænds syn er afgørende ved fratrædelse, dødsfald og lignende.
5. Gårdens jorder må han forsvarlig dyrke og beså og med gødsel forbedre
og intet deraf bortleje eller sælge og frugttræernes plantning, ligeså
piletræer og humlehave og holde gærder med stanggærdsel og grøfter
oprensede.
6. Opfylde den med hans formand indgående kontrakt og det hus med
husplads, som formanden er tilskrevet, blive fæsteren forbeholdent, så
længe han sidder i gården. Forøvrigt må fæsteren rette sig efter kgl.
allernådigste lov og anordning, vise sømmelig lydighed imod sit herskab
osv. Udi indfæstning er betalt et hundrede og halvtredsindstyve
rigsdaler.
Ledreborg 19. januar 1800 efter ordre som
Fuldmægtig (L S.)
Vitterlig: Rasmussen, Qvistgård.
og så rykker Søren Klarskov med familie ind på Herslevgården, dengang i
Herslev by, vistnok i den østlige udkant nord for vejen. Men straks
efter tager de fat på at flytte den ud på marken, hvor den ligger den
dag i dag [1953?] med det oprindelige stuehus i syd og den vestre længe;
de to andre længer er nybyggede og i de allersidste år er der kommet et
nyt stuehus.
Tillidshverv
Søren Klarskov var en fin mand. Han var sognefoged og medlem af den
første skolekommission af 1809, i hvis protokol hans egenhændig
underskrift står, dog kun Søren Jensen. Han var ligesom lidt uden for
bondestanden. I Kgl. Landhusholdningsselskabs journal står: 26 juli 1818
blev det 2det sølvbæger tildelt sognefoged Søren Jensen Klarskov i
Herslev for brug af tanggødning og forstandig driftsmåde. (Samme
belønning blev samtidig tildelt sognefoged Christian Jensen Gevninge for
adskillige jordforbedringer). Selv om Søren Klarskov var en
fremskridtsmand, var han dog stadig i pengeforlegenhed og lånte da penge
af sin svigersøn Rasmus Hansen, og her satte han sølvbægeret i pant, og
derved kom det med dennes datter Ane Catrine og gik videre i slægten og
er nu [1953?]hos Carl Pedersen Jensens søn Klarskov Jensen i Grevinge i
Odsherred.
Søren Klarskov døde 3/1.1828, 60 år gammel og blev begravet den 10.
januar på Herslev kirkegård, hvor hans bedstefadder for ca. 65 år siden
også fandt sit sidste hvilested.”
Karen Jensdatter
Søren Larsens slægtshisorie fortæller side 21: “Karen Jensdatter, gift med
forannævnte, datter af Jens Pedersen Kruse, Brobjerggården, må være født
ca. 1768, da hun nemlig bliver konfirmeret i Saaby kirke 1784, 16½ år
gammel; men hendes barndom har hun levet i Torkilstrup by, da gården
først blev udflyttet omkring ved den tid, da hun blev konfirmeret. Død i
Herslev 1834.”
Børnene
Karen Jensdatter og Søren Jensen Klarskov fik 6 børn:
1. Maren Sørensdatter: I 1792 blev deres førstefødte, Maren
Sørensdatter døbt i Såby kirke den
21.7.??? Læs mere. (Tip-tip-oldemor
til Lis Klarskov Jensen).
2. Christian Ludvig Sørensen. [ disse oplysninger stammer fra Asger Olsen: Christian Ludvig Sørensen
blev født 1794 i Abbetved, Kirke Saaby sogn, døbt 2 nov. 1794 i Kirke
Saaby Kirke. Han fik gård i Kirke Saaby, matr. Nr. 9 a, Kirke Saaby (Munkgård).
Død 26 sep. 1830 i Kirke Saaby, begravet 2 okt. 1830 Kirke Saaby Kirke.
Som ungkarl fik han et barn uden for ægteskab med Catrine
Christiansdatter fra Herslev. Barnet blev født 27 dec. 1817 og fik
navnet Kirsten Christiansdatter. (Hun blev tipoldemoder til advokat og
amtspolitiker Flemming Damgaard Larsen f. 10 mar. 1951.) Christian
Ludvig Sørensen blev viet i Glim Kirke 21 feb. 1823 med Sidse
Erichsdatter og fik 3 børn alle født / døbt i Kirke Saaby.]
3. Lars Sørensen. 1797 blev deres søn Lars, døbt [21 juli] i Saaby kirke. Denne søn
blev gift med Dorthea Nielsdatter vistnok i Herslev og blev gårdmand i
Katholm, hvor en søn Søren Klarskov Larsen blev døbt i Osted kirke
5/4.1832. En sønnesøn af ham af samme navn bor nu [1953] i Karlslunde.
Der var også en datter, Karen Sofie, som blev gift med skomager Anders
Larsen i Tåstrup, Valby, hvor hun døde 1902.
4. Jens Sørensen. 31/8.1800 blev deres søn Jens døbt i Herslev kirke, han blev
konfirmeret samme sted første søndag efter påske 1815. Det blev ham, der
blev manden i gården efter sin fader Søren Klarskov, men han var tillige s[p]illemand og blev noget forfalden. For at kunne overtage gården måtte
han have en kone med penge, og det blev Kirsten Christensdatter, datter
af Christen Nielsen, Allerslev. Der blev vist ingen børn i deres
ægteskab, og da Jens døde allerede 11/12.1841, kom der en af hendes
brødre Niels til at bestyre gården. Men allerede 30/7.1843 døde enken,
og nu var det jo ellers en god skik fra herskabets side, at en sådan
gård blev tilbudt andre af slægten, men ved at fif fik Niels Christensen
fæste på den, og hermed forsvandt Søren Klarskovs slægt fra gården efter
kun at have haft den i godt 40 år.
5. Mogens Sørensen. 1803 blev der født en søn Mogens; ham høres der ikke mere til. Hvis
han har levet, er han vistnok blevet guld- og sølvsmed ligesom hans
farbroder. Der har været en sådan af det navn i Helsingør, så det er
muligt ham.
6. Kirsten Sørensdatter. 13/8.1810 blev døbt i Herslev kirke Kirsten, vistnok den sidste af
Søren Klarskovs børn, hun blev konfirmeret første søndag efter påske
1823. 31. Januar 1835 blev efter begæret tinglysning 3/11.1834 viet i
Herslev kirke Kirsten Sørensdatter i Herslev, 24 år, som opholder sig
hos sin moder, Søren Jensens enke, og enkemand Jens Jørgensen, 41 år,
husmand og smed i Lejre, forlover Jens Sørensen, Herslev og Ole Nielsen,
gårdmand i Lejre. En af deres efterkommere Peter Klarskov Jensen har
endnu [o. 1953] smedjen i Lejre.
Søren Jensen Klarskov fadder
Da indsidder Jørgen Christensen, Ny Torkildstrup, 1780 får døbt sin søn
Niels Christensen i Saaby kirke, blev han båret af Jens Kruses datter
Karen. Faddere Søren Jensen Klarskov, Søren Jensen Kruse og Ole
Mortensen. Det har været et barselgilde med ungdom, Karen og Søren
Klarskov har været 13-14 år og Søren Kruse et par år ældre, det har
muligt været på Østskovhuset, der ligger mellem de to gårde."
Søren Larsen angiver sine kilder som: "Ledreborg fæsteprotokol, Kirke Saaby kirkebog og
Herslev kirkebog. Lægdsrullen for Kr. Saaby findes i Aastrup godsarkiv.“ |
