© Lis Klarskov Jensens Sommer-slægt og forskning

Et liv som diakonisse
Ane Sophie Jensen [Sommer] blev døbt i kirken 5. søndag efter påske den 25.05.1862. Hun var datter af Ane Sommer og Thomas Viderik[sen] Jensen. Jf. navnebevilling den 18. november 1905.

Ane Sophie Jensen Sommers livshistorie nedenfor er meddelt af Kirsten Vinter Mathiesen og Keld Kahr Mathiesen. Redigeret af LKJ.

Horsens 1880
"Ane Sophie var den ældste af pigerne. Hvor hun tjente efter sin konfirmation ved vi ikke, men 1880 da hun var 18 år gammel var hun stuepige på Foghs Hotel på Søndergade 17/19 i Horsens. Det er det der i dag hedder Jørgensens Hotel, og som oprindeligt var bygget som bolig for etatsråd Gerhard de Lichtenberg (1697-1764).

Postkortet her ved siden af findes i farmors arkiv og blev stemplet den 19.04.1918. Hotellet hed da Jørgensens Hotel.
 

I 1880 og 1916 hed gæstgiveren Frederik Fogh Nielsen. Personalet bestod da af en overtjener, en tjener, 4 husjomfruer, 7 tjenestepiger hvoraf Ane Sophie var den ene, 3 tjenestekarle, 1 kælderdreng og 2 gårddrenge og der var 15 gæster på hotellet. Fogh var ugift og kunne som omtalt nedenfor ikke lide stuepiger med kort krøllet hår.

Mens Ane Sophie var ansat på Foghs Hotel, blev hun ifølge det brev hun skrev til Diakonissestiftelsen ramt af Tyfus og indlagt på sygehuset i Horsens hvor hun ”blev så kjærlig plejet af søster Emma”. Antagelig var hun i sin egenskab af stuepige blevet smittet med plettyfus, som overføres af inficerede lus. Behandlingen medførte tit, at man blev afluset, og det var måske sket for Ane Sophie, for hendes arbejdsgiver, havde tit til hendes ærgrelse givet udtryk for, at han ikke kunne have en stuepige med ”kort krøllet hår”. Ane Sophie søgte derfor plads på Preislers Hotel i Viborg, hvor hun så tjente i to år.

Viborg
Preislers Hotel lå i Sct. Mathiasgade 29 i Viborg og var et af byens førende hoteller, men det blev revet ned i 1967.

Mens Ane Sophie arbejdede der, blev hun involveret i den ulykkelige kærlighedshistorie, som hun selv har beskrevet i sit brev til Diakonissestiftelsen, og som førte til, at hun ændrede sit liv fra at være stuepige til at blive diakonisse.

Ane Sophie Jensen Sommer fotograferet som ung, da hun arbejdede på Preislers Hotel i Viborg. Fotograf Chr. Hanghøi, Skt. Mathiasgade 31, Viborg.

 

Preislers Hotel
 

Fotografierne herover stammer fra Lokalhistorisk Arkiv i Viborg og viser til venstre Preislers Hotel under ombygning i 1874 og til højre, som det så ud omkring år 1900, da det var blevet udvidet til to fulde etager. Her var det at Ane Sophie oplevede sin ulykkelige kærlighedshistorie. Hotellet lå i Sct. Mathiasgade nr. 29, men blev revet ned i 1967. I 1880 boede der 26 personer fordelt på forhuset og sidehuset og herudover var der 9 hotelgæster som blev registreret.

Ane Sophies egen beretning
Indledningen til Ane Sophies lange udaterede brev til Diakonissestiftelsen gengives herunder i kopi:

Den fulde uredigerede tekst lyder som følger:

”Til Diakonissestiftelsen
Da jeg for omtrent fire år siden laa Syg af Tyfus paa Sygehuset i Horsens, og blev saa kjærlig plejet af Søster Emma..." Læs brevet til Stiftelsen.

Frederiksberg 1884
Hun blev 1884 optaget som søster på diakonissestiftelsen på Frederiksberg. Under denne stiftelse arbejdede hun et langt liv og døde den 26.09.1940 på stiftelsens hovedborg på Frederiksberg. En diakonisse er en på kristelig grund uddannet plejerske ved en filantropisk institution.
Ane Sophie blev ikke gift, for dengang skulle diakonisser være ugifte. Der aflægges dog intet klosterløfte, men diakonissen indvies til et socialt-filantropisk arbejde der gensidigt forpligter hende og moderhuset. Dette bånd kan begge parter dog bryde, men det skete ikke i Ane Sophies tilfælde.

Diakonissestiftelsen blev oprettet den 26.05.1863 og er Danmarks ældste diakonissehus. Derfor har den efter traditionen ret til at levere alterbrød til landets kirker. Måske har Ane Sofie, da hun var kirkesøster, deltaget i bagningen af alterbrød, som påbegyndtes i 1877. Alterbrød er usyret, og bages udelukkende af vand og hvedemel og formes i et hostiejern. Dengang var bagningen håndarbejde, men i dag foregår bagningen maskinelt.

Ibs salmebog
Da jeres oldefar 8/3 Ib og hans bror Otto Harald blev konfirmeret, fik de begge en salmebog af Ane Sophie i konfirmationsgave. Da Otto efter nogle år så hende igen, hentede han sin salmebog og viste hende den stolt og spurgte, om hun ikke syntes, at den stadig var fin? Hun klappede ham da blidt på hovedet og svarede "ja, ja! lille Otto, det havde nu været bedre, om den havde været slidt". Så var alt sagt.

Den 1. oktober 1933 skrev hun den strofe I ser her ved siden af i Ibs salmebog. Der står:

"Herren er den bedste Lods
Når han står ved Styret!
Han vil lydes; han vil troes,
Hvor han fører Ordet. –
Sine venner hjælper han
Over Tidens Vande
Hjem til Livets skønne Land
hist bag Himmelstrande.”

Farmor har stadig Ibs salmebog. Den er i en stand så man ikke kan se, at den nogensinde har været brugt, endsige slået op.

Ane Sophie døde på Diakonissestiftelsen, Kongens Tværvej 3 (huset Louise Conrings Minde, som ikke længere hører under stiftelsen), den 26.09.1940 og blev begravet den 30..09.1940 i Diakonissestiftelsens jord på Solbjerg Kirkegårds afdeling 5D, gravsted nr. 29. Begravelsen foregik antagelig fra Emmauskirken, hvor hun var kirkesøster (= kirketjener) fra 1929. Kirken er en sogneløs kirke under Diakonissestiftelsen.

Søster Ane Sophie sammen med Per,
som er barnebarn af hendes søster Øllegaard
og søn af Alex Winther Pedersen. Foto KM.

Mindeord
I Diakonissestiftelsens årbog 1940/41 kan man læse følgende mindeord om søster Ane Sophie Sommer:

Søster Ane Sophie Sommer var født 1862 i Daugård ved Vejle og indtrådt 1884. Hun døde den 26. september 1940. Som ung havde hun i flere år haft tjeneste på provinshoteller og havde erhvervet sig en huslig dygtighed, som senere kom hende til gode under hendes gerning. Hun kom i de år ind i tunge, forviklede forhold, der førte til en stor hjertesorg, hvorom hun fortæller i et smukt brev til Diakonissestiftelsen nogen tid før indtrædelsen. Men, skriver hun, ”ved at erindre Paul Gerhardts salme: ”Befal du dine veje” og ligeledes den første salme, jeg lærte hos præsten: ”Min Gud befaler jeg min vej”, fandt jeg hjælp. Og engang, jeg var bedrøvet, købte jeg Goszners Skatkiste, hvilken har været til megen glæde for mig. Siden den tid har jeg ikke haft megen lyst til verden og ønsker nu kun at trække mig tilbage og virke lidt i Jesu navn til tak for ham, der var min trøst, da jeg var bedrøvet.
Når jeg da tager Jesus med mig og gør alt i hans navn, mon det da ikke kunne blive til glæde og velsignelse for mig, at jeg blev søster? Jeg ville selv så gerne og synes, jeg skal prøve det. Har jeg taget fejl, da ved jeg ikke selv, hvad det er, jeg søger, og synes selv, alt er tabt for mig. Må og kan jeg da ikke tjene Herren i hans fattige og lidende brødre og søstre?”

Søster Ane Sophie tog ikke fejl. Efter at hun som søster havde været en tid i Sarepta, kom hun i fem år til Thisted Menighedspleje og fik her en god diakonissegerning. En søster, der kom til Thisted et par år efter, at søster Ane Sophie havde forladt byen, fortæller i et brev efter hendes død:

”Da jeg i 1895 overtog menighedsplejen her, hørte jeg jo tit tale om søster Ane Sophie. Hun var afholdt både af rige og fattige, og hun forstod på en god måde at hjælpe sine fattige venner gennem sine bekendtskaber med de mere velhavende. Ingen kunne sige nej til hende, når hun smilende og veltalende talte en fattig families sag. Flere damer har sagt til mig: ”Vi kunne aldrig have vort børnetøj i fred for søster Ane Sophie; hun havde altid nogen som skulle have små.” Hun blev ved med at have forbindelse med nogle af sine venner heroppe gennem mange år.”

Fra Thisted kom hun et par år til Århus Fattiggård, hvor hun havde en svær tid med indre kampe. Derefter kom hun igen til Sarepta, som hun havde gammel kærlighed til, og senere nogle år til St Matthæus Sogns Menighedspleje. I 1913 blev hun husmoder i ”Det Gule Hus” i Gentofte, hvor der dengang var et rekonvalescenthjem, nærmest for søstre. Hun var her husmoder for søster Sophie Zahrtmann, som boede i det gule hus efter at have sluttet sin forstanderindegerning (på Diakonissestiftelsen). De to var stærkt knyttet til hinanden. Fra 1921 til 1929 forestod hun husholdningen på Diakonissestiftelsens sanatorium Helsebod ved Odense og var derefter kirkesøster ved Emmauskirken.

Den sidste tid på Frederiksberg 1940
Hun boede i sin sidste tid i Louise Conrings Minde, Kongens Tværvej 3 på Frederiksberg og her lå der efter hendes bortgang et brev til Diakonissestiftelsens forstanderinde, hvori hun skrev:

”Så takker jeg min himmelske fader, som ledte og kaldte mig til Diakonissestiftelsen, hvor jeg har haft mit hjem og min gerning i mange år. Jeg takker for alle de gode og strålende minder, som Gud lader os søstre blive til del i vort arbejde. Alle mine søstre, som jeg har levet sammen med her i Louise Conrings Minde, takker jeg, og for det dejlige værelse, jeg har haft nu snart i otte år. Ja, man kunne blive ved og ikke blive færdig med at sige tak, for kirken og for mange, som har været en hjælp på vejen til det evige hjem.”

I brevet til forstanderinden nævner hun tillige de salmer hun gerne vil have sunget i kirken og giver udtryk for, at hun så gerne vil have trykte salmer fordi hun ”har så mange slægtninge i Horsens som nok vil have en sang efter deres gamle moster og faster. Mine søsterdøtre vil betale udgifterne”.
Hun slutter af med kærlige hilsner til alle søstrene.

Her ved siden af ses en kopi af, hvad hun skrev, hun ville forære til Diakonissestiftelsen ved sin død. Foto KM.

Hun brugte selv navnet Anna i stedet for Ane, som hun var døbt.

Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1 København
Træsnit efter tegning af arkitekt Hans J. Holm [kan findes] gengivet i Illustreret Tidende 1873/74 nr. 735. (Copyright Danske Billeder). Den brede vej i forgrunden er Peter Bangs Vej som ligger nord for stiftelsen. Bygningen mod vest (til højre i billedet) er Emmaus kirken, som er en sogneløs kirke under stiftelsen. Den lange bygning mod syd rummede hospitalet og den østre fløj rummede oprindelig det egentlige moderhus. Den lille sidebygning i nordenden mod øst var oprindelig søstrenes spisestue. Grundstenen til byggeriet blev nedlagt den 11.10.1873 og byggeriet stod færdig i 1875 efter tegninger af arkitekt Hans J. Holm. I 1922-23 blev hovedfløjen forlænget mod vest og i denne del indrettedes et nyt moderhus, hvori der i stuen foruden forhal findes forstanderkontor og bolig, undervisningslokaler for søstrene, mens der på 1. sal findes dagligstuer og spisesal for disse, og i tagetagen en sovesal for eleverne foruden værelser for søstrene. Fra de nye moderhus blev der bygget en tredje fløj mod nord i 4 etager, med værelser for søstrene. Kirken kom således til at danne midtpunkt i hele anlægget.

Stiftelsen eksisterer stadig, og har i dag ca. 800 studerende fordelt på Sygeplejeskole, Social- og Sundhedsskole samt de Kirkefaglige Uddannelser, 450 fastansatte medarbejdere i de forskellige pleje- og stabsfunktioner og mere end 200 frivillige. Der er således sket ret meget siden Ane Sophie havde sin gerning og fandt trøst der. Markerne i baggrunden er for længst blevet bebygget, men vi tror, at ånden fra dengang stadig hviler over stedet.

Noter
Sarepta er et stednavn i Sidons land som nævnes i Lukas 24.26. Her navnet på en institution under Diakonissestiftelsen.

Emmaus er en landsby nord for Jerusalem, som nævnes i Lukas 24.13. Der var to af apostlene på vej til efter genopstandelsen, da de mødte Jesus, som slog følge med dem uden at de genkendte ham før han om aftenen, da de spiste sammen, brød brødet og velsignede det og gav dem det.

Louise Martinie Laurette Conring (1824- 1891) var tiltrukket af den kvindelige diakoni og blev af prinsesse Louise tilskyndet til at påtage sig, at føre diakonien til Danmark. I marts 1863 blev hun som den første danske kvinde indviet til diakonissegerningen af Fliedner i Kaiserwerth og blev den første forstander for Diakonissestiftelsen. Hun efterfulgtes 1891 af Mette Sophie Zahrtmann. I dag (2011) er forstanderinden søster Merete Pelle Poulsen som har været behjælpelig med en del oplysninger.

Mette Sophie Zahartmann (1841-1925) var forstander for stiftelsen fra 1891 til 1914. Hun flyttede efter sin afgang til Det Gule Hus som antagelig er identisk med diakonissestiftelsens hjem Salem i Gentofte.

Salem er et stednavn i Judæa, hvor Jesus og hans disciple og Johannes døbte, fordi der var meget vand. Johannes 3.22 og 3.23.

Johannes Evangelista Goszners (1773-1858) skatkiste indeholder bibelske betragtninger på hver dag i året, ledsaget af opbyggelige salmer.

Kilder
Byarkivet i Horsens. Viborg Lokalhistorisk arkiv. Diakonissestiftelsens arkiv ved forstanderinde, søster Merete Pelle Poulsen. Kirkegårdskontoret for Frederiksberg kommune. Olde Ibs gamle bibel, som findes i ... farmors arkiv."